Kulturel intelligens - styrk din kulturelle intelligens
Styrk din kulturelle intelligens på 60 minutter
Lær at bygge bro mellem kulturelle forskelle og drag fordel af dem. Kulturel intelligens (CQ) er en uundværlig kompetence i det globale arbejdsmarked for at sikre effektiv kommunikation, samarbejde og ledelse. Deltag i dette interaktive webinar og få værktøjer til at forbedre din CQ, så du kan høste fordelene af de kulturelle forskelle i dit team.
Hvorfor deltage?
- Få hurtige, effektive metoder til forbedring af tværkulturel kommunikation og samarbejde.
- Lær hvordan CQ kan løfte teamets resultater.
- Få praktiske tips, der kan implementeres øjeblikkeligt.
Webinaret giver en optimal blanding af nyeste forskning og bedste praksis, og henvender sig til dig der arbejder med at understøtte i flerkulturelle teams.Deltag på webinaret og få nøglen til smartere samarbejde i en mangfoldig verden!
Om oplægsholderen:
Heidi Rottbøll Andersen fra Living Institute er en anerkendt ekspert inden for kulturel intelligens (CQ) og diversitet. Med en baggrund, der spænder over strategisk ledelse og international forretningsudvikling, bringer Heidi en dybdegående forståelse for kulturelle dynamikker i globale virksomhedsmiljøer. Hendes arbejde fokuserer på at facilitere dialog og samarbejde på tværs af kulturer, hvilket er essentielt for at fremme innovation og samarbejde i multikulturelle teams.
Heidi Rottbøll Andersen arbejder ved Living Institute, der i mere end 20 år har været pionerer inden for udviklingen og implementeringen af CQ i virksomheder verden over. Instituttet er kendt for sin evidensbaserede tilgang og anvendelse af den nyeste forskning til at skabe konkrete resultater.
Dette webinar er kun for medlemmer af DANSK HR
Mødelink sendes på mail og kan findes på "Mit DANSK HR".