Ledelse i udvikling 2 - 2018
Tema: Onboarding og fastholdelse
God onboarding: En afgørende ledelsesopgave, der kan aflæses direkte på bundlinjen
25 - 40 % af nyansatte stopper inden for det første år!
Op mod 50 % af alle ledere og nøglemedarbejdere forlader jobbet inden for de første 18 måneder!
Det kan koste mellem en halv og en hel million kroner at miste en medarbejder!
Ovenstående tal stammer fra forskellige danske og internationale undersøgelser. Med disse tal er der næppe nogen argumenter imod at have stor fokus på, at medarbejderne kommer godt i gang på jobbet?
Det er ingen rar følelse at træde ind af døren et nyt sted og føle sig knap så velkommen eller parat til at blive taget imod. Kan du huske, hvordan du blev modtaget, da du startede i dit nuværende job? Eller tidligere jobs? Vi kan vel næppe være uenige om, at det første indtryk, man får, når man træder ind af døren, er altafgørende?
En ny ansættelse er forbundet med glæde, spænding og forventninger men også nervøsitet og stress. Her er det afgørende, at man kommer rigtigt fra start. Ellers er der stor risiko for, at virksomheden kommer til at bidrage til tallene ovenfor.
I HR-chefen nr. 1 2018, som du modtog i februar, var fokus på, hvordan man fra HR’s side sikrer, at medarbejderne kommer godt ombord. God onboarding sikres imidlertid ikke udelukkende ved, at HR udarbejder et godt onboarding program, hvor processer og de overordnede rammer er på plads. Det sikres i samspil mellem HR og lederne, og som leder har du en helt afgørende rolle i at få medarbejderen godt i gang. For det er i høj grad nærværet og dialogen med den nærmeste leder samt dennes interesse i at få den nye medarbejder sat godt ind i jobbet, så han hurtigt kan få succes, der spiller ind i forhold til, om medarbejderen føler sig velkommen og har lyst til at blive.
Apropos lysten til at blive, så bliver virksomheden i en af de caseartikler, du kan læse i dette nummer, udfordret af en ung medarbejder. Han ser nemlig prøvetiden som en fantastisk mulighed for at afgøre, om han vi være i virksomheden, hvor det traditionelle syn i mange virksomheder er, at det primært er virksomheden, der afprøver medarbejderen i prøvetiden.
Med denne tilgang fra de nye (unge) medarbejdere, er der alt anden lige rigtig god grund til, at vi som virksomhed og ledere gør os rigtig umage med onboarding. Og så slutter det jo ikke her, for ligeså vigtig er den efterfølgende fastholdelse. For onboarding og fastholdelse hænger unægtelig sammen, og en god onboarding gør alt andet lige den videre fastholdelse en hel del nemmere.
Rigtig god læselyst.
28-03-2018
Annika Krogh Colombo // Marketing & Communications Director & Marie-Louise Sachs Grauballe // HR Director, Valcon
Man skal holde, hvad man lover
Sådan lyder et gammelt ordsprog, som gælder i alle livets forhold. Også det mellem virksomhed og medarbejder. Og man skal ikke kun holde, hvad man lover i rekrutteringsprocessen, men også efterfølgende i fastholdelsen af medarbejderne.
28-03-2018
Cecilie Bruun Iversen
"Vi har brug for alles kompetencer og engagement fra dag ét"
Ingen vækst uden nye medarbejdere. Det er filosofien hos radarproducenten Weibel Scientific, hvor mellemlederne spiller en central rolle i at fastholde og få nye medarbejdere godt om bord. Det sker ud fra devisen om, at lederens opmærksomhed ikke kan uddelegeres, og at nærvær især er mentalt.
28-03-2018
Nikolaj Henum // VirkKom
Onboarding - det starter, før det starter
Begrebet onboarding har i de senere år fået en del bevågenhed, særligt set i lyset af de nye generationer, som er på vej ind på arbejdsmarkedet – generationer, som ikke har tænkt sig at modtage 25-årsnålen, og som ikke er blege for at forlade en arbejdsplads, hvis de ikke føler sig tilstrækkeligt udfordret. Men hvornår starter en onboardingproces, og hvordan oplever en medarbejder, der netop er blevet onboardet, processen?
