Ledelse i Udvikling 5 - 2012

Tema: Arbejdsglæde

Arbejdsglæde
Hvad? Hvorfor? Og ikke mindst hvordan…?

Hvad tænker du på, når du ser overskriften ”Arbejdsglæde”? Der kan være mange billeder der dukker op: et samarbejde, der har resulteret i en personlig succes, en sjov situation fra hverdagen, en rigtig god kollega, osv. Vinklerne er mange, og svaret på spørgsmålet om arbejdsglæde kan derfor ikke sættes på formel. Professor Martin Seligman fra University of Pennsylvania definerer arbejdsglæde som ’det at nyde et arbejde, som man er fuldt ud engageret i, og som man kan se en klar mening med’. Arbejdsglæde kan dermed tolkes som en personlig følelse, men det er vigtigt at understrege, at det er en følelse, som alle personer i organisationen bør have. Og dermed er der et personligt såvel som ledelsesmæssigt ansvar, som skal tages.

Hvorfor er arbejdsglæde vigtig?
Både praksiserfaringer og forskning inden for erhvervspsykologien påviser flere konkrete effekter ved at arbejde proaktivt med at skabe og øge arbejdsglæden hos ens medarbejdere (og ledelse):


• Medarbejdere med høj arbejdsglæde er mere produktive, sundere, og de lever længere!

• Disse medarbejdere får bedre evalueringer af deres overordnede – og ikke mindst højere lønninger!

• Arbejdsglæden er en del af hjernen, der kan trænes (ligesom kreativitet)!

• En medarbejder med høj arbejdsglæde har en positiv afsmittende virkning på sin omgangskreds!

• Kort fortalt er arbejdsglæde godt for bundlinjen.

Blot ved at se de fem ovenstående punkter, bør der være masser af motivation for at bevæge sig ind på dette område.

Nogle af de områder, man som leder med fordel kan arbejde med for at sikre medarbejdernes arbejdsglæde, er frihed under ansvar, mening i jobbet, udfordring på rette niveau og sidst men ikke mindst anerkendelse. Flere ledere finder desuden inspiration i positiv psykologi og coaching, hvor fokusset ofte er på det, man gerne vil skabe, i modsætning til det, man gerne vil undgå.

Arbejdsglæde – hvordan?
I denne udgave af Ledelse i Udvikling sætter vi derfor fokus på arbejdsglæde som tema, hvor vi håber, at du kan søge inspiration til at understøtte – og måske endda forbedre – dine medarbejderes arbejdsliv.

God læselyst og et lille smil herfra.


Louise Opprud Jakobsen, Lab Agent / Product Lead, Innovation Lab A/S

Strategisk happiness

Videnskaben tager os nye veje rundt om glæde. Veje der med solide videnskabelige beviser og bl.a. fortæller, hvad glæde betyder for bundlinjeforbedringer, produktivitet og evnen til kreativitet og innovation.

Anna Gerstroem, Ph.d.-student, Aarhus University

Arbejdsglæde – i en krisetid

Besparelser, nedskæringer, fyringer, lukninger og konkurser. Disse ord er blot nogle af de negative begreber, der præger den tid vi lever i – en tid, der karakteriseres som den værste siden anden verdenskrig eller den store depression, og som forventes at fortsætte. Spørgsmålet er så, om man overhovedet kan tale om arbejdsglæde i sådan en krisetid. Nedenstående forskning peger på et positivt svar.

Pia Thomsen, kommunikationsrådgiver, DIALOG Kommunikation

Arbejdsglæden ligger ikke kun på lederens skrivebord

Det er slut med at mukke over tingene ved kaffeautomaten i Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution. Slut med at sidde og vente på, at ledelsen siger ja. Nu holder man problemerne fast i et jerngreb, mens man taler om dem – og løser dem. Og medarbejderne tager selv teten og banker på chefens og kollegernes døre, hvis man mangler et svar. Nu fortæller man kollegerne om det vigtigste, man lærte på et kursus ved fredagens morgenmøde – og byder velkommen, hvis der er nogen, der vil vide mere. ”Vi er begyndt at tænke i samme baner,” siger Per Bobsin, leder for en enhed på 40 medarbejdere. ”Og vi ser muligheder – ikke begrænsninger.”

