Advertorial
Skærmbrug har aldrig været mere udbredt, men de ubehagelige bivirkninger af langvarigt skærmarbejde er et voksende problem. Mellem 50-90% af medarbejdere, der arbejder foran skærme, lider af skærmøjne med symptomer som hovedpine, træthed, uoplagthed, koncentrationsbesvær, hjernetåge, synsproblemer og trætte tørre øjne. Skærmøjne påvirker ikke kun vores produktivitet og præcision, men også sundhed og trivsel.
Set med fremtidsforskerens briller er det sandsynligt, at skærmrelateret øjen-problemer i fremtiden kan kategoriseres som en arbejdsskade indenfor visse faggrupper.
I denne artikel vil vi se nærmere på, hvorfor skærmøjne er en trussel mod medarbejdernes præstation, trivsel og sundhed. Samt hvordan både arbejdsplads og medarbejdere bør og kan tage ansvar for at forebygge dette problem. Der kan nemlig gøres langt mere end skærmbriller.
Skærmøjne, øjentræthed og effektivitet
Omkring 80% af hjernens sanseindtryk kommer fra øjnene. Skærmarbejdet er visuelt arbejde i form af sanseinput med at opfange og forstå information udefra. Hertil kommer visuelt præcisionsarbejde med skærmnavigation og skabelse i form af tekst, tegning, samt billede, lyd og videoredigering.
Øjenarbejde er muskelarbejde, og langvarigt skærmbrug er ensidigt gentaget arbejde for øjnene. Når det samme arbejde udføres igen og igen, øges risikoen for skærmrelateret overbelastning af øjnene, også kaldet skærmøjne. Med i købet kommer ofte andet ubehag som hovedpine, smerter og koncentrationsbesvær.
Når den arbejdende sans bliver overbelastet, træt eller føler ubehag, går det ud over effektivitet, klarhed og præcision. Denne produktionsnedsættende effekt af skærmøjne underbygges af en lang række forskningsartikler på området. Der er også forskning, der viser at medarbejdere tager flere pauser pga. øjentræthed. Her er det vigtigt, at pauserne bevidst bliver brugt til gavn for øjnene, mens andet arbejde som tænkearbejde kan udføres.
Sådan påvirker skærmarbejde øjnene
Skærmarbejde nedsætter vores blinkefrekvens 2-3 gange og giver også flere ufuldstændige blink, hvor øjenlåget kun lukkes halvvejs i. Blinkerefleksen har en række vigtige funktioner med at smøre og rense øjet.
Skærmarbejde er ensformigt og gør, at vi kommer til at spænde i øjenmuskerne. Det blå lys i skærmen kan også påvirke søvnkvaliteten, specielt når skærmen bruges om aftenen.
En fremtidig udfordring
Ifølge Øjenforeningen er hvert 3. voksne dansker nærsynet. Det estimeres, at hvis udviklingen fortsætter, vil hver anden verdensborger være nærsynet i år 2050. Flere forskningsresultater tolker det øgede skærmbrug, som medvirkende årsag til stigningen i nærsynethed. Med fremtidsbrillerne på kan man godt forestille sig, at nærsynethed fremadrettet kan blive godkendt som en arbejdsskade.
Skærmbriller er ikke altid nok til at modvirke de negative effekter
Mange tror, at hvis bare man har skærmbriller, er det tilstrækkeligt til at forebygge skærmøjne og de andre overbelastningssymptomer. Men det er ikke altid nok til at modvirke effekterne af mange skærmtimer, selv ikke for mennesker med et godt syn. Heldigvis er der mange andre ting, der kan gøres for at modvirke problemet både som arbejdsplads og medarbejder. Det vil I lære meget mere om ved foredrag og workshops i Eyefulness™-metoden.
Arbejdsgiver og medarbejdere har et fælles ansvar
Både arbejdsgivere og medarbejdere har et fællesansvar for at forebygge de negative konsekvenser af de mange skærmtimer. Nedenfor er et udpluk af tiltag, som henholdsvis arbejdsgiver og medarbejder kan foretage.
Siden 2015 har jeg holdt workshops og foredrag i Eyefulness™-metoden. Kontakt mig og hør mere om, hvordan I kan forebygge skærmøjne og de negative konsekvenser på Jeres arbejdsplads. Få skabt en sund synskultur, som styrker trivsel, produktivitet og bevarer øjensundheden længst muligt til glæde for både arbejdsplads og medarbejdere. Du kan også læse mere om foredrag og workshops her www.charlottebang.dk/eye
Vil du vide mere, så kontakt
Charlotte Bang
Mobil. 21866021
Email: Charlotte@charlottebang.dk