4 tips til at blive en mere attraktiv arbejdsplads

Derfor skal I prioritere mental sundhed

Virksomheder, der prioriterer mental trivsel og sørger for et godt arbejdsmiljø, bonger igen og igen ud i undersøgelser som de mest attraktive arbejdspladser.
Det gælder både i forhold til tiltrækning og fastholdelse af medarbejdere..

Det ses bl.a. i iHire’s Talent Retention-rapport fra 2023, der viser, at mere end hver tredje opsigelse skyldes brok, negativitet og sure miner fra kollegaerne.

Måske har du selv oplevet en stemning præget af negativitet:

• ”Vi har alt for travlt!”
• ”IT-systemet sejler!”
• ”Nu sker der fejl igen, igen!”

Jeg kalder det busy snapping – når vi spreder negativ stemning på kontoret gennem vores sprog eller kropssprog.

Problemet med det er, at det stresser, smitter og skaber en generelt dårlig stemning. 

Til sidst flygter folk fra arbejdspladsen.

Når man undersøger denne passive busy snapping i forskningslitteraturen, viser det sig, at den passive snak gør teamet handlingslammet.

Det sker, fordi teamet fokuserer på, at ting uden for deres kontrol skal ændre sig, i stedet for at fokusere på deres egne handlemuligheder:

• ”Det er ledelsens ansvar.”
• ”Vi må bare vente på, at markedet bliver bedre.”
• ”Det er IT-systemet, der skal være anderledes.”

Når teamet bliver fanget i denne negative busy snapping-spiral, falder trivslen markant for alle, og så er det, at den enkelte overvejer, om det er tid til at finde nye græsgange.

Hvorfor busy snapper vi, når det gør det hele værre?

Jeg har endnu ikke mødt en person, der starter dagen ud med at tænke:
"I dag vil jeg sprede hammerdårlig stemning! Det skal overhovedet ikke være sjovt at være sammen med mig."

Ingen gør det altså med vilje.

I stedet busy snapper vi typisk, fordi hovedet er proppet med bekymringer, der giver intense følelser. En strategi kan her være at forsøge at lufte ud ved at busy snappe.

Ofte giver det også en midlertidig lettelse, men det er kun kortvarigt. For snakken om alt det, der ikke fungerer, og alle de ting, der bekymrer os, skaber endnu flere ubehagelige følelser. Vi hælder benzin på bålet, når vi sammen dyrker bekymringerne og negativiteten.

Busy snapping er altså ofte et symptom på, at vi har svært ved at håndtere egne tanker og følelser.

Derfor er løsningen ikke at sige:

• ”Stop med det.”
• "Se nu positivt på det.”
• "Så slemt er det heller ikke.”

Det gør det ofte kun værre, fordi det er irriterende at få at vide.

Dét, vi har brug for, er at lære at håndtere egne tanker og følelser.

Når man kan dét, busy snapper man markant mindre.

Jamen, må jeg så aldrig dele mine frustrationer?

Selvfølgelig.

Det handler ikke om, at man ikke må dele bekymringer eller frustrationer med teamet.

Det handler om, hvordan man gør det
.
Der er stor forskel på at sige:

• ”Nøj, hvor det sejler – vi har alt for travlt!”
• ”Vi skal have flere folk!”
• ”Vi er så stressede!”

Eller at sige:
”Har du fem minutter til at prioritere mine opgaver? For jeg føler mig lidt overvældet.”

To radikalt forskellige måder at håndtere samme udfordring. Den ene er ukonstruktiv, den anden er løsningsorienteret.

Selvfølgelig skal det adresseres, at man har for meget om ørerne – men på en ordentlig måde, der ikke stresser både mig selv og alle omkring mig.

Men hvordan skaber man en arbejdsplads uden busy snapping?

En arbejdsplads, hvor man rent faktisk tiltrækker de attraktive medarbejdere

4 tips til at blive en mere attraktiv arbejdsplads

Hvis man ønsker at fjerne busy snapping og skabe en attraktiv arbejdsplads – der tiltrækker og fastholder gode medarbejdere – kræver det grundlæggende fire ting:

1) En fælles forståelse for, at vi påvirker hinanden negativt, når vi busy snapper.

Når vi er mentalt pressede og spreder negativ stemning til vores omgivelser, gør vi det ofte ubevidst. De færreste er simpelthen bevidste om, at de håndterer det mentale pres på en uhensigtsmæssig måde, der gør det sværere for dem selv og teamet at håndtere de udfordringer, de står med.

Derfor handler det – som så meget andet psykologi – om at skabe opmærksomhed på, at adfærden ikke er hensigtsmæssig. Min erfaring er, at 60 % af udviklingen sker, når vi bliver opmærksomme på, hvad udfordringen i virkeligheden drejer sig om.

