Fotolia_137509446_Subscription_Monthly_XXL.jpg

Holder I lukket til jul?

Husk at det er nu, at I skal varsle, hvis I planlægger at holde lukket mellem jul og nytår og ønsker at medarbejderne holder tvungen ferie i disse juledage. Juleferien skal nemlig varsles med en måned.

Af Mette Nørlem, Chief of Staff og DANSK HR’s erhvervsjuridiske rådgiver

Når I skal trække medarbejderne for feriedage mellem jul og nytår, så husk at første og anden juledag samt 1. januar er helligdage, hvilket betyder, at medarbejderne ikke skal trækkes i ferie. Derimod er den 24. december og den 31. december i lovgivningsmæssig sammenhæng almindelige arbejdsdage, og medarbejderne kan trækkes for feriedage, såfremt de holder fri. Vær dog opmærksom på, at man mange steder i overenskomst eller aftale har aftalt, at den ene eller begge af de to dage er betalte fridage, og så skal de jo ikke regnes som en feriedag. 

Ovenstående tekst er baseret på retstilstanden på tilblivelsestidspunktet og indeholder en generel gennemgang af nyeste praksis eller lovgivning på det tidspunkt. DANSK HR påtager sig ikke noget ansvar for brug af reglerne, og gennemgangen kan ikke erstatte egentlig juridiske sagsbehandling.