Personalechefen 4 - 2011
Tema: HR's nye rolle
Et kik i krystalkuglen
Fra administrativ til udviklingsorienteret, fra udviklingsorienteret til strategisk og nu fra strategisk til …, ja HR har på bare 30-40 år gennemlevet en stor udvikling, men hvor er HR på vej hen nu?
Dette kan jo være svært at give et præcist svar på, men én ting, der er sikkert, er, at HR i dag alle steder er en væsentlig del af forretningen, og at HR ligesom alle andre også skal bidrage til de økonomiske resultater. Mange steder bliver HR direkte målt, og vi har også set under den nu aftagende finanskrise, at HR risikerer at blive (kraftigt) beskåret, hvis indsatsen ikke er god nok, eller hvis ressourcerne kan spares væk.
Også i fremtiden skal HR være en del af organisationen, og mange steder ser vi, at HR bliver en mere integreret del af dagligdagens forretning og ledelse.
Strukturen for den HR-organisation, som vi i dag ser i mange virksomheder, er etableret på baggrund af Dave Ulrich´s ideer, og han har løbende opdateret sine ideer herunder med fokus på, hvordan HR får plads ved direktionsbordet og på ledergangen. Men nu vil vi også med danske briller på se, hvor HR-organisationen er på vej hen, hvilke opgaver den skal løse i fremtiden, og hvordan HR fortsat skal søge indflydelse med sit kendskab til de menneskelige ressourcer.
Så vi er derfor glade for at præsentere dette nummer af Personalechefen, hvor nye begreber præsenteres, hvor kommende HR-opgaver skitseres, og hvor vi giver bud på, hvordan de mest fremtidssikrede HR-afdelinger er organiseret.
Vi håber, at vi med dette nummer kan give jer inspiration til jeres HR-arbejde, således HR kan være med til også i fremtiden at skabe gode forretningsmæssige resultater. Men husk, at selv om HR bliver integreret med forretningen, og beslutningerne i højere grad bliver fælles beslutninger, så skal vi holde fast i HR som disciplin, for det er HR, der sidder med en vigtig viden om, hvordan man bedst benytter sig af de menneskelige ressourcer.
God læsning.
01.08.2011
Jens Chemnitz Povelsen
Det RETTE medicin til HR i fremtiden
Hos medicinalvirksomheden Lundbeck skal HR være et kerneområde på linie med hard core-discipliner som f.eks. produktudvikling og økonomistyring
01.08.2011
Henrik B. Sørensen, lektor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
HR-opgavernes fremtidige placering i virksomheden
Der har igennem flere årtier været en diskussion af, hvor HR-opgaverne skulle placeres i organisationen. Forløberen for Human Ressource-begrebet var Personal Management, hvor virksomhederne generelt set kun administrerede virksomhedens menneskelige ressourcer. Modsætning hertil finder man i Human Ressource-begrebet, der også fokuserede på udvikling af virksomhedens menneskelige ressourcer. Først var opgaverne placeret i en HR-afdeling, der fungerede som en stab til linjeledelsen, hvilket reelt betød, at linjeledelsen tog sig af strategierne og forretningen, mens HR-afdelingen tog sig af personalestrategierne og personalepolitikkerne. Denne fordeling af opgaverne indebar selvfølgelig, at forretningsstrategierne og personalepolitikken ikke altid hang sammen.
01.08.2011
Michael Aastrup, dansk direktør for Regus
Lad ikke en voksende mobil medarbejderstab føre til et voksende ledelsesproblem
Teknologi og vores stadig mere opkoblede verden har radikalt ændret, hvornår og hvor arbejde udføres. Fordelene ved fleksibelt og virtuelt arbejde er store og mange, men hvis en virksomhed har svært ved effektivt at lede den nye type medarbejder, vil ulemperne hurtigt opveje fordelene.
01.08.2011
Vibeke B. Didriksen
HR´s nye rolle
Det er godt tre år siden, at finanskrisen ændrede praksis og dagligdag i organisationerne og gjorde det tvingende nødvendigt at tænke på bundlinjen i det daglige arbejde i alle afdelinger. Mange HR-stillinger er blevet nedlagt, nogle er blevet oprettet igen – alle har haft meget fokus på den daglige drift.
01.08.2011
Sigrid Rasmussen
De store linjer frem for detailstyring
Drop de komplicerede systemer, glem alt om benchmarking og fokuser på de overordnede principper! Sådan lyder beskeden fra HRM-eksperten Chris Brewster til organisationer og virksomheder, der vil have succes med den globale virksomhedspleje.
01.08.2011
Henrik B. Sørensen, lektor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
Er blød og hård HR færdige som begreber?
mange virksomheder taler man om enten blød eller hård HR. Disse begreber er affødt af, om virksomhedens strategi er henholdsvis en differentiations-strategi (virksomheden konkurrerer på unikke produkter) eller en low-cost-strategi (virksomheden konkurrerer på pris).
01.08.2011
Eva Rosborg, Faglig chef, AS3 Work&Care
HR-afdelingen er ikke et sygekontor
Hvordan får man tid til både at agere strategisk og samtidig være der for medarbejderne, når tingene ramler?
01.08.2011
Poul Bjerre, Nordic HR Director, Beiersdorf
Det sværeste ved at lægge en strategi er at huske, hvor man har lagt den…..
Mon ikke ovenstående sætning kan aflede to reaktioner hos de fleste, der har været involveret i strategiarbejde: først et træk på smilebåndet; vi kender jo godt situationen, hvor de fine tanker og ord fra direktionslokalet er løbet ud i sandet. Næste reaktion: eftertænksomhed!
01.08.2011
Kirstine Rechendorff, regionschef, Ennova og Henrik D. Sørensen, adm. direktør, Ennova
På jagt efter arbejdsglæden
Den økonomiske krise har presset arbejdsglæden i bund. I de 12 år, Ennova har målt danskernes arbejdsglæde, har den aldrig været så lav som nu, bortset fra under dotcom-krisen.
01.08.2011
Judi Lund Finderup, Personlig stylist
Kan personligheden skinne igennem en nystrøget skjorte?
Hvordan får man fortalt den ellers kompetente, vellidte medarbejder, at han gerne må gemme sine slidte T-shirts til weekendbrug? Her får du hjælp til formulere en dresscode, som både virksomheden, kunderne og medarbejderen kan leve med.
01.08.2011
Lene Winther – tidligere HR- og administrationschef hos IDC Nordic A/S
Livet på den anden side af skrivebordet
Det kom egentlig ikke som noget chok, den dag i november 2010 hvor jeg fik besked om, at min stilling ville blive nedlagt. Som i mange andre organisationer havde der været nedskæringer og
strukturændringer over en længere periode, vores var ingen undtagelse, og jeg fornemmede godt, hvad vej det bar.
01.08.2011
Pia Bramming, lektor, DPU og partner i Aksia-Institute
Fra ledelse af selvledende individer til ledelse af selvledende organisering
Selvledelse er en central og udbredt udfordring for moderne organisationer. Udbredelse af selvledelse er opstået som et svar på overgangen til en helt ny type samfundsproduktion, hvor klassiske ledelsesautoriteter viser sig at have minimal virkning. Umiddelbart lyder selvledelse både såre simpelt og synes at være en win-win situation for såvel virksomhed som medarbejder. For virksomheden, fordi det virker oplagt at spare ledelsesslag, når medarbejderne leder sig selv. Og for medarbejdere, fordi deres ønske om større frihed, mere medbestemmelse og bredere kompetenceprofil tilsyneladende imødekommes.