09.09.2020

Gør en forskel og få mere mening

 

Mere end halvdelen af danskerne er ifølge rapporten ’Mening-fryns eller nødvendighed’ primært drevet af at tjene penge til livets ophold. Analysen bag rapporten viser, at dem der kun går på arbejde for at tjene penge har en signifikant lavere meningstemperatur, end dem der går på arbejde for at gøre en forskel.

Af Seniorkonsulent Rebekka Bøgelund, Videncenter for God Arbejdslyst

Vi ved fra anden forskning (Wrzesniewski, A. et. al., 1997), 
at mennesker, der kan se en mening med deres arbejde, er mere tilfredse både i jobbet, men også i livet generelt. Det har stor betydning for din tilfredshed, om dit arbejde er et sted, du går hen for bare at tjene til dagen og vejen, eller om du rent faktisk føler, at du gør en forskel for nogle andre mennesker eller bidrager ind i en større sammenhæng (Wrzesniewski, A. et. al., 1997).

 

Bidrag fra Kultursociolog Emilia van Hauen:   Unge i fremtiden vil have mening ”Det kan da godt være, at han arbejder i det fedeste konsulenthus, og jeg ved, at han har knoklet som en sindssyg for at få jobbet, og at mange andre dygtige unge også var ude efter hans job, og at det er mega godt gået, at han har fået det – men hvis han bare stiller kuglepenne, blokke og kaffe frem til partnernes møder, og kopierer de rapporter de skal tale om, i stedet for selv at være med til at lave dem, så er det jo totalt ligegyldigt!” Sådan sagde min unge assistent til mig forleden, da vi talte om, hvad der driver de unge. Hun refererede til en bekendt, der blev misundt af sine venner for at have scoret prestigejob nummer ét, men som reelt viste sig at være en endeløs sump af ”kedsom-ligegyldighed”. Med andre ord var jobbet super CV-grooming, mens det i virkeligheden pakkede hans kreativitet og virkelyst væk i et tykt lag af tørt støv.   ’Slap dog af’ – er død Af samme årsag er han hurtigt videre. Hvilket er et større tab for virksomheden end for ham. Hvis du til gengæld tænker: ”Slap dog af. Vi har alle været igennem den slags jobs, før vi fik de spændende opgaver!” Så er der en stor sandsynlighed for, at du er født før 1980. For babyboomerne (født 1946-1960) og X"erne (født 1961-1980) voksede op under nogle andre vilkår, der tvang de fleste i at indgå i de eksisterende systemer, uden at der var gode alternativer. Som analysen fra Videncenter for God Arbejdslyst viser, ser hele 51 procent af danskerne deres job, som et arbejde, hvor de går hen for at tjene deres løn, mens kun 31 procent ser det som et kald, og 18 procent ser det som en karriere. Denne artikel vil vise, hvorfor vi kan forvente, at disse tal vil ændre sig i fremtiden hen mod et krav om mere mening. De unges vilkår har nemlig ændret sig afgørende.

Gør en forskel

På baggrund af analysen kan vi konstatere, at mere end 50 procent af respondenterne ser deres arbejde som et job, hvor de går på arbejde for at tjene løn. Vi er allesammen afhængige af en løn for at kunne betale vores regninger og vores husleje. Men dem der har oplevelsen af at gøre en forskel for andre mennesker i deres job, har en markant højere arbejdslysttemperatur end dem, der kun går på arbejde for at tjene deres løn.

Virksomhederne mangler måske et fokus på, hvilket bidrag den enkelte yder til det højere formål. Dette kunne give anledning til en dialog med medarbejderen om, hvilket bidrag han bringer med ind i virksomheden. For det kan være svært at se den større mening, hvis organisationen med lederen i spidsen ikke har kommunikeret virksomhedens kerneopgave, og hvordan virksomheden bidrager til at løse udfordringer i samfundet.

