Jobskrifte WEB

Mange unge bliver højst to år i samme job

Af Nikolaj Henum

Det danske arbejdsmarked er bygget op omkring flexicuritymodellen, hvilket blandt andet betyder, at vi skifter job langt hyppigere, end man gør i mange andre lande. Men kigger vi på alderssegmentet er der signifikant mere jobmobilitet blandt unge sammenlignet med ældre.

Ti gange så mange unge jobshopper

En undersøgelse foretaget af Norstat for Business Danmark afslører, at 21 pct i aldersgruppen 19-34 år højst forventer at arbejde to år deres nuværende job, før de vil søger videre. Som kontrast overvejer kun 2 pct. medarbejdere i alderen 50-66 år at søge væk efter to år i samme virksomhed.

Uanset alder mener danskerne i følge ny undersøgelsen, at mange korttidsansættelser på cv’er ikke længere er en hindring. Dette markerer en forandring fra tidligere holdninger påpeger Jens Neustrup Simonsen, Landsformand i Business Danmark.

- Tidligere i 90’erne og i 00’erne, blev for mange kortidsansættelser ofte set som et tegn på en ”jobshopper”. Men den opfattelse har ændret sig. Den moderne arbejdskultur vægter projektbasseret arbejde højere, og derfor er interim ansættelser og contractors blevet mere almindelige. Alt sammen indebærer det ofte kortere ophold ved enkelte arbejdspladser, end hvad vi ellers har været vant til, siger han.

 

Kæmpe forskelle i hvad der får os til at skifte job

Af undersøgelsen fremgår det desuden at incitamentet til jobskifte i høj grad varierer af hvilken alder, man har. For de unge er det ubetinget økonomi, der kan få dem til at skifte, mens det for de lidt ældre mere handler om hvilken chef/leder man har, samt de generelle organisationsændringer man udsættes for

- Det er interessant at se, at for de unge er det ubetinget økonomi, der vægter højst. Hvilket nok kan henføres til at vi i en periode har oplevet at reallønnen har været nedadgående. Det betyder dog ikke, at andre faktorer er ligegyldige for de unge. Men unge tager i dag i høj grad for givet, at man har en god chef, og at denne er med til at udvikle og uddanne medarbejderne. Mange faktorer som førhen var konkurrenceparametre i en rekrutteringsproces opfattes i dag – særligt blandt de unge som forventelige, forklarer Jens Neustrup Simonsen

 

Om undersøgelsen: Undersøgelsen er gennemført den 2 – 9. august 2023 blandt et repræsentativt udsnit fra analyseinstituttet Norstats panel bestående af 1265 lønmodtagere18+.

For yderligere information herunder tal om undersøgelserne venligst kontakt Michael Krag-Svendsen: 2637 6117