Ledelse i Udvikling 3 - 2022

Tema: Employee Experience 2.0

Zoom ud på
dine medarbejders oplevelse

 

 

 

 

 

 

Med hidtil usete ændringer i vores samfund, økonomi og virksomheder er den måde, medarbejderne oplever deres arbejde på, blevet vigtigere end nogensinde før. Lige nu er The Great Resignation det helt store samtaleemne i hele verden, hvor coronapandemien har ændret, hvordan nogle mennesker tænker om livet, arbejdet, og hvad de vil have ud af begge dele.

Arbejdsmarkedet er i høj grad blevet arbejdstagermarked, og der er kamp om talenterne. Ansatte skifter job, nye generationer indtager arbejdsmarkedet og kommer med både ny viden og nye forventninger til, hvad man som arbejdsplads kan og skal tilbyde. Det vil stille nye krav til ledere og ledelse.

Det er derfor afgørende, at virksomheder og organisationer ikke bare identificerer og ansætter den rette talentmasse, men også sikrer, at medarbejderne bliver rekrutteret, modtaget, udvikler sig og i sidste ende forlader arbejdspladsen på den mest hensigtsmæssige måde. Netop på den baggrund er Employee Experience (EX) vundet frem blandt de virksomheder, som forstår, at trivsel kan aflæses på bundlinjen.

I dette nummer af Ledelse i Udvikling er temaet Employee Experience 2.0, hvor vi ser nærmere på, hvordan en stærk medarbejderoplevelse kan have en positiv indvirkning på alt fra din rekrutteringsindsats til din bundlinje. Alt tyder nemlig på, at en stærk medarbejderoplevelse er en af de mest værdifulde investeringer, din organisation kan foretage. Det vil føre til mærkbare fordele såsom en bredere talentpulje, forbedret fastholdelse og øget omsætning.

EX er mere end blot en floskel inden for ledelse. Flere globale virksomheder har allerede ansat en Employee Experience-manager, der skal hjælpe med at skabe optimale fysiske rammer for medarbejdere og sikre et optimalt flow i arbejdslivet. Herhjemme er flere og flere virksomheder også påbegyndt deres EX-proces.

Vi kigger nærmere på de vigtigste milepæle i medarbejderoplevelsen og deler nyttige erfaringer i forhold til at få EX-proces sat i gang. Og her er medarbejderens livsfaser og livsomstændigheder som udgangspunkt et godt sted at starte. Her dykker vi derfor længere ned i, hvordan Employee Experience 2.0 kommer til at handle om at designe individualiserede arbejdsoplevelser, der engagerer og skaber gode arbejdsliv.

 

My philosophy has always been, if you can put staff first, your customers second, and shareholders third, effectively, in the end, the shareholders do well, the customers do better, and your staff remains happy.

- Sir Richard Branson

 

Rigtig god fornøjelse

 


Birgitte Clausen, cand.merc.int. og Executive MBA; René Dalgas Andersen, cand.mag. i læring og forandringsprocesser fra AAU; Ronnie Vindbjerg Pedersen, master i ledelses- og organisations-psykologi fra AAU.

Employee experience er noget, vi skaber sammen. Det er ikke kun noget, vi måler.

Employee experience 1.0 handler mest om at få data om oplevelser og engagement set i et employee lifecycle-perspektiv. Employee experience 2.0 kommer til at handle om at designe individualiserede arbejdsoplevelser, der engagerer og skaber gode arbejdsliv. Det vil stille nye krav til ledere og ledelse.

Kathrine Kirkeby Thomsen

At være Hele Danmarks Ismejeri forpligter

I 2020 lancerede Premier Is vækststrategien ”Det Nye Premier Is”. Her er en stor del af strategien fokuseret omkring at vise danskerne, at der findes en is til enhver lejlighed. Derfor arbejder Premier Is i dag med tre sæsoner fremfor en enkelt højsæson. Ifølge Claus Dahlmann Larsen har netop dette rykket i grundpillerne i virksomhedskulturen.

Kim Staack Nielsen, CEO, DANSK HR

Employee Experience 2.0: Hvorhen og hvordan?

Grundlaget i Employee Experience 2.0 (EX 2.0) er, at engagerede medarbejdere styrker organisations evne til innovationsudvikling og dermed skaber succeserne i virksomheden.

Marianne Egelund Siig, adm. direktør, Mannaz A/S

Lyt mere – og skab en inkluderende kultur!