 

Se dit job som et kald og få livstilfredshed

De mennesker, der ser deres job, som en form for "kald" (Wrzesniewski, A. et. al., 1997), har en langt højere job- og livstilfredshed end de mennesker, der primært går på arbejde for kun at kunne tjene til livets opretholdelse. Vores analyse bakker op om, at arbejdslysten stiger, når du gør en forskel for nogle mennesker og ikke kun går på arbejde for at tjene en løn. Således runder arbejdslysttemperaturen 84 for de mennesker, der ser deres job som et kald, hvor de gør en forskel for andre mennesker. Omvendt er arbejdslysttemperaturen helt nede på 67 for de danskere, der bare går på arbejde for at tjene deres løn.

Ser du dit job som et kald, behøver det ikke nødvendigvis være fordi, du sidder i en stor direktørstilling, eller fordi du er generalsekretær for en humanitær organisation. Forskningen viser, at det også gør sig gældende for fx renovationsfolk eller rengøringspersonalet på et hospital. Renovationsarbejderen kan have den indstilling, at han går på arbejde for at gøre omgivelserne til et renere sted at være i, og at kommunen faktisk ikke kan undvære hans indsats. Det giver ham en følelse af tilfredshed og glæde ved at stå op hver dag og gøre en forskel i samfundet (Wrzesniewski, A. et. al., 1997).

På samme måde viser forskning af Wrzesniewski, at job- og livstilfredsheden stiger, hvis du redefinerer din indsats som rengøringsassistent på et hospital. Du kan vælge at se din indsats som et job, hvor du tager afsted for udelukkende at tjene en løn. Men du kan også vælge at se, at din indsats gør en forskel for nogle mennesker i en svær situation. Med denne indstilling vil du opleve en langt større livstilfredshed (Wrzesniewski, A. et. al., 1997).

Skab dit eget job

Men måske oplever du bare, at det job, du bestrider lige nu, ikke er dit drømmejob. Her er det interessant at dykke lidt ned i begrebet "job-crafting", som forskeren Wrzesniewski definerer det. I ordets grundbetydning handler det om at skabe sit eget job ud fra de betingelser, der er til stede. Kan du som medarbejder ændre elementer i dit job? Kan du sætte særligt fokus på
specifikke områder? Eller kan du ændre lidt i dine interaktioner og relationer med resten af organisationen, så du tilgodeser de områder og kompetencer, du brænder for? Her kan ledere ifølge Amy Wrzesniewskis forskning gøre en særlig forskel ved at opfordre medarbejderne til at reflektere på denne måde og gøre sig overvejelser om, hvordan jobbet også kunne udfyldes, mens de selvfølgelig stadig udfylder den rolle i jobbet, som er nødvendig.

Det handler også om indstilling

Så det handler ikke udelukkende om, hvilket job du har, men hvilken indstilling du har til selve jobbet. Ser du kun jobbets umiddelbare indhold, eller ser du hvilket bidrag, du med din indsats yder til et større formål?

Et spørgsmål til refleksion kunne være, om I som organisation har defineret jeres kerneopgave og haft en dialog med medarbejderne om, hvordan de hver især kan bidrage ind i den, og hvilken forskel de kan gøre med deres indsats, så det giver mening.

Tre gode råd til ledere

• Tal med dine medarbejdere om, hvordan lige netop deres bidrag i virksomheden bidrager til at gøre en forskel for nogle mennesker, eller hvordan de bidrager til at løse en udfordring i samfundet.
  
  
• Undersøg om medarbejderne kender virksomhedens kerneopgave og er enige om, hvilken kerneopgave virksomheden har. Der kan være en forforståelse i en organisation af, hvad virksomhedens kerneopgave er, og når man så dykker ned i medarbejdernes betragtninger, så finder man ud af, at der er 10 forskellige definitioner af, hvad kerneopgaven er – og der burde kun være én definition.
  
  
• Vær nysgerrig på, om du som leder kan hjælpe dine medarbejdere til at se på deres job med nye øjne. Når vi ser på vores opgaver med nye øjne og kan se, hvilken værdi opgaverne giver i et større perspektiv – så kan ’kedelige opgaver’ blive mindre kedelige.

 

Læs hele rapporten her eller træn oplevelsen af mening i jeres organisation ved hjælp af træningsprogrammet ’Giver det mening’