19.02.2020

Nye tider = nye dilemmaer og ny agenda…

Nytår er en god anledning til at se lidt frem – og nu på et helt årti. Der kommer til at ske store ting… og de skal ledes. Lad mig prøve at give et overblik. Her kommer ingen quick fix men spændende udfordringer, som skal håndteres. Nye ting der skal mestres. Det bliver sjovt, spændende, udfordrende og udviklende. Så glæd dig sammen med dine ledelseskolleger og HR.

Af Tune Hein, rådgiver, foredragsholder og forfatter

Lad os rette blikket på nye dilemmaer, der vil dukke op på ledelsesagendaen. På dit skrivebord. Nye ting vi skal finde gode løsninger på for at vores lederskab skal virke. Og i mange tilfælde har vi slet ikke svarene endnu – der skal gentænkes og nytænkes. Lederskabs-innovation. ReThink!

Hvordan holder vi julefrokost i Skype? Når jobs bliver mere digitale og skype bliver arbejdspladsen – hvordan skaber vi så det sociale og det relationelle? Mange ledere har deres vigtigste redskaber og kompetencer i det relationelle… Måske de unge har svaret fra deres online venner?
Mere GenY men længere på arbejdsmarkedet. Hvordan sikrer vi plads til bredden fremfor blot de 30-årige? De unge kan ikke få jobs. Og +50 kan heller ikke. Og mange kan slet ikke følge med. Men vi skal blive længere på arbejdsmarkedet, for ikke at opbruge vores pension 15 år før vi dør som 100-årige. Det er et kæmpe paradoks. Jeg kalder det Talent 2.0.
Dasboard-ledelse eller nærvær? I julen havde jeg en interessant debat med nogle filosoffer. De mente, at der var brug for mere menneskelighed i ledelse. Jeg kunne desværre oplyse dem om, at udviklingen går den anden vej – vi får flere og flere realtidsdata at lede med. Så hvordan holder vi fast i nærvær og relationel ledelse i den digitaliserede virksomhed med datadrevet ledelse? Man kan give filosofferne ret og sige des mindre af det – des vigtigere bliver det…
Fravalget. Fredag aften kan det tage min søn og jeg længere tid at vælge filmen end at se den… kender du det? Sådan får dine medarbejdere det også, hvis du ikke skærmer dem mod en eksplosion af muligheder. Det bliver lederen, der skal skære til og vælge fra, så alle ikke drukner.
Constant Change. Forandringsledelse er ikke noget nyt – men alligevel får vi brug for noget nyt. Lige siden Kotters 8-step-model har vi tænkt forandringer som projekter. Men hvad nu hvis der er tre om ugen…? I 20’erne bliver der så mange, så hurtige og så korte, at vi må begrave projektmodellen og finde på noget andet. Et helt nyt paradigme. Måske agil.
Stress. Op i tempo + mere nyt + mere jobkonkurrence (de flytbare digitale job kan outsources) lyder som en opskrift på stress i mange organisationer. Læg så dertil at medarbejderen står mere alene med presset, fordi kollegerne er alle mulige andre steder eller AI… I dag har vi en stress-epidemi, og jeg vil påstå (på trods af en hel industri omkring det), at vi IKKE har virksomme løsninger. Det får vi så i høj grad brug for. Ikke bare mere af det halløj vi har i dag – noget helt nyt, der faktisk virker! Og det haster med at komme i tænkeboxen.
Innovators dilemma er et interessant begreb. Det dækker over, at vores eksisterende organisationer er superskarpe til at eksekvere planer og optimere core business med low risk og kerne kompetencer. Men vores fremtidige vækst fra nye forretningsmodeller kræver næsten det modsatte. High risk, innovation, fail-faster, partnerskaber osv. Innovators dilemma er, hvordan man som leder kan få dette både-og frem i sin organisation.

Det var konkrete ledelsesdilemmaer, der venter lige om hjørnet. Og hvad betyder det så for mig…? At hvis du samler din ledergruppe, så kan I få nogle rigtig værdifulde drøftelser.

