Adobestock 85935768 (1)

Tror du på at viden + motivation = handling?

Så er du ligesom Lotte og mange andre.

Af Mads Bab, Gnist

I ledergruppen, som Lotte er en del af, har de lige afsluttet en inspirerende strategiproces. Lotte er naturligt nok i tvivl, om hendes medarbejdere er med på de nye prioriteringer. Hvordan får jeg dem til at ændre adfærd, spørger Lotte sig selv.

Så Lotte går i gang med at gøre det, som hun plejer. Hun tænker i kommunikation. I inspirerende budskaber og nyttig information. Antagelsen er at viden + motivation fører til handling.

Problemet er bare, at det ikke sker.

Medarbejderne har faktisk ofte tilstrækkelig med viden og motivation, så det er ikke der, problemet ligger. Det er derimod i eksekveringen.

Adfærd handler om valg - ikke viden

En af de mest centrale indsigter om adfærd, der har en afgørende forskel ift. forandringsledelse, begraver myten om, at mennesket er en rationel maskine, som arbejder for at optimere sin egen hverdag.

Tværtimod. Vi mennesker handler irrationelt hele tiden. Denne grundlæggende indsigt giver os nye redskaber til at skabe forandring – nærmere bestemt giver det os metoden adfærdsdesign.

Adfærdsdesign handler dybest set om at forstå, hvordan vi mennesker træffer valg – for adfærd handler om valg. Viden + motivation får os ikke i mål, for ligningen er ikke bygget til den virkelige verden. Faktisk viser studier, at man kan skabe store adfærdsændringer uden viden og motivation, for vi træffer et utal af beslutninger helt ubevidst og uden refleksion over vores handlingers værdi.

Så glem ideen om, at din og Lottes succesrate afhænger af informationsniveauet. Succesen afhænger af hvorvidt, du får dit team til at træffe andre valg end dem, de plejer.

Hvorfor vi ikke er mere rationelle

Hvis vi vil være dygtige til at påvirke valg, ændre adfærd og dermed lykkes med vores forandringsprocesser, kan vi med fordel skele til nobelprisvinderen Daniel Kahneman.

Kahneman er bredt anerkendt som en af vor tids mest betydningsfulde psykologer, primært for den del af sit arbejde, der demonstrerer, at vi kun sjældent handler rationelt.

Hans centrale bidrag til at forstå valg og adfærdsændringer er hans opdeling af vores tankeprocesser i to systemer: System 1 og system 2.

System 2 er det bevidste system. Det er langsomt, reflekteret og kontrollet, hvilket er både energi- og tidskrævende. Du bruger dit system 2 lige nu, mens du læser denne tekst, og når du løser komplekse og nye opgaver. System 1 er derimod det ubevidste system. Det er lynhurtigt, automatisk, intuitivt og fungerer på baggrund af vaner, tommelfingerregler og erfaringer. Det er system 1, der sætter os i stand til at udføre opgaver som at køre bil uden at tænke over det eller at aflæse vores kollegers humør blot ved at betragte dem kortvarigt.

I den virkelige verden kommer handling før holdning. Og mange af vores holdninger anlægger vi for at matche den adfærd, system 1 har valgt for os.

Så her kommer pointen.

For denne misforståelse betyder, at vi investerer alt for meget tid i at forklare og kommunikere til vores kolleger. Vi tror, at adfærdsændringer primært handler om at ændre folks holdninger.

Men viden og vilje er ikke nok. Handlinger bør prioriteres over holdninger.

I 90 procent af tiden handler vi ud fra system 1, men vi har et stort behov for at identificere os med system 2 – det reflekterede og fornuftige menneske. Et menneske, der objektivt vejer for og imod, inden det beslutter sig.

Konsekvensen er blevet, at vi tilgår forandringsprocesser på baggrund af system 2-strategier til system 1-modtagere.

For når vi skal planlægge forandringsprocessen, gør vi det ofte, som Lotte, på et ledermøde eller i en workshop. Her er der rigelig tid til at diskutere, læse og udfordre. Så vi ender med en strategi, der afspejler den situation, den er udtænkt i. Men når vi skal eksekvere den selvsamme strategi i en presset hverdag, så er situationen en anden, og system 1 har overtaget rattet.

”keep it small – keep it simple”

Hvis vi skal lykkes med adfærdsdesign, bør vi hæfte os ved princippet ”keep it small – keep it simple”. Vi skal væk fra de komplekse og abstrakte definitioner, f.eks. ”vi skal være innovative”. I stedet skal vi lave klare og konkrete adfærdsbeskrivelser, der hjælper os til at handle på vores strategi. En tommelfingerregel er, at jo mere abstrakt og kompleks en ønsket adfærd formidles, desto mere system 2-energi, skal der bruges på at omsætte den. Er system 2 presset, tager system 1 over og gør det, den plejer.

Tænk over dette:

Bare fordi du har læst denne artikel og måske er blevet lidt klogere, så ændrer du jo heller ikke adfærd. Der skal handling til – du skal træffe et valg om gøre noget. Men hvad?

Du kan f.eks.:

  • Nedbryde jeres strategi til konkret adfærd og forstå de valg, det medfører i dagligdagen.
  • Svare på spørgsmålet: Hvilke barrierer, spænder ben for de valg som medarbejderne bør træffe?
  • Iværksætte og lære af tiltag, der sikrer de rette valg.

Dette er artikel 2 af i alt 3 artikler om adfærdsdesign.

Du kan læse artikel 1 her