Ledelse i udvikling 4 - 2013

Tema: Stress

Pas på hinanden – men pas først og fremmest på dig selv

Ordet stress er blevet et kendt ord i mange virksomheder og med god grund. Stress kan man blive alvorlig syg af. Ikke kun for medarbejdernes skyld bør man beskæftige sig med området. Mange stresstilfælde i en virksomhed sender nemlig udadtil også et signal om, at her er en arbejdsplads med et hårdt presset arbejdsmiljø, og det er ikke godt på image-kontoen. Så af mange årsager og gode grunde bør virksomhederne tage emnet alvorligt.

Danske virksomheder og ledere har et ansvar og bør tage hånd om deres medarbejdere. De bør være garanter for, at der skabes et miljø, hvor det er legalt at tale om stress, og hvor der bliver taget hånd om problemet, hvis medarbejderne bliver syge.

Det kan gøres ved stresspolitik, stresskorps, gode stressværtøjer, italesættelse af problemet og så videre. I dette nummer af Ledelse i Udvikling sætter vi fokus på fakta om stress, og vi giver gode ideer til, hvordan man kan tackle stress, både i forhold til at undgå det, men også når ”skaden” er sket.

Imidlertid er det ikke kun virksomhederne, der bærer ansvaret. Det enkelte menneske er i sidste ende den eneste, der kan tage vare på eget liv og egen livskvalitet. Så der bør også skabes en kultur, hvor man lægger op til, at der kan tages en dialog om disse ting, og hvor man også giver medarbejderne mulighed for at overveje og forholde sig til eget liv.

Hvis du selv går med tanker om det gode stressfrie liv eller gerne vil give gode råd til dine medarbejdere, så læs artiklen med Jens Ole Ambjerg. Han skriver om, hvordan vi hver især kan sætte os selv i centrum for vores egen tilværelse – på alle områder – og få netop det liv, der giver os tilfredshed. Og et tilfreds liv er et liv uden stress.

Så pas godt på hinanden og på dig selv.


Jens Ole Ambjerg Direktør, Hotel Opus Horsens

Prioritér det gode liv

Hvordan undgår man at få stress, når man er hoteldirektør, forfatter, foredragsholder, familiefar og lige har haft det travleste år i sit liv som vært for hundredevis af politikere, embedsmænd og pressefolk i forbindelse med Danmarks EU-formandskab? Det giver Jens Ole Ambjerg et bud på i bogen ”Urkraft – Karriereliv uden stress”, hvor han beskriver syv facetter af livet, som skal være i harmoni hvis man vil have en stressfri hverdag.

Roberta Montanari, Journalist

Gentænk stress - og få udbytte af den

En amerikansk bevægelse er i gang med at redefinere stress. Ved at tænke positivt om stress kan vi udnytte dens potentiale til at arbejde bedre, få færre stresssymptomer og større selvindsigt. Men langtidseffekterne af stress kan aldrig blive sunde, advarer dansk ekspert.

Kommunikationskonsulent Trine Vendelboe Juul, indehaver af a2be kommunikation

Klar kurs eller kaos?

Ingen bryder sig om at få for lidt. Men det er heller ikke rart at få for meget. De påstande gælder måske ikke i alle livets forhold, men de gælder, når emnet er kommunikation. Og den underliggende påstand er, at mange faktisk oplever både at få for lidt og få for meget, og at denne kombination af understimulering og overstimulering er stressende. Derfor bør virksomhederne blive bedre til at finde den rette balance i kommunikationsregnskabet.

netværkschef Vivi Bay, DANSK HR

Gå fra stress til trivsel

Stress og depression bliver de væsentligste kilder til sygdom i år 2020.

Louise Jebsen, VirkKom

”Vi finder os ikke i stress”

– en guide til et afbalanceret arbejdsliv

Jacob Brix, Aarhus Universitet, School of Business and Social Sciences - Henning Sejer Jakobsen, Teknologisk Institut, Center for Ide og Vækst

Ledelse af fysisk og religiøs stædighed

I sidste udgave af Ledelse i Udvikling beskrev vi den entreprenante stædighed som initiativtageren og personen, der ofte glemmer andre opgaver; og over-jeg-stædigheden som personen, der vil det bedste for dem, som stædigheden udøves over for. Dette selvom personen ikke kan forklare hvorfor, han/hun har ret, men vedkommende har de facto ret grundet sin magtposition. Denne gang er turen kommet til fysisk stædighed og religiøs stædighed.

Anne Øvlisen, cand.jur og Senior Manager i PWC

Spørgsmål omkring SKAT


Anne-Marie Dahl, Fremtidsforsker Futuria

Fremtidens markedsføring ude af kontrol!

Hvad tænker du, når du ser en ”Findus-lasagne” i supermarkedets køledisk? Hakket hestekød, går jeg ud fra, hvis du altså har fulgt lidt med i ”hestekødsskandalen”. Ikke at der er noget galt med hestekød i sig selv, men galt er det, når virksomheder tilsyneladende ”glemmer” at fortælle forbrugerne, hvad der rent faktisk er i varen. Hvad nu, hvis man ikke er til hest eller gris for den sags skyld. Det er ikke sjovt at hedde Findus lige nu, og det er det heller ikke i fremtiden. En eller anden spøgefugl har med lidt simpel billede-manipulation uploaded et billede af nogle heste i løb på Facebook flankeret af Findus’ logo med følgende ”hestecitat”: Let´s run before they Findus.

Ulla Viskum, seniorkonsulent, cand. psych. Signe Hyldgard Heskia, seniorkonsulent, cand. mag.

Styrkebaseret ledelse – en vej til at minimere stress?

Hvorfor tænke styrker ind i arbejdet? Det er de færreste af os, der hver dag har en oplevelse af at have brugt vores fulde potentiale på arbejdspladsen. Ikke desto mindre er det vigtigt for vores trivsel, at vi bevidst bruger vores styrker, når vi arbejder. Gør vi det, arbejder vi mere effektivt og minimerer risikoen for stress. Når man bruger sine styrker til at løse virksomhedens kerneopgave, opleves arbejdet som meningsfyldt. Og en af de stærkeste kilder til arbejdsglæde er, når den enkelte person kan se, hvordan hans styrker bruges i samspil med kollegernes til at skabe resultater.

Alice Lykke, SEB Pension

Førtidspension – nye regler, men forsikringen er den samme

1.januar 2013 trådte de nye regler for tildeling af førtidspension i kraft. Reformen betyder, at personer under 40 år som udgangspunkt ikke kan få tilkendt førtidspension. I stedet skal et såkaldt ressourceforløb på op til fem år gøre den pågældende klar til arbejdsmarkedet eller hjælpe i gang med en uddannelse.

Jennifer N. Ortega Bremont

Danes Managing Across Cultures in Mexico

“Mexico and Denmark are from opposite worlds” says co-author Jennifer Bremont, who was born and raised in Mexico before moving to Denmark. In this article we analyze three key differences between Danish and Mexican management behavior.