28.02.2020
Stemmens magt – hvad kan stemmen fortælle os?
Opmærksomhed på stemmens mønstre hos os selv og andre kan blive et værdifuldt kommunikationsværktøj til at få det vigtige frem i lyset. Head of HR Nordics hos Allianz Global Corporate & Specialty (AGCS), Ulla Meinecke-Søes, taler med stemmetræner og forfatter Lisbeth Hultmann om stemmens betydning i ledelses- og HR-arbejdet.
Af Birgitte Lie Suhr-Jessen
Ifølge operasanger, stemmetræner og forfatter Lisbeth Hultmann fylder hele symfonien af lyd, der ligger bag ved sproget, meget mere end det talte ord, når vi kommunikerer med hinanden. Kropssproget, stemmeføringen, tonefaldet og de særlige kendetegn ved stemmen, kan fortælle os meget mere om, hvad der er på færde, end de fleste af os er bevidste om. ”Hvis vi kan lære at afkode lidt hurtigere, end vi gør, så får vi en mere præcis melding om, hvad der reelt er på færde mellem to eller flere mennesker i kommunikationen. Vi kan meget hurtigere spore os ind på, hvor det går galt i kommunikationen, og blive afklaret herom. Ofte diskuterer vi frem og tilbage og lader det usagte fylde så meget, at vi for eksempel går fra møder, hvor vi er ved at rive os selv i håret over, at vi aldrig kommer nærmere en fælles forståelse eller løsning på opgaven eller får aftalen i hus. Så hvis vi med det samme kan fange, hvad der ligger bag ved stemmen – det, der virkelig bliver sagt – og få det frem meget hurtigere, så kan vi undgå mange af disse diskussioner og nærme os hinanden.”
 |
Lisbeth Hultmann har i mere end 20 år lavet kurser i stemmetræning og nonverbal kommunikation og træningsforløb for erhvervslivet og private. I efteråret 2019 udkom hendes bog Stemmen er en sladrehank – om stemmens psykologi, hvor hun forklarer sammenhængen mellem stemme, adfærd og personlighed. Hun oplever en stigende interesse for at få hjælp til at arbejde med stemmen og fremstå troværdig. Ikke mindst blandt ledere, rådgivere og formidlere. |
Stemmen som kommunikationsværktøj
Ulla Meinecke-Søes er Head of HR Nordics hos Allianz Global Corporate & Specialty (AGCS), som er et datterselskab under det 130 år gamle tyske forsikringsselskab Allianz. Ulla er jurist. Hun har en master i business coaching og har derudover en konflikthåndteringsuddannelse, så hun er uddannet i måder at tale med andre på, at spørge ind på, og at lytte på. 
Ifølge Ulla er den gode leder troværdig, og vedkommende skal have en myndig stemme, uden dog at være bestemmende. ”Stemmen skal indikere, at lederen ved, hvad vedkommende taler om. Ikke fordi man som leder skal vide alt, for det ville være trist, hvis det var sådan. Men stemmen skal signalere, at lederen tror på, hvad vedkommende selv siger; at det, der bliver sagt, er interessant for lederen selv. Den skal fange modtagerens interesse. Det betyder mindre, om stemmen er dyb eller klangfuld, end om der er melodi og dynamik i den.”
I sit arbejde skal Ulla Meinecke-Søes konstant forholde sig til det, hendes lederkolleger og medarbejdere siger, og måske især det de ikke siger. ”Jeg kom virkelig på overarbejde, da jeg læste bogen (Stemmen er en sladrehank, red.). Jeg har aldrig været bevidst om det i dette lys, men jeg læser jo hele tiden de personer, jeg kommunikerer med. Jeg læser deres kropssprog og lytter til, hvad det er, de siger og ikke siger, og hvor jeg skal spørge ind. Men jeg har aldrig før sat ord på det med stemmen som værende et værktøj.”
Der går ikke mange sekunder, før vi bliver påvirket af den andens stemme. Vi er ikke altid bevidste herom, men vi kender nok alle følelsen af for eksempel at blive stødt væk af en bestemt stemme, fordi den lukker enhver dialog ned. Eller den monotone stemme, som får budskabet til at drukne, fordi vi keder os og ikke kan holde opmærksomheden på det, der bliver sagt.
Stemmens magt
”Vi skal alle blive meget mere opmærksomme på, hvordan vi lytter, og hvad vi selv sender ud, når vi taler,” siger Lisbeth Hultmann. ”Er der fx kraft og stød i stemmen, så giver det energi og er handlingsanvisninger, men den skubber også væk – man bliver bange for at spørge – og personen med denne stemme lytter ofte ikke til andre. Det kan fx være lederen, der kender strategien, men glemmer at få medarbejderne med. Går personen op i toneleje? Så er der livsglæde og optimisme, og man føler sig inviteret ind i dialogen, men personen med denne stemme bevæger sig ofte på overfladen og er bange for at gå i dybden. Det kan være lederen, som er optaget af, at få alle med og skabe en god stemning, og som måske er konfliktsky.”