Af Lena Lauridsen

Lenas personlige historie om at genfinde arbejdsglæden efter stress

Det var bestemt ikke med min gode vilje, at jeg accepterede stress. Jeg havde slet ikke set det komme, før det gik galt. På det tidspunkt var jeg til gengæld så langt ude, at mit rationelle jeg godtog stress uden modargumenter. Så måtte jeg jo bare til lægen, slappe lidt af, og om et par måneder ville jeg være kørende igen. Der er snart gået halvandet år siden juni 2010, og jeg er stadig ikke i samme gear, som jeg tidligere har været. Mit rationelle jeg forstod slet ikke realiterne og gik straks i handle-mode.

Af Thorben Føns, afdelingschef, Ennova

GAAAB… Hver femte medarbejder i norden keder sig på jobbet

Næsten hver femte medarbejder i Norden siger, at de keder sig på arbejdet. Fænomenet er kendt som "Boreout" - i modsætning til det mere kendte "Burnout". "Boreout" påvirker arbejdsglæden og dermed også engagementet og troskaben over for virksomheden.

SEB PENSION

Klæd dine medarbejdere på til regeringens pensionstilbud

Folketinget har netop vedtaget en ny skattereform, som blandt andet ændrer reglerne for kapitalpension. En kapitalpension er en opsparing, hvor du får udbetalt et engangsbeløb på et aftalt tidspunkt, efter du er fyldt 60 år.

Af Lars Vesterløkke

Thyra Frank ”Jeg får energi, når mennesker trives”

Ledelse i Udvikling har i løbet af 2012 bragt fem af Danmarks professionelle ildsjæle - fem succesfulde ledere, der bl.a. fortæller om, hvad der driver dem. Denne artikel er den sidste i serien.

Af fremtidsforsker Anne-Marie Dahl, Futuria

Ssssshy

Stemningen på en af vores yndlingsrestauranter i Rom er dårlig. Fredeligt sad vi og nød en romantisk middag, da et amerikansk selskab bogstaveligt talt indtog scenen. Det gik ikke stille af sig anført af en mand med åbenbart norske aner, der iført slips med det norske flag, skulle vise sin familie og venner til rette i Europe. Det højrøstede niveau tiltog, og jeg sad pikeret og overvejede, om vi skulle tage hovedretten et andet sted, mens min mand fik et konfrontatorisk blik i øjnene og truede med at starte en tale højest-konkurrence. Sådan er vi mennesker så forskellige, om vi er til kamp eller flugt. Det endt med et genialt kompromis mellem to nok uhensigtsmæssige strategier. Min mand rejste sig lidt, råbte hey, og mens han udførte en dæmpende gestus med armene, sagde han bestemt, men absolut empatisk, ”Sssschyyyye”. Herefter faldt det amerikanske selskab ned i et roligt leje, vores svenske nabobord takkede os og indledte en god samtale, og en lille italiensk mand sendte mig et listigt smil sammen med et thumbs-up tegn.

Af Katrine Bøgh Brixen, seniorkonsulent og cand.mag. i retorik, Teknologisk Institut

Effektiv kommunikation – fra antikkens retorik til moderne hjerneforskning

Publikum venter spændt, tæppet går, og ind fra siden kommer en stor mand i flot uniform og høj hat. Han spankulerer langsomt ind på midten af scenen, slår ud med armene og siger med høj og klar røst: ”Mine damer og herrer, ærede publikummer… Det er mig en stor ære at byde jer alle velkommen til en fantastisk forestilling …”

Pia Norup, Direktør Life Capacity

Bryd vanen – og få fornyet energi

Vi kender det alle sammen – vores dejlige trygge vaner, som gør hverdagen nemmere, og som vi gør uden at tænke os om. Men hvorfor er det så alligevel så forfriskende og energigivende at gøre noget ny? Nogle mennesker er ligefrem draget af det “nye” og kan gå helt i stå, når livet kører i den samme “trumme-rum”.

Pauline Tarp, Senior Consultant, PWC

Spørgsmål omkring skat