Jeg har gentagne gange set busy snappende medarbejdere ændre deres adfærd alene ved at få øjnene op for, hvor skadelig busy snapping er for fællesskabets trivsel.

Et konkret sted at starte:

Lyt til podcastafsnittet ”Sådan stopper du busy snapping på arbejdspladsen (uden at negligere folks udfordringer).”
Her fortæller vi om, hvordan man konkret skaber en fælles forståelse for, at busy snapping påvirker fællesskabet negativt. Som en lille bonus kommer vi også i dybden med forskningen bag.

2. Konkrete redskaber til at få mere ro i hovedet.

Når man har fået rettet opmærksomheden mod, at ens deling af negativitet ikke er hensigtsmæssig, skal man selvfølgelig også lære at håndtere svære tanker og følelser anderledes. Det er nemlig roden til problematikken.

Det kunne være, når vi møder en forandring på arbejdet, der skaber usikkerhed.
Det sætter for nogen gang i det, jeg kalder den indre kritiker, hvor man bliver usikker på, om man nu er dygtig nok til de nye krav.

"Mon jeg er god nok til det? Så god er jeg jo heller ikke til IT."

Det ubehag bliver måske løst med busy snapping i form af: 
"Hvorfor pokker skal vi også have det her nye system?! Det gamle var da meget bedre."

Ergo bliver den enkelte nødt til at lære at håndtere tankerne, der skaber mentalt pres.

Et konkret sted at starte:

I vores HjerneRO-podcast kan du lære mere om, hvordan man får ro i hovedet – særligt afsnittet "Sådan giver du slip på tankerne: Én simpel øvelse."

Her giver vi én konkret øvelse til at lære at håndtere svære tanker og følelser.   

3. Skab løsningsorienterede snakke.

Den største modstand, jeg møder, når jeg italesætter busy snapping, er:
"Jamen, må jeg så aldrig sige, når noget er træls?!"

Jo, bestemt. Jeg vil ligefrem opmuntre til det, for det gør os alle bedre at høre, hvad der ikke fungerer.

Men det hele handler om hvordan og hvor meget.

Hvis samtalen er løsningsorienteret, kan vi udvikle os sammen, og det skaber et stærkt arbejdsmiljø.

Derfor er det vigtigt, at man i fællesskab skaber en konstruktiv snak om udfordringerne, så de kan løses.

Et konkret sted at starte:
Når I skal forsøge at arbejde løsningsorienteret, er DBA-metoden god til at flytte samtalen over på de ting, I har kontrol over:

1. Start med at definere problemet. Overraskende ofte taler vi forbi hinanden, fordi vi ikke har skabt en fælles forståelse af, hvad problemet reelt er.
2. Brainstorm alle tænkelige handlemuligheder, som er inden for jeres kontrol. Her er det vigtigt at synliggøre, hvad I reelt kan gøre. Ofte overser vi ting, som vi egentlig kan handle på.
3. Tag action. Beslut, hvem der gør hvad. Hvis ikke jeres valgte handling løser problemet, har I fået ny information til endnu en omgang med DBA-metoden.

4. Skab rum til at tale om frustrationerne.

For at medarbejderne kan tale om frustrationer og bekymringer, kan det være gavnligt at skabe et fast forum til det.

På den måde undgår vi at feje problemerne ind under gulvtæppet. Det bliver som regel kun værre, og det skader arbejdsmiljøet, hvis vi som ledere ikke tager problemerne seriøst.

Derfor er det gavnligt at sætte rammerne for en fast snak om problemerne. Der er særligt to gevinster ved at gøre det:

1. I får talt om det, der ikke fungerer, og kan sammen finde løsninger på det.
2. Det bliver nemmere ikke at dele sine frustrationer dagligt, hvis man ved, hvornår man må gøre det.

Et konkret sted at starte:
Inviter dit team til en fælles temperaturmåling, hvor I tager bordet rundt og giver alle mulighed for at sige højt, hvis der er noget, der fylder hos dem.
Mange teams bruger også dette møde til, at medarbejderne kan italesætte private udfordringer, uden at man nødvendigvis går i detaljer. På den måde får man bedre forståelse for, hvis andre på teamet er pressede.

Den hemmelige bonus til god rekruttering

Med ovenstående på plads sikrer I en attraktiv arbejdsplads, men der er et lille hemmeligt trick, der kan booste, hvor attraktive I fremstår, når I rekrutterer.

Lad mig dele det med dig her:

Fortæl omverdenen, hvad I gør for at prioritere mental sundhed hos jer.

Simpelt, men det gør en kæmpe forskel. Flere af vores samarbejdspartnere er lykkedes med at få markant flere ansøgninger, alene fordi de fortalte om vores samarbejde i jobopslaget. Mental sundhed betyder noget for dem, I vil tiltrække.

Så grib mikrofonen frem, og fortæl omverdenen om alt det gode, I gør for at prioritere mental sundhed.