Det fremgår af undersøgelsen ”Universum Employer Branding Now”, som er udarbejdet af analyse- og kommunikationsvirksomheden Universum. Undersøgelsen er baseret på svar fra i alt 1656 respondenter fra 75 lande, herunder 96 respondenter fra Danmark.
Han fortæller videre, at dyb indsigt i såvel eget employer brand som i kandidaternes præferencer kan føre til mere målrettet employer branding kommunikation fra virksomhedens side og resultere i et større antal kvalificerede jobansøgere.
I dag er det dog kun 37 pct. af alle større danske virksomheder, der ofte eller altid træffer employer branding beslutninger på baggrund af data. Det tilsvarende tal er 69 pct. blandt verdens mest attraktive arbejdsgivere.
Danske virksomheder svarer i undersøgelsen, at de for fremtiden vil gøre en større del af deres employer branding indsats datadreven.
Syv ud af ti danske virksomheder vil i højere grad brande sig med faktorer såsom fleksible arbejdsforhold, innovation og team-orienteret arbejdsform, at de støtter diversitet og inklusion, har et inspirerende formål og tilbyder professionel træning og udvikling.
For at tiltrække medarbejdere vil 48 pct. af alle virksomheder i Danmark desuden øge antallet af praktikanter. 43 pct. forventer at udvide omfanget af programmer for nyuddannede kandidater. Og 45 pct. forventer at bruge freelancere det kommende år.