Imagegen

Deltag i nyt studie: HR Analytics 

Flere og flere danske virksomheder har rettet sit fokus mod dybere analyser af HR-data i jagten på mere informerede beslutninger og konkurrencemæssige fordele. Dybere analyser, ofte etiketteret som HR Analytics eller People Analytics, omtales jævnligt som en game changer og et must-have for en strategisk HR-indsats. Samtidig er der dog stor uklarhed om kravene og faldgruberne ved praksissen. Derfor fravælges den af nogen, andre har succes, mens andre igen (for)haster sig ud i praksissen i et forsøg på at følge med konkurrenterne.

Formålet med denne undersøgelse er at give et indblik i til- og fravalgene af dybere analyser af HR-data i danske virksomheder og årsagerne hertil. Med afsæt i en evaluering af danske virksomheders kompetencer, teknologi og kulturer, er hensigten at sætte paratheden under lup, men også at give et mere nuanceret perspektiv på hvor relevant praksissen er – og for hvem.

Undersøgelsen er på engelsk og tager cirka 15 minutter og besvares på følgende link af en person med betydelig viden eller beslutningsansvar i forhold til HR-praksisserne i virksomheden. Deltag i undersøgelse her.

For at opnå nuancerede resultater er det meget værdifuldt hvis en leder og en mellemleder i to andre afdelinger, som understøttes af HR-arbejdet, også svarer på denne kortere undersøgelse á cirka 5 minutter, som er tilgængelig på både dansk og engelsk. Deltag i den kortere undersøgelse her.

Alle besvarelser er anonyme, håndteres i tråd med GDPR-reglerne og anvendes udelukkende til dette forskningsmæssige formål.

Hovedindsigterne fra studiet deles med alle deltagere efterfølgende. Ved spørgsmål kan Brian Balslev Andersen, PhD fellow på Aalborg Univeristy Business School, kontaktes direkte på: brianba@business.aau.dk