Det er derfor vigtigt, at vi lytter til følelserne bag ved ordene for at forstå, hvorfor vi bliver påvirket, som vi gør, og for at forstå, hvad personen over for os virkelig siger og mener. Der skal være sammenhæng mellem det, der bliver sagt, måden, det bliver sagt på, og personen der siger det. De fleste mennesker danner sig ubevidst et indtryk af andre personer ud fra, hvordan de lyder.
Ifølge Lisbeth Hultmann skal man i den gode kommunikation, hvor man lytter, hører og forstår den anden, følge den anden med sin stemme. Hermed mener hun, at man skal tilpasse sin stemme den person, man taler med. Man skal påtage sig en rolle, som passer til situationen. I den forbindelse siger Ulla Meinecke-Søes bl.a.: ”Jeg har en glad stemme, og jeg forventer det bedste af andre og af livet, og sådan vil jeg også gerne helst selv mødes. Men jeg følger altid den anden i situationen ift. at lægge en dæmper på min stemme, hvis det er nødvendigt. Jeg har indtil nu gjort det helt intuitivt, men med den nye viden om stemmens magt, har jeg nu fået en helt anden bevidsthed, som jeg kan bruge i mit arbejde. Det er værdifuldt at have fået en øget bevidsthed om, hvad stemmen fortæller; hvad der ligger bag ved stemmen. Det giver nogle sjove og vigtige ting i værktøjskassen. Det bliver for alvor interessant for mig i mit arbejde som leder, når man taler om stemmer og kropssprog, og hvor man får en masse information om det, personen ikke siger. Det ubevidste. Stemmen er katalysator for det usagte. Den røber de underliggende emotioner for, hvad man virkelig tænker eller føler i en given situation. Og når man som jeg beskæftiger sig med mennesker, hvilket jo er hele udgangspunktet i HR, er det et super relevant supplement til det afgørende arbejde, jeg har. For kan man øge sin bevidsthed om de budskaber, der ligger i stemmen alene, så får man nogle flere informationer.”
Mødeledelse og gennemslagskraft
Lisbeth Hultmann mener, det er en god ide at træne sin dybde i stemmen og arbejde med tempoet, så man ikke taler for hurtigt – og det gælder, uanset om man er mand eller kvinde. ”Der er jo forskel på mænd og kvinder. Børn hører ikke efter, hvis de får skældud af en kvinde, og stemmen er for skinger. Men hvis stemmen er dyb og myndig, så sker der noget andet. Det er indgroet i vores natur, at en dyb stemme automatisk får en anden myndighed.” Hun siger, at konteksten bestemt ikke er ligegyldig, men hvis vores stemme akkompagnerer det, vi siger, på en rigtig god måde, så formår vi alt andet lige a trænge igennem med vores budskab eller at åbne op hos den anden, så vedkommende får lyst til at give lidt ekstra.
”I mit arbejde er jeg interesseret i at kunne etablere en god kontakt og få en god samtale, for ellers får jeg ikke det at vide, som jeg har brug for at vide,” siger Ulla Meinecke-Søes. ”Når jeg fx skal indhente referencer på en person i forbindelse med en potentiel ansættelse, vil de fleste mennesker gerne sige noget pænt om den person, det handler om, så det er vigtigt for mig i samtalen at komme forbi høflighedsbarrieren og lynhurtigt få skabt en kontakt, så den anden får lyst til at fortælle lidt mere, end vedkommende ellers havde tænkt sig at ville fortælle i situationen. Det er præcis det samme, der gør sig gældende, når man taler om ledelse af mennesker. Her kommer vi så tilbage til vigtighed af troværdighed og at kunne skabe tillid i relationen.”
Ulla Meinecke-Søes’ øgede bevidsthed om stemmen, og hvad den siger, har ændret hendes måde at lytte efter på, hvad personen over for hende siger. ”De forskellige stemmetypers karakteristika i bogen er ret interessante at referere ind til, fordi man også får et bud på de bagvedliggende årsager: Hvad er de dybere årsager til, at man lyder sådan. Hvad har været medskaber til den måde, man taler på? Det er en utrolig interessant viden at have med i samtalen med andre. Jeg kommer ikke til at slippe denne bevidsthed om stemmens magt. Når jeg går til ledermøder fremover, skal jeg måske til at arbejde med en lidt dybere stemme!”
Lisbeth Hultmann er operasanger, gestaltterapeut og forfatter til bogen Stemmen er en sladrehank – om stemmens psykologi, der er udgivet af Content Publishing.
Læs også: