Carsten droppede lederjob og omfavnede gammel drøm: Der skal stå noget andet på min gravsten end ’han var med til at effektivisere Københavns Kommune’

Carsten Johnsen færdes i de samme kredse, som han har gjort i årevis. Sammen med mænd og kvinder som i vidt omfang er ledere. Ofte endda direktører. Han elsker deres selskab og kunne ikke drømme om at være det foruden. Men for nylig har noget ændret sig i gruppens hierarki og dynamik. For selv om Carsten Johnsen stadig er en del af flokken, er han på ét væsentligt område også trådt ud af den. 

”Da jeg senest var sammen med min gamle ledergruppe, sagde en af dem ’du er den eneste af os, der rigtigt lever’. Det blev selvfølgelig sagt i sjov, men gav alligevel stof til eftertanke. Jeg har været vant til at være en del af samfundsgruppe, som arbejder for at finansiere et tryghedsskabende liv med store huse, og som tager på nogle lange ferier et par gange om året for at komme væk fra det hele. Ikke for at skabe værdi for sig selv i hverdagen,” siger Carsten Johnsen. 

”Jeg har lært, at man kan få sine erhvervserfaringer og kompetencer til at blomstre nye steder – for eksempel når jeg er vært for vinsmagninger, hvor evnen til at gøre det komplekse letforståeligt er vigtig. Helt lige som forandringskommunikation var i mit tidligere job,” siger Carsten Johnsen. 

Sad fast på et tilfældigt spor

Derfor er Carsten Johnsen nu sprunget ud som indehaver af vinbutikken Johnsen Wine på Vesterbro i København. Samtidig har han genfundet sin kærlighed til musik – en interesse som han styrede væk fra i en tidlig alder, fordi et liv i musikbranchen ikke syntes hverken realistisk eller økonomisk rentabelt.

”Jeg har altid elsket musik, mad og vin, men kunne ikke finde en vej i det og fravalgte i sin tid en tilværelse som musiker. I stedet endte jeg et helt andet sted og kvalte måske lidt mit behov for at skabe noget selv. Jeg har aldrig drømt om at skulle være kontormand, men af forskellige årsager skete det alligevel, og så var det pludselig svært at styre væk fra igen,” siger han.

Hvad er det værste, der kan ske?

Men hvad er det så, den 60-årige københavner har gjort, som stikker ud fra normalen? Han har såmænd droppet sit job som kommunikationschef i Københavns Kommune for at realisere en gammel drøm om at åbne en vinbutik. Uden på forhånd at kende ret meget til området foruden en mangeårig kærlighed til vin. 

”Det var et sindssygt svært skridt, og jeg var virkelig bange for at sige farvel til mit højtlønnede job og hele den sikkerhed, der lå i det. Men jeg kom frem til, at jeg faktisk kunne leve for 30.000 kroner om måneden, hvis jeg skar nogle ret unødvendige ting væk. Og så valgte jeg at gå efter det ud fra devisen ’hvad er det værste, der kan ske?’,” siger han og fortsætter. 
”Jeg havde mange gode år som leder, men jeg endte med at føle mig som en del af en evig effektiviseringsmaskine, og det var benhårdt i længden. Nogle gange er det, der ser godt ud på papir, bare ikke det rigtige at gøre i virkeligheden. Det betød, at jeg undervejs mistede motivationen og troen på det. Til sidst fik jeg overbevist mig selv om, at der skal stå noget andet på min gravsten end ’han var med til at effektivisere Københavns Kommune’” siger Carsten Johnsen. 

”Da jeg endeligt tog mod til mig og blev selvstændig, viste al bureaukratiet omkring det at drive en virksomhed sig faktisk at være en hel del lettere, end jeg havde troet,” siger Carsten Johnsen.

Drømmejobbet er tættere på end man skulle tro

Netop følelsen af at være havnet på et bestemt – og mere eller mindre tilfældigt – spor i livet vækker genklang hos Jesper Magnusson, direktør i outplacement-virksomheden Makio. Han har igennem 20 år været beskæftiget sig med at hjælpe afskedigede medarbejdere videre til deres næste job – og understreger, at mange bliver overraskede over, hvor relativt nemt det kan være at realisere drømmejobbet.

”Et arbejdsliv fuld af fyringer, jobsøgning og karriereskift har lært mig, at vejen til drømmejobbet er uendeligt meget kortere, end man umiddelbart skulle tro. Dermed ikke sagt at det altid er nemt, men mine kolleger og jeg har meget ofte oplevet arbejdsmæssigt fastkørte mennesker realisere en plan, som de til at begynde med ikke troede var mulig. Desværre er det også min erfaring, at mange lader sig nøje med et arbejdsliv, der betaler regningerne og forsøger familien, men som ikke for alvor gør dem glade,” siger han.

”Fælles for de mennesker, der finder modet til at foretage et karriereskifte, er, at deres familier er villige til at strække sig meget langt for dem, og at et kritisk blik på deres økonomi med diverse nye prioriteringer i langt de fleste tilfælde er nok til at muliggøre uddannelse, opstart af virksomhed eller nedgang i løn,” tilføjer Jesper Magnusson.  

”Jeg var bange for at tage springet, men hold op, hvor er det fedt selv at kunne bestemme – og faktisk går det også overraskende godt økonomisk,” siger Carsten Johnsen.