Det er vigtigt at vi, i den bæredygtige udvikling, løfter i flok
Af: Sofie Brogaard Schmidt, Editorial Assistant, DANSK HR
Fokusset på den grønne omstilling har fortsat et stort aftryk i samfundsdebatten på både nationalt- og lokalt plan. C02-udledningen skal formindskes og virksomheder skal gøres mere bæredygtige. Derfor er det, ifølge chefkonsulent ved Erhvervsakademi Århus, Anker Nørlund Christensen, vigtigt at virksomheder i fællesskab får nogle redskaber, til vejen mod at blive mere bæredygtig.
I 2008 satte Aarhus Kommune som mål, at kommunen skal være klimaneutral i 2030. Det mål arbejder man stadig meget målrettet efter og man er cirka halvvejs i mål. Der er derfor stadig meget der skal gøres. Det er især blandt kommuner, virksomheder og organisationer, at der kan laves tiltag, som skubber Danmark i den rigtige retning mod at blive mere bæredygtig. Anker Nørlund Christensen forklarer, at ”det er meget vigtigt hvad vi gør som enkeltpersoner, men når vi skal ud og få skabt noget der virkelig har effekt, så er regulatoriske tiltag nødvendige.” Det der blandt andet forcerer den bæredygtige udvikling, er altså når vi får politiske aftaler og lovgivninger der skubber. Til gengæld kan større virksomheder og organisationer, der samarbejder på tværs, også bidrage. Partnerskaber (verdensmål nummer 17) og samarbejde er nødvendig for en positiv klimamæssig udvikling: ”Vi kan kun løfte denne opgave, hvis vi går sammen og arbejder på tværs”, understreger chefkonsulenten ved Erhvervsakademi Aarhus. For at skabe et samarbejde på tværs af organisationer og virksomheder, har Aarhus Kommune derfor, i et samarbejde med netop nogle af byens største virksomheder og organisationer, stiftet Klimaalliancen Aarhus. Virksomheder og organisationer i Aarhus rykker sammen for at bakke op om Aarhus Kommunes ambitiøse mål om at blive CO2-neutral i 2030.
Virksomheders ambitiøse mål og visioner er dog ikke alene tilstrækkeligt i arbejdet mod, at blive mere klimaneutral. Det er nødvendigt med konkrete ledelsesmæssige tiltag. I arbejdsgruppen ’Klimavenlige arbejdspladser og medarbejdere’ under Klimaalliancen Aarhus blev man enige om at samle den viden de 5 deltagere og deres organisationer hver især havde, og stille det til rådighed i en guide. Arbejdsgruppen diskuterede meget, hvem guiden skulle henvende sig til. Til sidst kom arbejdsgruppen frem til, at guiden skulle målrettes de personer i organisationerne, der er ansvalige for at facilitere kompetenceudviklingen af de ansatte indenfor klima og bæredygtighed f.eks. HR-chefen eller HR-partneren. Vi ved alle sammen erfaringsmæssigt, at hvis ikke ledelsen ikke går forrest og siger ”vi skal det her” og forsøger at pege en retning, så sker det ikke. Eller også går det meget langsomt”, forklarer Anker Nørlund Christensen som, udover at være chefkonsulent på Erhvervsakademi Aarhus, også er bindeled til virksomhed og organisationer i arbejdet med videreuddannelse af ledere og medarbejdere indenfor den grønne omstilling.
Den klimamæssige prioritering
Anker Nørlund Christensen fortæller, at ”alt forretningsmæssigt og kommercielt tilsiger, at det er dårligt for forretningen, hvis man ikke transformerer sin virksomhed nu.”. Medarbejdere, kunder og investorerne, har stor indflydelse og mulighed for at præge den grønne omstilling i virksomheden. Og der bliver flere og flere kunder og investorer, som simpelthen ikke vil aftage ens produkter eller investere i virksomheden, hvis man ikke kan redegøre for sit klimaaftryk. Bl.a. EU’s taksonomi har de senere år sat stadigt stigende fokus på ESG.
| ESG står for ’Environmental, Social og Governance’ og dækker over væsentlig information om en virksomhed indenfor miljø og klima, virksomhedens sociale/samfundsmæssige påvirkning og den generelle styring af virksomheden (governance). |
ESG-data er de ikke-finansielle data, som investorer og analytikere i stigende grad efterspørger, når de skal vurdere et selskabs evne til værdiskabelse og langsigtede vækstmuligheder. Det er derfor essentielt, at virksomheder begynder at tænke i de bæredygtige baner således, at de hverken mister sine kunder, medarbejdere eller investorer. Spørgsmålet er blot, hvordan man som HR-afdeling og ledelse implementerer disse nødvendige, bæredygtige tiltag – især i en tid, hvor rekruttering og fastholdelse af medarbejdere er en stor udfordring? Først og fremmest er det vigtigt, at man i HR taler ind klimadebatten. Det er i den forbindelse vigtigt, at man kommer med noget konkret der gør, at det er interessant for blandt andet de medarbejdere, der sidder med ”kredit og debet” således, at spørgsmålet om, hvorvidt tiltagene kan betale sig, bliver besvaret. For at kunne komme med konkret viden indenfor området, kræver det dog, ”at man som HR-afdeling er fortrolig med centrale begreber , ændrede rammevilkår i den grønne omstilling og hvilke kompetencer medarbejderne skal have for at kunne deltage aktivt i transformationen fra lineær økonomi (producer – forbrug – smid ud) til en cirkulær økonomi, med reduceret ressourceanvendelse, genbrug og et mindset hvor der ikke findes affald – blot ressource man endnu ikke har genanvendt”, understreger Anker Nørlund Christensen.
