12.02.2021

På vej til fremtiden

 

Af Nikolaj Henum

 

I løbet af de seneste årtier har forskellige eksperter og forskere givet deres bud på sammensætningen det danske arbejdsmarked i fremtiden. Alle er enige om, at mange ting kommer til at ændre sig med de nye generationer, der prioriterer anderledes, og ved det at virksomhederne vil komme til at kæmpe om de dygtigste medarbejdere og især specialister. Selve arbejdet og opgaverne vil i stigende omfang bliver projektbaseret, og det vil også få stor betydning, blandt andet ved det at de årelange ansættelser langsomt forsvinder.

 

”I Danmark og globalt set er efterspørgslen på større fleksibilitet og mere frihed i ansættelsen voksende blandt arbejdstagerne. Til trods for at mange arbejdstagere i Danmark vægter tryghed i ansættelsen højt, er antallet af løst tilknyttet arbejdskraft blandt andet drevet af behovet for hurtigt at kunne omstille sig. Tendensen i de nye ansættelsesformer er imidlertid hverken entydigt drevet af arbejdsgivernes behov for hurtig omstilling eller af arbejdstagernes ønske om mere frihed i ansættelsen. Begge parters ønsker og behov spiller en rolle, men spiller sammen med makroøkonomiske, teknologiske og globale tendenser. Indtil videre har den danske model vist sig levedygtig gennem flere kriser. Men endnu er det for tidligt at sige, hvordan modelen vil tackle den nye situation, hvor stadigt flere bliver løst ansat.”

 

Sådan lyder ordene i introduktionen til kapitel 2 i den netop udkomne bog ”Organisationer i en Overgangstid.” Kapitlet, der har fået navnet ”Mobilitet, Globalisering og nye Ansættelsesformer”, er forfattet at Moments administrerende direktør Morten Højberg, der for 24 år siden var med til at stifte vikarbureauet, som i dag er et af landet førende vikar- og rekrutteringshuse.

Når Morten Højberg ser tilbage, er der ingen tvivl om, at betydningen og brugen af fleksibel arbejdskraft har været stærkt stigende hen over årene, og at det heldigvis sker under hensyntagen til den danske arbejdsmarkedsmodel.

 

 

”Når jeg ser tilbage, så har vikarbranchen og ikke mindst brugen af vikarer i den grad været med til at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt og virksomhederne mere konkurrencedygtige. Forenklet sagt er der mange fordele for virksomheden i at kunne skalere op og ned i medarbejderstyrken – uden samtidig at være tynget af høje, faste omkostninger – og det gælder ikke mindst i konjunkturfølsomme tider,” fortæller han og tilføjer, at arbejdsmarkedet har været på noget af en rejse, siden han startede sin virksomhed op.

”Da jeg grundlagde Moment for 24 år siden sammen med min kompagnon, Thomas Gleerup, havde det at arbejde som vikar en helt anden betydning, end det har i dag. Dengang var vikararbejde synonymt med at tømme containere i havnen eller kortere ad hoc-studiearbejde for eksempel – men i dag er det helt anderledes. I dag er vikarer noget, vi gør brug af på alle niveauer i organisationen, og det at arbejde som vikar er ikke bare noget, man gør af nød, men lige så meget af lyst - fordi personen ønsker frihed og fornemmelsen af at have fødderne under eget bord,” forklarer han.

Og at vikarbranchen har bevist sit værd igennem de seneste årtier, er der ifølge direktørforfatteren ingen tvivl om.

”Der findes ikke nogen konkrete tal, men der er ingen tvivl om, at vikararbejde har haft stor betydning for rigtig mange mennesker, der i dag er godt integreret på arbejdsmarkedet. Vi har talrige eksempler på folk, der har brugt vikararbejde til at komme ind på arbejdsmarkedet eller til at få kickstartet erhvervskarrieren efter en opsigelse. Her tænker jeg for eksempel på nydanskere, der skal finde en måde at få foden inden for på det danske arbejdsmarked, studerende, der har svært at finde et arbejde, fordi de mangler erhvervserfaring eller seniorer, der er blevet mødt med en opsigelse, og som har svært ved at komme tilbage. For mange er disse har vikararbejdet været løsningen på en situation, som ellers kan virke som en rigtig gordisk knude,” forklarer han.

Når der sker så store forandringer i samfundet, er det ifølge Morten Højberg afgørende, at det sker i respekt for det eksisterende arbejdsmarked.

”I Danmark har vi en god arbejdsmarkedsmodel, som går mere end hundrede år tilbage, og hvor der i høj grad tages hensyn til arbejdstagerne. Dette hensyn skal vi værne om, og derfor var det også af afgørende betydning for os, da vikardirektivet blev vedtaget i juni 2013 og mundede ud i den vikarlov, som vi i dag tager afsæt i.”

”Kort fortalt siger vikarloven i dag, at hvis vikarer ikke er ansat på landsdækkende gældende overenskomster, så skal vikarerne sidestilles med fastansatte. Loven har været med til at sikre, at mange af branchens brodne kar er forsvundet fra markedet, og ikke mindst at medarbejderen oplever en større værdi ved at arbejde som vikar,” fortæller han. I mange andre lande ses en tilbøjelighed til at mange arbejder som freelancere til timelønninger som ikke tåler dagens lys i Danmark.

Vikarloven er med andre ord arbejdsmarkedets parters svar på ordnede forhold for fleksibel arbejdskraft.