28-03-2018
Christian Harpelund // Consultant Director i Onboarding Group og associeret partner i LEAD
Når lederen kan onboarde - mød Utrolig chef
I denne artikel har vores fiktive reportere været på jagt efter et skoleeksempel på en leder, der tager onboardingdisciplinen dybt alvorligt, og som er blevet dygtig til selv at forvalte rollen som onboardende leder. De har mødt Utrolig Chef og spurgt hende til råds.
28-03-2018
Ulla Schade // Journalist, master i professionel kommunikation, master i positiv psykologi samt kognitiv coach, Schade Kommunikation & Coaching
Lederen som karrierefacilitator
Vil man som leder holde på sine medarbejdere, kommer man ikke udenom at tage aktivt medansvar og facilitere deres karriereudvikling. Også når det betyder, at medarbejderne søger andre steder hen.
28-03-2018
Ulla Schade // Journalist, master i professionel kommunikation, master i positiv psykologi samt kognitiv coach, Schade Kommunikation & Coaching
Pænt farvel til medarbejderne og velkommen tilbage
Den åbne dørs politik har fået ny betydning hos revisions- og konsulenthuset EY. En vigtig del af strategien er at styrke samtalen mellem leder og medarbejder om karriereveje – også uden for virksomheden. Og døren er altid åben for dem, der søger tilbage igen.
28-03-2018
Marie Korsgaard // DANSK HR
Mellemlederen har en nøglerolle i fastholdelse
Med historisk lav arbejdsløshed, medarbejdere, der er ekstremt attraktive på markedet, og ambitioner om vækst vil det være nærliggende at tro, at man ved at skrue op for lønningerne kan gøre sig attraktiv som arbejdsplads. I EL:CON har de imidlertid valgt en anden tilgang; de udvikler lederne, da de spiller en nøglerolle i fastholdelsen af medarbejderne.
28-03-2018
Henrik Holt Lasen // professor emeritus, CBS
10 vigtige ledelsesdilemmaer – et overblik
I denne artikelserie får du et overblik over de 10 identificerede ledelsesdilemmaer efterfulgt af tre artikler, der går i dybden med tre af dilemmaerne i de følgende numre af magasinet.
28-03-2018
Anne Lund Thybring og Andreas Granhof Juhl // AGORA
Hvordan træffes beslutninger i selvledende organisationer?
Vi lovede i sidste klumme at komme dybere ind på spørgsmålet om, hvordan der træffes beslutninger i selvledende organisationer, når det drejer sig om beslutninger med højere kompleksitet, som ikke kun hidrører den enkelte, men også involverer mange stakeholders og modsatrettede hensyn.
28-03-2018
Susanne Agerbeck // Senior Manager, PwC
Omkring SKAT
Vi har en medarbejder, som ikke har fået udbetalt kørselsgodtgørelse tilbage fra 2016. Kan vi udbetale dette nu (her i 2018)?
28-03-2018
Frank Pedersen // Afdelingsdirektør, SEB Pension
Få styr på de nye pensionsregler
Senere på pension. Udbetaling i flere år. Og en alderspension med mulighed for langt større indbetalinger, når du nærmer dig pensionen. Nogenlunde sådan kan man koge de seneste ændringer af pensionsreglerne kort før jul ned. Her får du overblik over, hvad reglerne anno 2018 giver dig af muligheder.
28-03-2018
Mette Lund Kristensen // ph.d. cand.negot. Institut for Marketing & Management, SDU
Har vi tid til at gøre noget unyttigt?
I denne artikelserie stiller Syddansk Universitet igennem fem artikler skarpt fokus på ledelse af de moderne medarbejdere med udgangspunkt i fem forskellige emner.