Malene Østergaard Sørensen
Malene Østergaard Sørensen, Bestyrelsesmedlem
Som omdrejningspunkt for Malenes karriere står ønsket om at se andre blomstre - og at opnå succes sammen i fællesskaber. Det kan lyde som en kliché, men Malenes nysgerrighed overfor andres adfærd er afgørende for at kunne vurdere, hvordan individer bedst kan udnytte deres potentiale.
Med 18 års ledelseserfaring inden for teknologibranchen har Malene konstant arbejdet på at skabe high-performance teams. Gennem roller inden for forretningsudvikling, strategiske partnerskaber, salgsledelse og marketing har Malene opnået omfattende erfaring med at rådgive ledere inden for en række områder, både i store koncerner som IBM (7 år) og Atea (8 år), samt i arbejdet med startups som COO i AI Innovation House.
Malene er i dag ansat som Chief Transformation Officer i it-virksomheden itm8. Som ansvarlig for transformation har Malene også ansvaret for People & Culture og kommunikation, da dette er afgørende for strategiudførelsen i den transformationsproces, virksomheden gennemgår.
Som bestyrelsesformand for Jelling Musikfestival har Malene en dyb forståelse for det afgørende behov for at tiltrække 6.500 frivillige ildsjæle. Hendes indsats fokuserer på at skabe inkluderende fællesskaber, hvor alle føler sig velkomne og værdsatte. Festivalen retter sig mod den fællesskabsorienterede Generation Z som målgruppe, og Malene ser med stor interesse på denne generation, da de i de kommende år vil træde ind på arbejdsmarkedet.
Malene har en Cand.merc. fra Copenhagen Business School, er 42 år og bor privat med sin mand og har to teenagedrenge.
Nuværende bestyrelsesposter mm.
- DANSK HR, bestyrelsesmedlem
- Jelling Musikfestival, bestyrelsesformand