Aarhus/Østjylland 3

Aarhus/Østjylland 3 er en af de nyere grupper, som er kommet til i januar 2024. Der deltager omkring 15 HR-personer til møderne i denne gruppe.  Formålet med gruppe 3 er at give deltagerne nyeste viden på HR-området med faglig sparring på aktuelle temaer, der kan inspirere til fremtidens HR-indsatser. Der afholdes årligt seks formiddags- eller eftermiddagsmøder, og møderne har i reglen en varighed af ca. 3 timer. Forud for mødet er der valgfri morgenmad fra kl. 8:30-9:00.


Mødernes opbygning og indhold:
Netværkets gruppemedlemmer skiftes til værtsrollen, og efter en velkomst fra netværkschefen præsenterer værten sin virksomhed og aktuelle HR-opgaver. Derefter starter mødets officielle program med udgangspunkt i det forud fastlagte tema – der kan være planlagt oplæg fra en ekstern oplægsholder, netværkschefen eller en fra gruppen, der gerne vil dele ud af sine erfaringer. På alle møder vil der løbende være tid til diskussion og dialog mellem alle deltagere. Temaet diskuteres lige såvel som aktuelle udfordringer og problemstillinger fra gruppemedlemmernes hverdag med mulighed for sparring fra gruppens øvrige medlemmer, netværkschefen og/eller oplægsholderen.

 

Årsplan 2024

Dato: Mandag den 8. januar kl. 09:00-12:00
Dato: Tirsdag den 5. marts kl. 09:00-12:00
Dato: Onsdag den 15. maj kl. 09:00-12:00
Dato: Torsdag den 22. august kl. 09:00-12:00
Dato: Mandag den 7. oktober kl. 09:00-12:00
Dato: Tirsdag den 3. december kl. 13:30-17:00

 

Gruppens facilitator

Hanna El-Kholy
hek@danskhr.dk