Vigtige nye regler på det ansættelsesretlige område træder snart i kraft – er jeres virksomhed klar?

Afskaffelsen af store bededag som helligdag

Folketinget har tidligere på året vedtaget lov om konsekvenser ved afskaffelsen af store bededag som helligdag. Loven medfører, at store bededag fra 2024 vil være en almindelig arbejdsdag. Som følge af at medarbejderens årlige arbejdstid forøges, skal medarbejdere med en fast løn i henhold til loven kompenseres med et beløb svarende til værdien af en almindelig helligdag svarende til et årligt tillæg på 0,45 pct. af årslønnen. Tillægget skal beregnes på baggrund af den sædvanlige og fast påregnelige løn, hvorfor beregningsgrundlaget adskiller sig fra det beregningsgrundlag, som vi kender fra ferietillægget.

Træder i kraft 1. januar 2024.

Krav om etablering af en whistleblowerordning i mellemstore virksomheder

Arbejdsgivere i den private sektor med mellem 50 og 249 ansatte vil inden længe have pligt til at etablere en intern whistleblowerordning, hvor medarbejdere kan indberette overtrædelser, som er omfattet af lovens anvendelsesområde, f.eks. seksuel chikane. Efter loven har virksomheder mulighed for at outsource administreringen af en whistleblowerordning til en ekstern leverandør.

Træder i kraft 17. december 2023.

Nye barselregler giver mulighed for at overdrage orlov for LGBT+-familier og soloforældre

For LGBT+-familier vil der være mulighed for at overdrage den ikke-øremærkede orlov (13 uger for lønmodtagere) til op til to "sociale forældre", hvilket omfatter den retlige forældres ægtefælle, samlevende, en kendt donor samt dennes ægtefælle eller samlevende med en forældrelignende relation til barnet. De nye regler giver derved mulighed for at dele orloven mellem op til fire forældre (to retlige forældre og to sociale forældre).

For soloforældre vil der være mulighed for at overdrage en del af den ikke-øremærkede orlov med barselsdagpenge til et nærtstående familiemedlem, eksempelvis bedsteforældre eller søskende.

Træder i kraft 1. december 2023 (gælder for børn født den 1. januar 2024 eller senere)

Krav om et arbejdstidsregistreringssystem, der kan måle medarbejderes daglige arbejdstid

Beskæftigelsesministeriet har for nylig fremsat et lovforslag om arbejdstidsregistrering. Lovforslaget medfører blandt andet en forpligtelse for arbejdsgivere til at indføre et system for registrering af medarbejderes daglige arbejdstid. Forpligtelsen gælder dog ikke for medarbejdere, hvor tilrettelæggelsen af arbejdstiden i sin helhed er overladt til medarbejderen, eller hvor tilrettelæggelsen af arbejdstiden ikke kan ske på forhånd.

Foreslået ikrafttrædelsesdato: 1. juli 2024.

Ændring af lov om arbejdsskadesikring og forskellige andre love

Regeringen fremsatte den 4. oktober et lovforslag, der har til formål at styrke og forbedre arbejdsskadesystemet, herunder med det formål, at flere personer, der har været udsat for en arbejdsskade, kommer tilbage i job. Yderligere skal der med lovforslaget skabes en lettere adgang til erstatning for personer, der har været udsat for vold på sin arbejdsplads, hvorfor der vil blive foretaget ændringer af erstatningsansvarsloven.

Lovforslaget blev vedtaget den 7. december 2023. Dele af loven træder i kraft den 1. januar 2024, mens andre dele træder i kraft den 1. juli 2024 og den 1. januar 2025.

Ændring af ferieloven og lov om forvaltning og administration af tilgodehavende feriemidler

Lovforslaget blev fremsat den 3. november og indeholdte et forslag om, at arbejdsgivere ikke fremover én gang årligt vil skulle tilkendegive, at de vil beholde de tilgodehavende feriemidler i virksomheden. Baggrunden herfor er, at flere arbejdsgivere ikke får givet denne årlige tilkendegivelse, hvilket hidtil har medført, at en større gruppe arbejdsgivere utilsigtet overdrages til Skattestyrelsen og Lønmodtagernes Garantifond, hvor kravene herefter er til straksforfald.

Lovforslaget blev vedtaget den 7. december 2023 og træder i kraft den 31. december 2023.

Ændring af arbejdsmiljøloven og lov om arbejdsskadesikring

Lovforslaget blev fremsat den 3. november. Det har til formål at forenkle de reaktionstyper og virkemidler, som Arbejdstilsynet har til sin rådighed. Dette skal medføre, at der indføres én entydig reaktion, når virksomheder skal handle straks. Lovforslaget blev fremsat som en opfølgning på en tidligere indgået aftale om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping.

Lovforslaget blev vedtaget den 7. december 2023. En del af loven træder i kraft den 1. februar 2024, mens andre dele træder i kraft senere som følge af Beskæftigelsesministerens og Udlændinge- og Integrationsministerens bemyndigelse til at fastsætte tidspunktet for ikrafttrædelse for disse dele.

Ændring af barselsloven

Lovforslaget har til formål at indføre 26 ugers ekstra orlov med barselsdagpenge til tvillingeforældre. Fordelingen af de ekstra uger udmøntes således, at hver af forældrene modtager 13 ugers ekstra orlov, som ikke vil kunne overføres til den anden, og som skal afholdes, inden barnet fylder 1 år. Det bliver i tilknytning hertil foreslået, at der indføres særlige regler for soloforældre og sociale forældre.

Lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af januar 2024.

Udmøntning af dele af aftalen om en fremtidssikret arbejdsmiljøindsats og indsats mod social dumping m.v.

Lovforslaget har til formål at tilvejebringe en udvidelse af den kommende visningsordning – som erstatter smiley-ordningen – på arbejdsmiljøområdet. Udvidelsen vil medføre, at visningsordningen vil kunne indeholde data om tilsyn og afgørelser vedrørende udenlandske virksomheder. Derudover vil lovforslaget præcisere Arbejdstilsynets hjemmel til udstilling af data om arbejdsulykker.

Lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af februar 2024.

Ændring af udlændingeloven (Mere enkelt for virksomheder at anvende erhvervsordninger)

Lovforslaget medfører blandt andet en ændring af kravet om en dansk bankkonto, udvidelse af jobskiftereglen samt øget fleksibilitet for ophold efter fast track-ordningens korttidsspor. Tiltagene har til formål at gøre det mere enkelt for danske virksomheder at benytte erhvervsordninger. Dette skal medføre, at erhvervsordningerne derved i højere grad understøtter danske virksomheder i en effektiv rekruttering af udenlandske arbejdstagere.

Lovforslaget forventes fremsat i anden halvdel af februar 2024.