Lyttende og inkluderende ledere er desværre en mangelvare. Man kunne ofte have truffet langt mere effektive og rettidige beslutninger. Før katastroferne indtraf. Før det var for sent, og man i stedet skulle bruge alverdens midler på at krisestyre, lave damage-control, redde og genoprette. Eller lade gå til. Og man kunne bygge langt stærkere organisationer, hvor medarbejdere trives bedre, hvis ledelsen er mere inkluderende.

John Nørregaard Albertsen, KREAB

Det er også en kunst at kunne slippe roret

Som CEO og ejer i PJ Diesel Engineering har Anne-Mette Elsborg højt specialiserede ingeniører og teknikere ansat, som vedligeholder og reparerer maskinkomponenter til bl.a. nogle af verdens største dieselmaskiner. Det kræver, at man kan træde til side og lade eksperterne komme til.

Carsten Sixhøi, CEO, C2IT Group

Lær dine medarbejdere at kende, inden de siger op

For mange arbejdsgivere er mangel på arbejdskraft det mest akutte problem. Ordrer bliver sat på hold eller helt afvist, fordi man ressourcemæssigt ikke kan følge med. Vi kan kigge langt efter nye unge medarbejdere, for de kommende generationer bliver mindre og mindre, og antallet af uddannelsespladser reduceres.

Lisbeth Wirgowitsch, Managing Partner i KREAB og specialist i ledelses- og virksomhedskommunikation

Kampen om arbejdskraften vindes gennem god employer branding – på de indre linjer

Skal dine medarbejderne have en god employee experience? Skal de være tilfredse, og vil du som leder og virksomhed fastholde flest mulige længst muligt, så er employer branding svaret – vel at mærke employer branding på de indre linjer rettet mod eksisterende medarbejdere. Men hvordan fastholder man eksisterende medarbejdere? Hvordan holder man sig attraktiv overfor dem, der allerede har sagt ja til at arbejde hos netop dig, og som bidrager til en lav medarbejderomsætning og taler pænt om arbejdspladsen ude i byen?

Hanne V. Moltke, Trille Frodelund Lykke og Ida Gamborg Nielsen

Månedens bog: Den attraktive arbejdsplads møder medarbejdernes behov for fleksibilitet

Hvad kan du forvente af os som arbejdsplads? Du kan forvente gode stunder på kontoret – både socialt og fagligt. Du kan også forvente stor fleksibilitet. Du kan fx udføre en del af dit arbejde på distancen, fordi du kan arbejde hjemme en del af tiden. Hos os er hjemmearbejde i øvrigt noget, du løbende aftaler med din leder. Vi tror dog også, at du vil være glad for at møde ind på kontoret. Og vi vil gerne love dig, at vi som arbejdsplads understøtter, at du får de bedst mulige rammer for at udføre dit arbejde - hvad enten du møder ind eller arbejder på distancen.

John Nørregaard Albertsen, KREAB

Medarbejderoplevelsen begynder med dig selv

Strategier og strukturer er fint, når der skal sikres en positiv employee experience, men som fabriksdirektør på Swedish Match Denmark i Silkeborg arbejder Anja Winther Sørensen meget mere med at sikre klare linjer og en åben og tillidsfuld dialog mellem hende og medarbejderne.

Anne-Louise Lindkvist, Markeds- og kunderådgivningschef, Sampension

Spørg Sampension om pension

Brevkasse: Velkommen til vores nye brevkasse om pension. Her kan du få svar på de spørgsmål om pension, som du støder på i din hverdag. Alle spørgsmål, vi viser, bliver anonymiseret og besvares kun her i Ledelse i Udvikling. Sampension er Danmarks tredjestørste pensionsselskab med aktiver for knap 350 mia. kr. og 330 medarbejdere.

Tina Halkiær Olesen, Cand.merc.jur., LEGAL ADVISOR, DANSK HR

Personalejuraen: Fastholdelse af medarbejdere ved brug af påtaler og advarsler

Det kan virke paradoksalt, at din leder giver dig en påtale eller advarsel for at fastholde dig. Moderne ledelse tilsiger ikke, at vi skal gå rundt og kontrollere medarbejderne og give advarsler. Overfor dette har vi lovgivningen, hvor funktionærer er beskyttet mod usaglig opsigelse. Det samme gør sig gældende overfor overenskomstansatte, hvor overenskomsten ofte indeholder et krav om, at der ikke må finde vilkårligheder sted ved opsigelser.