Løfter vi blikket og kigger lidt længere frem, hopper der også nye ting ind på ledelsesagendaen. Nye felter der skal ledes og som kræver nye kompetencer. Lad os se hvad vi kan forvente på ledelsesagendaen i 20’erne:

Data etik. I dag har du GDPR at svare på overfor dine kunder – men i morgen er det dine medarbejdere, der spørger, hvilke data du har og hvad du bruger dem til. AI og bigdata vil omfatte en betydelig indsigt i organisationen og hver medarbejders indsats i realtid. Så hvad vælger vi at opsamle og hvad vælger vi at bruge det til? Den 1.5.2019 blev Amazon (sandsynligvis) de første til at lade AI fyre medarbejdere (et interessant valg af dato).
Fake news. Hvad nu hvis jeres bestyrelsesformand hyldede nynazister på youtube? I dag der kan laves videoer, der ikke kan skelnes fra virkeligheden – der findes pornofilm med Meryl Streep! Men hvad hvis det var med jeres direktør? Eller en mail fra HR om en fyringsrunde. Det ville påvirke både aktiekurs og medarbejdere. I fremtiden kommer vi til at betale dyrt for at sikre os mod fake news internt.
SoMe eller test? Cambridge Analytica sagen lærte os meget andet, end at valgsejre kan købes. Vi lærte også, at den psykologiske test måske er på vej i graven, fordi folk kan profileres bedre ud fra deres sociale medier. Der kigges allerede manuelt i rekruttering, men en dag vil AI kunne fortælle, om ansøgeren eller medarbejderen er på sporet eller ej… Og hvor trækker I linjen mellem privat og arbejde?
Hold mennesket i ligningen. Hvis du besøger en fabrik i dag, vil du spørge ’Jamen, hvor er medarbejderne?’. Den effektivisering, der skete på fabrikkerne og havnen i 80’erne, vil ske på kontorerne i 20’erne – ved hjælp af kunstig intelligens (AI). Mest enkle er kontor-robotter (RPA), som kan lave rutineprocesser, fx genindtastning i stedet for dyr systemintegration. Men der findes også avanceret AI, som kan finde de processer til den simple AI… Med andre ord: I fremtiden bliver spørgsmålet ikke, hvad AI skal lave på kontoret – det bliver, hvad AI IKKE skal lave og hvad vi mennesker skal beholde…
Det perfekte menneske. I 1978 opfandt en ørelæge i Melbourne en mikrofon, der kunne kobles direkte til hørenerven. Med en sådan cochlear implant kan døve høre. Siden har udviklingen af implants mest koncentreret sig om det kosmetiske, men i fremtiden kommer der masser af løsninger, som forbedrer performance. Bedre sanser, exo-skelet til løft, bedre gener med crispr, hukommelsesmoduler osv. Er det noget, der udleveres af HR eller søges i jobopslag? Eller modsat?
Den gode, den onde og den kyniske. Jeg bliver ofte spurgt, om AI kan blive ond og tage styringen. Mange håber, at AI vil være god og tjene os. Jeg kan anbefale filmen ExMachina herom. AI får ingen personlighed og bliver hverken god eller ond. Men den er kynisk! AI vil gøre, hvad der er nødvendigt for at nå det mål, den er programmeret til. Tænk på HAL i Rumrejsen 2001. Så vi skal passe på med, hvad vi beder AI om…

Det var nogle bud på nye dilemmaer og punkter på ledelsesagendaen, som vi vil se i 20’erne. Vi går ind i et årti med nogle store skift – og de skal ledes!

Det gælder om at finde svarene på den udvikling, som her er skitseret. Det er også et valg – hvordan vil I lade udviklingen præge jer? Hvordan vil I selv præge udviklingen, så I får det bedste ud af 20’erne – i en verden beriget med forandring.

Der er ingen 3-gode-råd og så er alt fixet. Det gælder om at finde de svar, som passer til din organisation. Og til dit lederskab. Til dig.

Tune Hein er en af landets mest erfarne rådgivere og foredragsholdere inden for strategi, ledelse og digitalisering. Han er uddannet på DTU, CBS og IMD. Han har arbejdet globalt i Accenture og Right Management. Nu driver han konsulenthuset Hein & Partnere. Tune er forfatter til 10 ledelsesbøger som bl.a. har introduceret Disruption, Handlekraft og Den Lærende Organisation i Danmark. Senest bogen ’Fremtidens…’
Se mere på www.tunehein.dk
Du kan også se 20 videoer om 20erne her.