22.10.2024

Tre ud af ti danskere oplever nedværdigende behandling på arbejdet

Hele 30 procent af danskerne har oplevet at blive behandlet nedværdigende på deres arbejdsplads, viser en helbredsundersøgelse fra If Forsikring. Ifølge erhvervspsykolog skal der større fokus på ledernes trivsel.

I løbet af de seneste to år har 30 procent af danskerne oplevet nedværdigende behandling på arbejdet. Det viser en ny nordisk helbredsundersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for If Forsikring. Andelen er markant højere i Danmark end hos vores nordiske naboer Norge, Sverige og Finland, hvor henholdsvis 20, 22, og 23 procent af befolkningen har oplevet nedværdigende behandling på arbejdspladsen.

I undersøgelsen kan nedværdigende behandling for eksempel være at man selv eller en kollega har oplevet mobning, nedsættende ord, at blive ekskluderet fra møder, at blive ignoreret, sexchikane, hån eller rygtespredning. For at komme problemet til livs er det ifølge erhvervspsykologen essentielt, at ledernes trivsel ikke negligeres.

– Hvis chefen ikke har overskud, resulterer det i dårlig ledelse, hvor vi ofte ser, at udfordringer mellem de ansatte ikke bliver håndteret. Vi skal simpelthen blive bedre til at passe på chefen, for hvis lederne er pressede, spreder det sig som ringe i vandet og rammer medarbejderen, og det er desværre alt for ofte noget, som bliver negligeret, siger Mads Schramm, der har arbejdet i 20 år med både private og offentlige virksomheder.

 

Værst blandt de unge, i Hovedstaden og i det offentlige

Mens danskerne i højere grad end vores nordiske naboer oplever nedværdigende behandling på arbejdet, viser helbredsundersøgelsen fra If Forsikring også, at det i Danmark står særligt grelt til i Region Hovedstaden, blandt ansatte i den offentlige sektor og hos de unge under 30 år. Uanset alder, geografi og sektor, peger Mads Schramm på, at psykologisk tryghed på arbejdspladsen spiller en central rolle.

– Der er vigtigt, at man tør sige, hvordan man har det, tør stille spørgsmål og udstille tvivl. Hvis ikke den form for psykologisk tryghed er til stede, så vinder tavsheden – folk siger ikke noget, men arbejder bare igennem. Vi bør generelt blive bedre til at tale om trivslen og gøre noget ved det fremfor bare at køre løs og udskifte folk, når de er kørt ned. Ofte er det svært at finde tid til det, men det skal der være, for det lønner sig på den lange bane, siger Mads Schramm.

 

Hjemmearbejde kan skabe dårlig adfærd

Undersøgelsen viser også, at 52 procent af danskerne har oplevet stress løbende i mere end et halvt år, hvilket er en markant stigning sammenlignet med 2022, hvor tallet var 33 procent. Samtidig er andelen af stressramte højere blandt de medarbejdere, der jævnligt arbejder hjemmefra, og netop hjemmearbejde kan ifølge erhvervspsykolog Mads Schramm medvirke til en dårligere adfærd over for kolleger.

– Noget af det, der binder os sammen på arbejdspladsen, er fællesskaber med vores kollegaer. Hvis vi derimod ser mindre til hinanden, og relationerne bliver svagere, bliver vi også hurtigere til at dømme hinanden. Jo dårligere vi kender hinanden, jo større er risikoen for blandt andet konflikt, positionering og mobning, siger Mads Schramm.

Anbefalinger til ledere for at fremme et sundt arbejdsliv og -miljø:

Arbejdsgivere har et vidtrækkende ansvar for deres medarbejdere. Tag dette ansvar meget alvorligt, og involver medarbejderne i at forbedre arbejdsmiljøet, herunder den hybride arbejdsplads. Her er en række anbefalinger:

• Vær tydelig med dine forventninger
  Ved arbejde i en hybridmodel med vekslen mellem kontor/hjemmefra er det ekstra vigtigt, at medarbejderne ved, hvad der forventes af dem, når de er til stede på kontoret, arbejder hjemmefra eller på en hybrid måde. Uklarhed kan forårsage negativ stress.
  
  
• Tydeliggør og bak op om opdelingen mellem arbejds- og privatliv
  Hybridarbejde kan sløre grænserne mellem at være på og ikke på arbejde. Nogle kan føle sig stressede og få oplevelsen altid at være til rådighed. Opfordr til at slukke og lukke ned, når medarbejderne ikke arbejder. Sæt gerne klare retningslinjer for arbejdsrelateret kommunikation udenfor arbejdstid.
  
  
• Få alle til at føle sig inkluderet
  Uanset om medarbejderne har deltaget i et møde, en dialog fra kontoret eller digitalt, så giv alle en lige chance for at blive set og hørt i det møde. Invester tid i at lære det tekniske setup’s muligheder at kende.
  
  
• Gør regelmæssige 1-til-1 dialoger til en prioritet
  Prioriter regelmæssige check-ins med hver medarbejder og prioritér at drøfte de emner, som din medarbejder ønsker at tale om, i stedet for kun at fokusere på de aktuelle arbejdsopgaver. Stil spørgsmål og lær, hvad der får hver medarbejder til at trives og vokse.
  
  
• Lav en fleksibel plan sammen – for arbejdsmetoder, forventninger og arbejdstider.
  Oprethold en individuel tilgang, for vi mennesker er forskellige og trives under forskellige omstændigheder.
• Hav fokus på medarbejdernes sundhed og velvære
  En medarbejderundersøgelse, som en del af det systematiske arbejdsmiljø, kan være en god måde løbende at kortlægge, hvordan medarbejderne føler sig, og hvad de har brug for at skabe et sundt arbejdsliv i en hybrid hverdag. Husk at følge op på resultaterne, det handler om tillid og respekt.

Kilde: Ifs Nordisk Helbredsrapport 2024.