KasperHolten_WEB.jpg

Autenticitet og intensitet er fundamentet for kreativ ledelse

Af Kasper Holten, Teaterchef på Det Kongelige Teater

I hvert fald ifølge Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater siden september 2018. Han ved, at der skal noget helt særligt til for at lede en kreativ organisation, der lever af at frembringe kraftpræstationer. Men principperne i hans ledelsesstil kan overføres til andre virksomheder, og der er meget, moderne HR kan lære af at kigge Kasper Holten over skulderen.

Som mange store virksomheder lever teatret også af at levere fantastiske præstationer. Det er afhængigt af, at der er store talenter som udfolder sig og skaber enestående ting. Det kræver, at organisationen og ledelsen giver dem plads til at udvikle sig og giver dem friheden til at skabe fantastiske resultater – og det er ikke kun på en scene, at det gør sig gældende. Lige så meget på almindelige designkontorer eller i økonomiafdelinger Danmark rundt er virksomhederne afhængige af de store personligheder. Det skaber ledelsesmæssige udfordringer, fordi den type talenter ikke nødvendigvis følger den retning, man ønsker, men i stedet udfordrer og udvikler ledelsens vision. For Kasper Holten er det vigtigt at give dem plads til det, for ellers bliver det en kedelig og strømlinet arbejdsplads – og så flygter de store talenter og kreative hoveder et andet sted hen, hvor de netop føler sig frie og udfordrede.

For at få sin organisation til at brænde for den sammen retning, som han gør, arbejder Kasper med den på mange niveauer. Nogle medarbejdere skal motiveres direkte gennem personlige møder, mens andre dele af organisationen bliver forført af store taler eller møder i fællesskab. Mellemledernes rolle i organisationen er uvurderlig, da de fungerer som brobyggere mellem lederens visioner og medarbejderne. Det handler i det store og hele om at overføre den nærhed og forståelse, man møder i en lille virksomhed, til de store organisationer. Så kan man fastholde følelsen af, at man arbejder sammen mod de samme mål, samtidig med at man har tyngden og ressourcerne til at skabe store resultater.

For at kunne udstykke rammerne og lede sin organisation i en fælles retning er man nødt til at kunne fortælle sin egen autentiske historie som leder. Hvorfor skal vi i den her retning? For at kunne lede mennesker, der drives af passion og kreativitet, mener Kasper, man nødt til at give dem en mening med ens vision. De store talenter skal forføres, så de af eget drive sætter deres evner og kreativitet ind på at nå det samme fælles mål. Det gør man ved at fortælle sin egen autentiske historie og vise intensiteten i sin vision. Som leder må man ikke være bange for at give noget af sig selv, for det er i den personlige vision, at meningen kan videregives til sine medarbejdere.

Kasper Holten på HR Træfpunkt 2019

Hvis du er interesseret i at høre mere om kreativ ledelse, så kom på dette års HR Træfpunkt-messe. Her holder Kasper Holten et oplæg under overskriften ”Det kreative lederskab – Hvordan man leder mennesker, der skal skabe store præstationer”. Her vil han fortælle om, hvordan han leder store kreative processer, og hvordan den kreative ledelsesstil kan overføres til andre organisationer. Det foregår på scene 1 klokken 13:30-14:15 på HR Træfpunkt 2019.

Det kreative lederskab: Hvordan man leder mennesker, der skal skabe store præstationer

Kasper Holten fokuserer på det personlige lederskab og den autentiske historie, der knytter sig dertil. Som sceneinstruktør og øverste chef for Det Kongelige Teater ved han, at hans opgave er at få hver eneste kunstner til at levere en formidabel og unik præstation, men på samme tid skal han få dem til at arbejde sammen under en fælles vision. Han vil fortælle om, hvordan han leder det Kongelige Teater til daglig og hvilke ligheder, han ser mellem at lede en kreativ organisation og en hvilken som helst anden moderne organisation. Med afsæt i dette vil han give sine bud på, hvad man kan lære af den kreative ledelse og hvordan du bedst leder dine medarbejdere til at skabe store præstationer.

Hvad får du konkret med hjem?

Med hjem fra Kasper Holtens oplæg om kreativ ledelse, får du Inspiration til at se på

  • din organisation
  • dine medarbejdere
  • og din personlige ledelsesstil