Ledelse i Udvikling 3 - 2015
Tema: Ledelseskraft/ledelsesmagt
Kraft og magt i lederskabet
”Hun er den fødte leder”. ”Han er den fødte leder”. Det er noget, vi siger om folk, der uden videre formår at begejstre, engagere og motivere folk omkring dem uanset hvilken situation, de befinder sig i. De hviler i sig selv, folk har stor tiltro til dem og det føles helt naturligt at yde en ekstra indsats for dem for at nå i mål. Det, vi ser, er ledere med stor ledelseskraft.
Ledelseskraften er din faktiske og praktisk ledelsesudøvelse. Det handler om din autoritet og autenticitet som leder, din evne til at begejstre og få medarbejderne til at nå målene, hvordan du som leder træder i karakter og kommunikerer. Det er gennem ledelseskraften, du skaber resultater.
Dit ledelsesrum indebærer imidlertid mere end ledelseskraften. Med lederrollen følger der automatisk en formel magt. Ledelsesmagten handler om din placering i hierarkiet, dit formelle mandat til at træffe beslutninger, bruge styringsinstrumenter samt diktere mål og retning. Ordet magt bruges ofte negativt ladet, og det er et ord, vi i Danmark ikke er så bekvemme ved at bruge – heller ikke på arbejdspladsen og i en ledelsesmæssig kontekst. Magten har du dog uanset, om du vil have den eller ej, og som leder er det dit ansvar i at bruge den, hvis det bliver nødvendigt. Det afgørende er, hvordan du forvalter magten. Bruges den konstruktivt, følger der gode resultater med. Formår du som leder at udvise stor autoritet og ledelseskraft, er det slet ikke sikkert, du behøver bruge magten på en synlig måde.
Der findes ledere, der har ledelsesmagten, men som ikke formår at udnytte ledelseskraften til at engagere og motivere medarbejderne og dermed opnå de bedste resultater. Modsat findes der ledere, der ikke har formel magt, men som alligevel formår at engagere og motivere folk omkring sig og få dem til at gå den ekstra mil for at komme i mål.
Som det er tilfældet med ledelsesmagten, følger ledelseskraften ikke automatisk med lederrollen. Har man ikke den naturlige ledelseskraft, skal man dog ikke fortvivle. Det er nemlig noget, man kan tillære sig som en hvilken som helst anden færdighed. Ifølge den svenske forsker Anders Ericsson er kun 5 % af det, man er særlig god til, genetisk betinget, mens hele 95 % er tillært.
Som leder har du uanede muligheder for at påvirke medarbejderne og dermed virksomhedens resultater. Med magten kan du styre medarbejderne i den rigtige retning, men med kraften følger de engageret trop og det skaber grundlaget for de bedste resultater, de mest tilfredse medarbejdere og i sidste ende resultaterne på bundlinjen. I dette nummer af Ledelse i Udvikling stiller vi skarpt på både ledelseskraften og ledelsesmagten – i dit lederskab skal du mestre begge på lige fod med dine andre ledelsesværktøjer for at kunne udøve god ledelse. Jeg håber, vi med dette nummer kan give dig inspiration til dette.
26.05.2015
Britt Lilja Korsager, kommunikationschef, Aalborg Universitet og Heidi Buus Beldam, HR Manager for Leadership Development & Performance Management, Systematic
Ledelseskraft – brug din kommunikation til at forbedre performance
For nogle år siden fik Michéle Grundstrup, daværende Senior Management Consultant for NNE Pharmaplan, opgaven med at bygge en fabrik for Novo Nordisk. Opgaven lød, at fabrikken skulle bygges på den halve tid, end hvad det normalt tog. Derfor startede Michéle med at lave en traditionel risikovurdering af samarbejdet i projekt-teamet. Den viste, at det ville koste et tocifret millionbeløb, hvis ikke de forskellige sub-teams samarbejdede optimalt på tværs af projektets mange faggrupper.
26.05.2015
Mette Nørlem, Chief of Staff, DANSK HR
Ledelseskraft – en forudsætning for at lykkes som leder
Der er forskel på kontrol og lederskab. Ledelsesmagt og ledelseskraft. Har man det første, kan man styre medarbejderne i den rigtige retning. Med det sidste følger de engageret trop. Men det kræver, at man vinder både respekt og tillid. Det fortæller Allan Jakobsen, der har mere end 20 års ledelseserfaring og er administrerende direktør i Eniro Danmark.