Målet imod C02-neutrale virksomheder
”Hvis andre lande brugte lige så mange ressourcer, som Danmark gør, så skulle vi have fire planeter.” Sagen er bare den, at vi kun har én verden. Med det mener Anker Nørlund Christensen, at vi i Danmark allerede 28. marts, som det 15. land i verden, ifølge beregningen fra Global Footprint Network nåede ”Earth Overshoot Day” nåede vores kvote for, hvor mange ressourcer vi i Danmark har til rådighed i 2022. Det er derfor vigtigt, at alle løfter i flok i kampen mod et mere bæredygtigt Danmark. Anker Nørlund Christensen påpeger, at uanset hvilken type virksomhed man er, er det vigtigt at alle gør en indsats. For både kunder og medarbejdere begynder at stille stadig større krav til, at virksomheder skal kunne redegøre og dokumentere for sit klimaaftryk – f.eks. i en ESG-rapportering. Dette både i forhold til virksomhedens egen globale forsyningskæde, men også hvordan underleverandørerne agerer. ”Langt hovedparten gør ikke, fordi det er djævelsk svært.”, siger Anker Nørlund Christensen.
På med ”den grønne ja-hat”
Selvom det er vigtigt, alle påbegynder -eller fortsætter med den grønne omstilling, er det vigtigt at budskabet ikke sælges ved at true med ”ulven kommer”, ”jeg tænker meget mere, at man skal få en eller anden grøn ja-hat på og have en mere positiv tilgang til det”, fremhæver Anker Nørlund Christensen. Dét, at få skabt et fælles sprog i virksomheden, så medarbejderne lettere kan kommunikere med hinanden, leverandørerne og kunderne er helt centralt. Med et fælles klimasprog i virksomheden, vil der nemlig være mulighed for, at medarbejdere i fællesskab kan tage stilling til og beregne, hvorvidt adfærd og produkter i virksomheden har indflydelse på klimaet og hvor stort klimaaftrykket er. Hvis man desuden kan kombinere det fælles sprog i virksomheden, med en åben dialog med kunderne om udviklingen af nye produkter, så placerer man sig samtidig rigtig godt i forhold til konkurrenterne, ”men hvis vi ikke gør det, så kommer vi til at halte bagefter. Hvis vi gør og tør, så kan man stadig opnå en ”first mover” mulighed, men det haster. Her kan HR godt presse lidt på, men igen så skal man skal vide, hvad det drejer sig om.”, siger Anker Nørlund Christensen. Men hvordan tilegner man sig den viden som HR-afdeling? Anker Nørlund Christensen påpeger, at det først og fremmest er en rigtig god idé, meget konkret, at få lavet en bæredygtighedsrapport for virksomheden, så man gennemgår det klimaaftryk, virksomheden har i dag”. En bæredygtighedsrapport vil nemlig give nogle udfaldsrum for, hvordan klimaaftrykket kan reduceres indenfor forskellige parametre. Håndgribelighed er et nøgleord. Her henviser han til, at der på global basis findes flere rapporteringsværktøjer, eksempelvis GRI, ESG og CSRD, som større virksomheder netop bruger til afrapportering.
Gennemsigtighed er en nødvendighed
Udover at det er en god idé, at lave bæredygtighedsrapporter i virksomheden, kan HR-afdelinger også benytte sig af nogle andre strategier, som kan gavne virksomheder i den bæredygtige omstilling. Efteruddannelse af sine medarbejdere med et bæredygtigt perspektiv, er en god start. Dog er der et økonomisk aspekt i efteruddannelser, som man ikke kan lukke øjnene for. Det er ikke nødvendigvis prisen for selve uddannelsen, men nærmere tiden, hvor medarbejderen er væk fra skrivebordet, der kan være en økonomisk udfordring for virksomhederne. Her er det, ifølge Anker Nørlund Christensen, vigtigt at huske, at medarbejderne også kan sendes afsted på kurser af et få dages varighed eventuel i kombination med online uddannelse således, at man i fællesskab kommer på sporet af et fælles sprog og, om ikke andet, får påbegyndt rejsen derhen. Til gengæld ses der også typisk en frygt for, at man i et fælles bæredygtighedssprog, kommer til at træde forket i sin kommunikation om, hvor bæredygtige man rent faktisk er – i fagsprog også kaldet ”greenwashing”. Her fortæller Anker Nørlund Christensen, at ”der ikke er tvivl om, at hvis folk får den mindste fornemmelse af noget greenwashing, så vender kunden tit 180 grader og går et andet sted hen. Men man skal ikke blive bange”. Men hvordan undgår man greenwashing? ”Vores gode råd er, at man skal være ærlig og fortælle, hvor I er og hvad I arbejder med for at nedbringe klimaftryk og ressourceforbruget. Vær også ærlige om, hvor det er svært. I må også gerne fortælle om nogle af de fejl, I har lavet. Det giver en meget større troværdighed i markedet hos kunderne når man er ærlig.”, forklarer Anker Nørlund Christensen, og understreger samtidig at ærlig og beskeden kommunikation fungerer bedre, end glansbillede-fortællinger gør. En sidste opfordring fra Anker Nørlund Christensen går på, at HR-afdelinger bør turde mere – velvidende om at man har et fuldstændig overophedet arbejdsmarked. Dét at kunne arbejde med bæredygtighed, adressere medarbejderen og signalere sit ”why”, gør også virksomheden mere attraktiv for ny arbejdskraft, her især nyuddannede. ”Inviter folk ind i virksomheden, som er lidt anderledes, som kan inspirere og provokere og som går til omstillingen med en praksisnær tilgang.”
|
Arbejdsgruppen bag guiden ’Kompetenceløft for den klimavenlige medarbejder’ består af:
|