Ledelse i Udvikling 3 - 2010
Tema: Medarbejdercyklus/livsfaser
Hvad er dine medarbejders behov – egentligt?
Du kender det sikkert. Dine kolleger på henholdsvis 25 og 50 år er vidt forskellige steder i livet både professionelt og personligt. Der er derfor flere faktorer, der spiller ind, når du som leder eller personalechef skal lede med omtanke, og det er vigtigt, at du stopper op og vurderer, om du egentlig tager hensyn til de forskellige livscykler, som netop dine medarbejderne lever i. Er det måske nu, tiden er inde til at skulle indføre en personalepolitik, som tager hensyn til vores medarbejderes livscykler?
Organisatoriske livsfaser
Som leder er det ikke noget nyt, at vores organisation bevæger sig. Det er faktisk kun godt, for ellers ville vi ikke udvikle os. Vi hører ofte direktører for private virksomheder sige, ”i starten var vi kun et par stykker, og pludselig var vi vokset til at være 70 ansatte!” Det modsatte sker selvfølgelig også, hvilket vi har set alt for mange eksempler på de sidste par år. Men min pointe med dette er at præcisere, at der også findes forskellige livscyklusser for virksomheder, og det er vigtigt, at vi leder med udgangspunkt i dette. Der er f.eks. stor forskel på ledelsesstil, om man er 12 eller 70 ansatte. Som leder eller personalechef bør du derfor huske at følge med organisationen og dennes livsfase.
Personlige og karrieremæssige livsfaser
Ser vi på vores ansatte som professionelle medarbejdere, så er det klart, at de vil agere anderledes overfor eksempelvis forandringer og nye tiltag. En nyansat vil med størst sandsynlighed stille spørgsmål til virksomhedens eksisterende processer og komme med nye friske ideer og ny viden. Ideer som kan virke overvældende og modstridigt for én, som har ”levet” længe i den samme virksomhedskultur. Alder er faktisk et område, som spiller ind på ledelse med omtanke. Har du en ansat, som står til at skulle på efterløn, så er det ikke sikkert, at de er interesseret i at skulle deltage i større forandringer de sidste år, de er på arbejdsmarkedet. Den nyansatte vil måske foretrække fremtidige goder som forfremmelse og lønforhøjelse, hvorimod én som netop har fået børnebørn, eller som er tæt på efterløn og/eller pensionering, ville foretrække nedsat tid. Så personlige livsfaser spiller en stor rolle.
God læsning.
24.05.2010
Mette Nørlem, PID-Personalechefer I Danmark
Skræddersyede senioraftaler
I skarp konkurrence med to af dansk erhvervslivs sværvægtere Danske Bank og DONG Energi er det lykkedes entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen a/s fra Ringsted at vinde den fornemme pris for årets seniorpraksis 2009 – en pris, som uddeles hvert år af Beskæftigelsesministeriet.
24.05.2010
Anders Drejer, professor og dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet, Aalborg Universitet
Virksomhedens livscyklus – og ledelsens
Biologiske analogier som livscyklus for produkter og organisationer er gammelkendte inden for organisationsteorien, og efterhånden har der samlet sig et såvel anekdotisk som mere formelt videnskabeligt belæg for, ”at der er noget om snakken”. I hvert fald nok til at teorierne om organisationers livscyklus er værd at vide noget om.
24.05.2010
Maria E.B. Grun, kommunikationsmedarbejder i Stevns Kommune
Det handler om at skabe balance
En ny HR-strategi har set dagens lys i Stevns Kommune. Et af de områder, kommunen skal fokusere på fremadrettet, er rekruttering og fastholdelse af medarbejderne. Det skal blandt andet gøres ved at profilere kommunen som en familievenlig arbejdsplads, der giver plads til medarbejdernes familieliv ved at skabe en bedre sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv.
24.05.2010
Mia Søiberg inderhaver af Go'Proces, seniorkonsulent & Thor Jensen HR-udviklingskonsulent
Det er så svært at få det sagt!
Månedensværktøjskasse: Mødelogik
24.05.2010
Rasmus Bonde, International Community
En udlænding i Danmark: Charles valgte vindmøllerne fra Vestas
Hvordan får man en tysk Six Sigma MBB-specialist til at flytte til Hammel? Man tilbyder ham det helt rigtige job hos vindmølleproducenten Vestas. Charles Thiam fra Bornheim i Tyskland har fundet sig godt til rette hos de 1200 kolleger i Hammel og venter på, at hans kone og tre børn følger efter. Nu er udfordringen at få stablet en god balance mellem arbejde og familieliv på benene, så hele familien finder på plads i Danmark.
24.05.2010
Frank Pedersen, SEB Pension
Forandringer i livet – justér pensionen!
Mindst en million gange om året oplever danskerne forandringer i livet, der påvirker pensionens størrelse og dækning. Ændringer i familiesituationen, sygdomme eller invaliditet eller udbetaling af pension bør medføre en justering af pensionsordningen.
Ved enhver forandring kan det betale sig at få tjekket pensionen!
24.05.2010
Thomas Gall, chefkonsulent i Ankerhus A/S
Organisationsudvikling gennem historiefortællinger
Boganmeldelse: Narrativ organisationsudvikling – At forme fælles mening og handling af Michala Schnoor. Dansk Psykologisk Forlag 2009. 263 sider. ISBN 978-87-7706-543-9.
24.05.2010
Kampagnemedarbejder Constance Hegner, Danske Døves Landsforbund
Grib chancen og slip fordommene - Døve og hørende kan godt kommunikere, hvis vi prøver
Rummelighed er et populært ord, men i praksis oplever mange med en funktionsnedsættelse at blive afvist på arbejdsmarkedet. Kun 25 procent af virksomheder i Danmark vil overveje at ansætte en person med et handicap. Det er et tab for både de personer med funktionsnedsættelse, der har de faglige kvalifikationer og lyst til at arbejde, og for arbejdspladser, der går glip af vigtigt input og mulighed for at skabe et mangfoldigt arbejdsmiljø
24.05.2010
Per Krull, Ph.D.-studerende
Hybride organisationer og Leonardo da Vinci -principper
De sociale virksomheder vinder frem. Ledelse af sociale virksomheder er en krævende disciplin. Hvad skal der til for at lykkes med en sådan virksomhed?
Sociale virksomheder er ofte bæredygtige og innovative og er karakteriserede ved at have et socialt og/eller et samfundsmæssigt formål øverst på agendaen. De kaldes også Social Enterprises i UK eller undertiden Socialøkonomiske Virksomheder. Lederne af sociale virksomheder (SV) udviser en særlig evne til at navigere multidisciplinært og hybridorganiseret. De anvender markedsbaserede strategier og integrerer elementer fra både den private og den offentlige sektor og fra NGO-verdenen. Herudover geninvesteres overskuddet i det sociale formål.