Ledelse i Udvikling 5 - 2020

Tema: Distanceledelse

Out of sight, out of mind…

Udtrykket Out of sight, out of mind stammer fra den engelske forfatter John Heywood, som skrev frasen i et af sine værker tilbage i 1546. Udtrykket betyder som bekendt, at når noget eller nogen ikke kan ses mere, så tænker man ikke på eller bekymrer sig mere om det eller dem.

Det er en kendt frase, som benyttes vidt og bredt, men intet kunne være mere forkert, når vi taler om distanceledelse. Godt nok er medarbejderne – og lederen for den sags skyld – ude af syne. Men de bør under ingen omstændigheder være ude af lederens sind, tværtimod.

Krydrer vi samtidig hverdagen med en krise og stor usikkerhed, så bliver distanceledelse ekstra udfordrende og behovet for ledelse, nærvær, kommunikation, løbende check-in, sammenhold, fælles visioner, mål og rammer samt stabil teknologi endnu større.

Distanceledelse er ikke noget nyt fænomen. I årtier har ledere skulle lede medarbejdere i andre lande verden over. IT og online teknologi har sidenhen gjort opgaven væsentlig nemmere og ligeledes åbnet op for et helt nyt arbejdsmarked med remote working og hjemmearbejde.

Udviklingen har de seneste år taget fat og både medarbejdere og ledere efterspørger og ønsker i højere og højere grad et mere fleksibelt arbejdsliv, hvor de kan arbejde hvor som helst og når som helst – hjemmefra, fra sommerhuset, caféen eller hvor det giver mening for den enkelte.

Vi har i en årrække talt om work-life balance, men det bliver nu mere og mere erstattet af Life balance, hvor vi ikke mere deler vores liv op i arbejde og ”livet”. Udviklingen i vores arbejdssteder, tider, metoder og ikke mindst syn på arbejdslivet stiller selvfølgelig store krav til både medarbejderne og lederne.

Og som et lyn fra en åben himmel så kom Corona. Det betød, at rigtig mange ledere og medarbejdere, hvad enten de ville eller ej og om de havde erfaring eller ej, blev kastet ud i ledelse og arbejde på distancen. Corona har om noget accelereret digitaliseringen på arbejdspladserne og det fleksible arbejdsliv. Vi kan nok godt alle være enige i, at vi gerne vil sætte en stor fed rød streg over Corona og vende tilbage til tiden før – men om hvorvidt vi vil frasige os de nye åbninger og muligheder igen, vi har fået i arbejdslivet som følge af Corona, er der nok forskellige meninger om.

Da temaet om distanceledelse blev fastlagt til dette nummer, var der ingen, der kendte til Corona, så nummeret er om end mere relevant end nogensinde. Selv om distanceledelse var her langt før, Corona viste sine kløer, så har Corona gjort distanceledelse mere aktuelt end nogensinde.

Vi har samlet en række artikler, hvor du får inspiration fra forskellige fagfolk på området, ligesom du får et indblik i tre virksomheder og hvordan de håndterer ledelse på distancen både med og uden Corona.

Rigtig god læselyst.


Jeanette Lemmergaard, cand.negot., ph.d., institutleder ved Institut for Marketing & Management, SDU

Det digitale arbejdsliv er kommet for at blive

Nye teknologiske løsninger og erfaringerne fra coronakrisen peger i retning af, at vidensmedarbejdere også i fremtiden vil tilbringe mere arbejdstid på hjemmekontoret. Det betyder, at både arbejdsformer, indretning af arbejdspladsen, og hvilken adfærd der skal belønnes må gentænkes.

Charlotte Greve Holdt

Distanceledelse kræver god forbindelse i mere end en forstand

Globalisering, fusioner, udflytning af arbejdspladser og ønsker om et mere fleksibelt arbejdsliv har gennem de seneste år sat fokus på, hvad god distanceledelse er – et fokus, der i høj grad er accelereret under coronakrisen.

Simon Skaaning, Client Engagement Director, Valcon

Ledelse i kontakt på distancen

Distanceledelse lyder af mere, end det er. Det lyder som et ledelseskoncept, og det er det ikke! Jeg er bange for, at det kan ende som en undskyldning for ikke at gå fuldt ind i ledelsesopgaven, hvis vi tænker på det som en særlig ledelsesdisciplin.

Henrik Nordskilde

Vidensdeling er den centrale udfordring ved distanceledelse

Pandemien har for alvor sat fokus på hjemmearbejde og distanceledelse. Den vigtigste forudsætning for, at det skal fungere, er vidensdeling, mener HR-direktøren fra Unity Technologies, der har mere end 4.000 ansatte spredt ud over kloden.

Rikke Kristine Nielsen, PhD, lektor i organisationskommunikation, Aalborg Universitet i København

10 tankevækkere om distanceledelse til tiden

Distanceledelse, distancearbejde og distancesamarbejde – vi taler meget om distance i arbejdslivet, fordi omfanget og udbredelsen af distancearbejde (hjemmefra) på tværs af sektorer, brancher og faggrupper er øget som konsekvens af COVID19. Det hele er vendt på hovedet – eller?

Anne Sophie Birknes, DANSK HR

Distanceledelse handler om at skabe rutiner, der gør, at folk føler sig som en del af fællesskabet

Distanceledelse er udfordrende. Hvordan skaber man et nærværende lederskab, sammenhold mellem kollegaer, der er spredt på flere forskellige lokationer, og sætter en klar, strategisk retning for virksomheden?

Rikke Maj Thauer, stressekspert og dir. f. Thauer Stresscenter // Karen Lumholt, Lumholt & Stahlschmidt Kommunikation

Coronakrisen kan lære os, hvordan autonomi og selvledelse skal kombineres med klare rammer og opgaver

En undersøgelse af hjemmearbejde under corona-lockdown er et studie i, hvordan autonomi giver større arbejdsglæde – men peger også på behovet for klare og tydelige rammer.

Anja Reinwald, ph.d., seniorforsker ved Digitaliseringsinstituttet og leder af Diplomclass i Digital Transformation

Lederskab i forandring – en uforudsigelig rejse mod digital modenhed

Lederskab handler om de kompetencer, ledere i tillæg til generelle ledelseskompetencer skal mestre i til stadighed mere og mere digitale og teknologiske omgivelser med dertilhørende mangfoldighed af virkeligheder og usikkerhed.

Prof Vicki Culpin, Professor of Organisational Behaviour

Don’t Press Pause

The flipped classroom also changes the role of the teacher, who is now seen not as the ‘guru’ who transmits content to students, but rather as a ‘facilitator’, a ‘provocateur’ or a ‘coach’ who supports the learner with the application of their newly gained knowledge.

Tina Halkiær Olesen, Legal Advisor i DANSK HR

HR-jura-brevkassen


Søren Kitaj

”Min skæbne at være leder”

Søren Rinnov Østergaard er leder for 240 medarbejdere i Fujitsu i Danmark – og for sønnens fodboldhold og datterens badmintonhold. Principperne er de samme: Tilpas ledelsen til den enkelte, og opnå store resultater.

Per Ørtoft Jensen, partner, PwC

Omkring SKAT