09.04.2019
Lederen er ofte den stressramtes vej tilbage til trivsel
Af Henrik Boye Ebbesen, AS3
Når danskerne rammes af stress, foretrækker de støtte fra nærmeste leder, viser en undersøgelse. Men mange ledere er alt for dårlige til at hjælpe.
Det er ikke hjælp fra psykologer, sundhedsforsikringer eller HR-funktioner, der står øverst på ønskelisten for de tusindvis af danskere, der hvert eneste år rammes af stress.
De stressramte vil derimod have hjælp fra nærmeste leder, når arbejdspresset stiger og mængden af opgaverne vokser dem over hovedet.
Det viser en undersøgelse foretaget af Epinion for rådgivningsvirksomheden AS3, der har analyseret trivslen hos 1700 danskere.
At det netop er nærmeste leder, som sidder inde med løsningen for den stressramte, kan ifølge direktør for stress- og trivsel i AS3, Lisbeth Bygsø-Petersen, ses som et udtryk for, at stress ofte kommer til udtryk på arbejdspladsen, bl.a. i form af manglende performance.
”Derfor ligger løsningen som regel også gemt på arbejdspladsen,” siger hun.
Lisbeth Bygsø-Petersen påpeger, at medarbejderen altid er ansvarlig for egen trivsel, men det fritager hverken virksomheden eller dens ledere for ansvar.
”Undersøgelsen viser jo med al tydelighed, hvor vigtig en rolle lederen spiller, når det gælder om at støtte den stressramte. Nærmeste leder skal til hver en tid være klar til at tage dialogen og lette den stressramte for arbejdspres, eksempelvis ved at neddrosle mængden af opgaver, ændre deadlines eller ved at justere forventningerne til den leverede kvalitet,” siger hun.
Mange ledere svigter
Epinion-undersøgelsen viser imidlertid, at ledere på danske arbejdspladser sjældent lever op til de stressramtes ønsker.
Det er nemlig kun 20 % af de adspurgte, der oplever at få hjælp fra nærmeste leder i forbindelse med oplevelsen af stress.
Ifølge Lisbeth Bygsø-Petersen kan det skyldes, at stress fortsat er tabubelagt på mange arbejdspladser.
”Der er jo hele 27 % af de adspurgte i undersøgelsen, der svarer, at de foretrækker at klare udfordringer med stress på egen hånd. En mulig årsag kan være, at mange fortsat anser stress som noget skamfuldt – og derfor beder de ikke om hjælp.”
Hun vurderer, at en del ledere faktisk godt kan spotte, hvis en medarbejder begynder at udvikle symptomer på stress.
”Men enten handler de ikke eller også handler de for sent,” siger hun.
Lederen skal kort og godt være klar til at indlede dialogen i det øjeblik, han eller hun får mistanke om, at medarbejderen er på vej ud i mistrivsel.
”Ellers kan det i yderste konsekvens ende med, at medarbejderen må sygemeldes med stress,” siger hun.
Skab balance mellem krav og ressourcer
At mange ledere alligevel forholder sig passivt, når de spotter en medarbejder med begyndende symptomer på stress, hænger ifølge Lisbeth Bygsø-Petersen ofte sammen med, at de ikke er klædt godt nok på til at kunne tage en potentiel vanskelig samtale.
”Der er også tilfælde, hvor lederen frygter, hvad samtalen åbner op for,” siger hun.
Hendes råd er, at virksomheden – udover at have en retning og et mål for arbejdsmiljøet – træner ledere i, hvordan de tager den svære samtale.
”Enhver leder skal også kunne håndtere samtaler, der rækker udover løse snakke i kantinen eller ved kaffemaskinen.”
Når lederen er klædt på til at tage den svære samtale, bliver det ofte også lettere at løse de udfordringer, der er er skyld i stressen:
”At medarbejderen rammes af stress, behøver nemlig ikke at have noget med arbejdsmængden at gøre,” siger Lisbeth Bygsø-Petersen og fortsætter:
”Det kan også være, at den stressramte er havnet i en konflikt med en kollega eller mangler klarhed over, hvilken rolle og hvilket ansvar han eller hun har i organisationen – og det kan faktisk være en meget svær situation at være i. Og her kan det gøre en stor forskel for medarbejderen, hvis vedkommende har en leder, der tør tale om det.”