Billede2 WEB


Advertorial: CatalystOne

HR’s nye mandat: Bæredygtighed I CSRD-æraen

Virksomheder i dag evalueres ikke kun ud fra deres evne til at skabe et overskud; deres miljømæssige og samfundsmæssige påvirkning er også under luppen – men det er ikke altid nemt at vide hvad man skal vurdere det ud fra. Derfor har EU indført et Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD), for at opnå større transparens i ESG- og bæredygtighedsrapporteringen. Konsekvensen af dette direktiv, berører mange mellemstore og store virksomheder, på tværs af mange fagområder, heriblandt HR som får en lang række nye rapporterings krav, men som også samtidigt skaber muligheden for at udvide HR’s mandat.

Hvad er CSRD?

CSRD er Europas forpligtelse til at gøre bæredygtighedsrapportering gennemsigtig og ansvarlig. En væsentlig ændring er kravet om en "dobbelt væsentlighed". Med andre ord skal mellemstore og store virksomheder ikke kun vurdere, hvordan bæredygtighed påvirker deres økonomiske resultater, men også hvordan deres aktiviteter påvirker miljøet og samfundets trivsel.

Et af formålene med CSRD, er blandt andet at eliminere greenwashing. Den nye lov sikrer at virksomheder ikke kun kan tale om bæredygtighed, men også handler derefter. Med strengere rapporteringsstandarder og revisionskrav, er den med til at sikre at en virksomheds miljøinitiativer er ægte og målbare.

HR bør være med til at føre an

HR, som traditionelt set er blevet betragtet som vogtere af virksomhedskultur og talent, har nu en unik mulighed til at udvide sit mandat. HR vil ikke kun skulle rapportere sine egne data om medarbejdernes trivsel, vilkår, sygefravær mm. - men vil også spille en afgørende rolle i de ændringer, som CSRD vil medføre. Nye processer, systemer, rutiner og interne kontrolforanstaltninger er afgørende for at imødekomme disse nye krav til bæredygtighedsrapportering - hvilket betyder, at HR vil befinde sig i en unik position til at fremme organisatoriske ændringer, der skaber gennemsigtighed og ansvarlighed.

HR's ansvarsområder i det nye CSRD-landskab

Når vi dykker ned i CSRD, finder vi 12 europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS). Standarderne fokuserer på en række emner, der falder inden for tre ESG-hovedområder - miljø, social og ledelse. HR er direkte involveret i de sociale og ledelsesmæssige dimensioner:

  • Det sociale område: HR vil spille en afgørende rolle i at dokumentere, forbedre og rapportere om arbejdsforhold. Dette inkluderer initiativer relateret til mangfoldighed og inklusion, sikring af lighed (DEI) og beskyttelse af medarbejderrettigheder.

  • Det ledelsesmæssige område: Gennem initiativer som træning af ledere og medarbejdere, samt udformning af virksomhedens interne politikker, vil HR fremme etiske standarder i virksomheden, lige fra leverandørforhold og til at forhindre bestikkelse.


Digitale forudsætninger for succesfuld CSRD-rapportering

For at kunne navigere succesfuldt i CSRD-landskabet er moderne digital infrastruktur afgørende. Integration af et Human Capital Management (HCM) system, med gode CSRD-rapporterings funktioner, kan revolutionere HR's rolle i bæredygtighedsrapportering, gøre HR mere datadrevet og samtidigt lette rapporteringsbyrden.

Forestil dig HCM-systemet som det digitale hjerte, der pumper kritisk HR-data igennem organisationen. Fra inklusionsmålinger til overblik over talentudvikling, tilbyder HCM-løsninger en samlet, analytisk oversigt og de nødvendige HR-data, der er afgørende for CSRD-rapporteringen (og for at drive en sund forretning).

Et sådant system strømliner ikke bare data, men udruster også HR til at identificere områder for vækst, fremme gennemsigtighed og drive bæredygtighedsinitiativer.

HR's nye rolle

CSRD markerer en ny begyndelse for ESG- og bæredygtighedsrapportering. For HR er det en mulighed for at indtage en ledende rolle i udformningen af virksomhedens bæredygtighedsstrategi. Dette handler ikke kun om overholdelse af de nye krav; det handler om at omdefinere virksomhedens mål til at inkludere bæredygtighed og ansvarlighed - såvel som profit.

Ved at omfavne CSRD kan HR-afdelinger, med de rette digitale værktøjer og strategiske visioner, lede organisationer mod en grønnere fremtid, hvor virksomheder ikke kun bidrager økonomisk til samfundet, men også er rollemodeller for samfundsmæssig og miljømæssig ansvarlighed.

 

Om CatalystOne

CatalystOne Solutions er et hurtigt voksende SaaS virksomhed der specialiserer sig i software og tjenester til digitalisering af HR, som løfter og optimere HR processer, administration og som skaber værdi for både HR, medarbejdere og ledere.

Læs mere om CatalystOne her.