27-10-2023

Lovforslag om ændring af arbejdstidsloven og registrering af arbejdstid

Af Lærke Sofie Bøje, Stud.jur. og Rie Nielsen, Cand.merc.jur., Legal Advisor hos DANSK HR

I 2023 har Danmark været vidne til en omfattende debat om vigtige ændringer i arbejdstidsloven og om registrering af arbejdstid. Disse ændringer har potentiale til at sætte skærpet fokus på arbejdslivets kvalitet ved blandt andet at forpligte virksomheder til at indføre et arbejdstidsregistreringssystem. I september 2023 blev lovforslaget om ”ændring af arbejdstidsloven” sendt i høring. OBS: Lovforslaget er blevet behandlet i folketinget og forventes at træde i kraft den 1. juli 2024.

Baggrunden for den omfattende debat om ændringer i arbejdstidsloven, stammer fra en EU-afgørelse afsagt den 14. maj 2019, den såkaldte “Deutche Bank-sagen". Derudover har der været ændringer i arbejdstidsdirektivet, der har medført behov for ændringer af arbejdstidsloven. I EU-Domstolens afgørelse blev der fastslået en forpligtelse for arbejdsgivere om at indføre ”et objektivt, pålideligt og tilgængeligt system, der gør det muligt at måle længden af arbejdstiden”.

Lovforslaget læner sig meget tæt op ad anbefalingerne, og sigter mod at tilpasse arbejdstidsloven til de skiftende behov i det moderne arbejdsmarked. De tre vigtigste områder i lovforslaget inkluderer:

Registrering af arbejdstid
Lovforslaget indfører og forpligter arbejdsgivere til at sikre sig, eller indføre et arbejdstidsregistreringssystem således, at den enkelte medarbejders daglige og ugentlige hviletid og maksimale arbejdstid måles og overholdes. Det er som følge af EU-dommen ovenfor bestemt, at medlemsstater skal indføre et ”objektivt, pålideligt og tilgængeligt” system, der gør det muligt at måle hver enkelt medarbejders daglige arbejdstid. Systemet skal ligeledes kunne måle på hvilke dage og i hvilket tidsrum, den pågældende medarbejder har arbejdet. Dette er for at overholde reglerne om arbejdstagerens hviletid.

Udover registreringen og målingen af medarbejderens arbejdstid omfatter ændringerne et krav om gennemsigtighed og et krav om dokumentation. Arbejdstageren skal kunne tilgå systemet for at se egne oplysninger. Arbejdsgiver skal ydermere opbevare oplysningerne i fem år efter udløbet af den periode, hvor registreringen af arbejdstagerens ugentlige arbejdstid har fundet sted.

Arbejdstidsregistrering har til formål at sikre, at arbejdstagere får betaling for den tid, de faktisk arbejder, og for at sikre overholdelse af arbejdsgiverens forpligtelser med hensyn til arbejdstid og hviletid.

Undtagelse for lovens anvendelsesområde
Det er udgangspunktet, at ændringerne gælder for alle arbejdstagere. Der er dog en undtagelse for anvendelsesområdet der godkender, at såkaldte ”selvtilrettelæggere” ikke omfattes af registreringspligten. Disse arbejdstagere kendetegnes ved, 1) at deres arbejdstid ikke kan måles eller fastlægges på forhånd, 2) at de selv kan fastsætte deres arbejdstid eller 3) at de har ledelsesmæssige funktioner. Det understreges dog i lovforslaget, at undtagelsen skal fortolkes indskrænkende, hvilket indebærer at den skal vurderes konkret.
Det er et krav, at det skal fremgå af ansættelseskontrakten, hvis arbejdstageren er selvtilrettelægger, og dermed er undtaget fra registreringen af arbejdstiden.

Fra forskellige perspektiver
For arbejdsgivere kan ændringer i arbejdstidsloven og krav om registrering have en indvirkning på deres drift og omkostninger. Mens øget fleksibilitet hos de fleste virksomheder vil være velkommen, kan nye regler også medføre administrative udfordringer og øgede lønomkostninger. Det er vigtigt for arbejdsgivere at forstå og tilpasse sig disse ændringer ved lovforslagets vedtagen for at opretholde produktive og lovlige arbejdsmiljøer.

For mange arbejdstagere vil ændringerne i arbejdstidsloven og et øget fokus på arbejdstidsregistrering være positivt. Det sikrer dem retfærdig løn og beskyttelse af rettigheder. Øget fleksibilitet i arbejdstiden kan også gøre det lettere for den enkelte arbejdstager at balancere arbejds- og privatliv.

Det anbefales, at arbejdsgivere allerede nu sætter sig ind i ændringerne og undersøger, hvorvidt deres arbejdstidsregistreringssystemer lever op til de pågældende krav.

Hvis du ønsker en mere dybdegående gennemgang af de nye ændringer, er du velkommen til at kontakte DANSK HR´s Legal Adviser Rie Nielsen.

Telefon: 28977411 (Mandag – fredag, kl. 10-12)
Mail: jura@danskhr.dk (Svar inden for 24 timer mandag – fredag)