26.05.2015
Marie Korsgaard, Communication Manager, DANSK HR
Det er dit ansvar at bruge ledelsesmagten – men brug den ordentligt
Mette Nørgaard bor og arbejder i New York. Hun er ekspert i strategisk ledelse og rådgiver topledere i amerikanske Fortune 500-virksomheder. Da hun tidligere i år var i Danmark for at gennemføre et lederudviklingsforløb i en dansk C20-virksomhed, mødte DANSK HR hende til en snak om ledelsesmagt.
26.05.2015
Nikolaj Henum, VirkKom
En succesfuld ledelsesmagt handler om at være sig selv
Nima Astanehdost, direktør i Randstad, er om nogen rollemodel for, hvad man kan drive det til, hvis man har ledelse i generne. Og det handler ikke kun om at bruge albuerne og efterlade triste og forvirrede kollegaer i nødsporet på sin vej. Det handler i høj grad om åbenhed, om at være i øjenhøjde og ikke mindst om at udvise respekt for de mennesker, man omgiver sig med.
26.05.2015
Lars Robl
Ledelseskraft – i et anderledes perspektiv
Lederens mulighed for at udøve ledelse hænger sammen med begrebet autoritet. Autoritet kan defineres som ”retten til at træffe beslutninger, der er gældende for andre”. Denne ret hviler dels på den autoritet, lederen har fået tildelt gennem den funktion/rolle, vedkommende har i organisationen, dels – og endnu mere – på den autoritet, medarbejderne til enhver tid vælger at tildele lederen.
26.05.2015
Nikolaj Henum, VirkKom
Ledelseskraft skaber resultater
Jens Schultzer har en imponerende ledelseskarriere skrevet på sit CV – blandt andet som administrerende direktør for Nokia i Danmark, Østrig, Schweiz og Tyskland, hvor han i 2000 blev udnævnt til årets leder i den tyske it- og telecomindustri. En pris, han blandt andet fik, fordi han udøvede en ledelsesstil baseret på ledelseskraft. I dag er han ledelses-ekspert, forfatter til flere ledelsesbøger og underviser på AVT Business School, hvor han også løbende coacher danske og internationale topledere. Ifølge Jens Schultzer er der ingen tvivl om, at man med en god ledelseskraft kan skabe gode resultater.
26.05.2015
Kjeld Fredens, hjerneforsker og adjungeret professor ved reCreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet
Ledelse ifølge Kjeld Fredens
Måske står du som leder lige nu over for et afgørende valg, så vent lidt, indtil du har læst resten af denne artikel. Der er nemlig lus i din tænkning; dem skal du få øje på, og det kræver en tættekam. Er du klar over, at 80 pct. af alle ledere mener, at de ligger over gennemsnittet af ledere? Du er måske en af dem, og du kan have ret, men du kan også tage fejl – hvor sikker er du på din egen tænkeevne?
26.05.2015
Anette Prehn, sociolog (MA), foredragsholder og forfatter til “Coach dig selv – og få hjernen med til en forandring”, “Play Your Brain” samt “Hjernesmarte Børn”.
Tag sort bælte i amygdala-tackling 2
Hjernens alarmklokke – også kendt som “amygdala” – kan spænde ben for din kommunikation. Det kan ske i din hjerne, når du kommunikerer. Hvis din amygdala-aktivitet er for høj, virker du måske nervøs, tåget, kuet eller aggressiv.
26.05.2015
Kim Johansen, direktør, SEB Pension
Kan dit pensionsselskab skabe afkast?
Indrømmet – det kan være lidt af en jungle at få et klart svar på det helt rimelige spørgsmål som pensionsopsparer: Leverer mit selskab et godt afkast?
26.05.2015
Jens Moberg, Indehaver af Leadership Institute og bestyrelsesformand for bl.a. Grundfos og PostNord
Begynd med dig selv
Som leder fokuserer man på sine medarbejders udvikling og vækst, men glemmer måske ofte at udvikle sig selv. Men hvordan skal man kunne udvikle sin organisation og sine medarbejdere, hvis man ikke udvikler sig selv?