20. august 2025

Vi har ikke tid til at lære, men vi har heller ikke råd til at lade være

En stærk læringskultur styrker medarbejdernes udvikling, engagement og innovationsevne og bidrager til virksomhedens evne til at navigere og skabe resultater i et omskifteligt marked. Men hvorfor har vi så svært ved at skabe det nødvendige rum til refleksion og læring?

Advertorial Af Kirsten M. Poulsen, CEO hos KMP+ House of Mentoring®

Sammenhængskraft, samarbejde og agilitet er nøgleordene i en verden, hvor forandring og disruption er normen, og hvor AI ændrer måden, vi arbejder på. Vi har ingen tid til eftertanke og føler et stort pres på at tage hurtige beslutninger og skabe hurtige resultater. ”Fail fast” er blevet en del af ordforrådet, men ofte bliver der ikke tid til at lære af disse fejltagelser. 

Der er brug for at et skifte i tænkning, et paradigmeskifte, for at finde nye, anderledes og innovative måder til at håndtere de udfordringer, vi møder som individer og som virksomheder.

Så hvordan kan du som leder eller HR sikre den nødvendige sammenhængskraft i de enkelte teams og i organisationen, og samtidigt sikre resultatskabelse på kort og langt sigt? Det handler om at skabe rammer for læringsprocesser, prioritere læring og udvikling i hverdagen samt sikre fastholdelse. Her kan Moderne Mentoring noget særligt! 

Når en plus en giver fem 

Ny tænkning og nye løsninger kommer ikke af at kopiere eksisterende viden og løsninger. Hvor traditionel mentoring mest fokuserer på overførsel af viden fra mentor til mentee og samtidig forudsætter, at mentor har alle svarene, så handler Moderne Mentoring om at skabe læringspartnerskaber. Både mentor og mentee får et prioriteret frirum, hvor de uden krav om KPI’er og snævre målsætninger kan dele viden, erfaringer og holdninger og afprøve nye ideer.

Mentor og mentee udfordrer hinandens tankegange og verdensbilleder gennem fælles kritisk tænkning. Således bliver Moderne Mentoring en dobbelt læringsproces, hvor mentor og mentee sammen skaber ny viden og nye indsigter, og en plus en bliver til fem eller mere.

Når mentorkompetencerne spredes i hele organisationen 

I 25 år har jeg arbejdet med at skabe motivation for udvikling og læring gennem mentoring. Nogle af de udfordringer jeg ofte støder på i virksomhederne, er manglende læringskultur. I en verden med konstant forandring er læringskultur afgørende for, at ledere og medarbejdere tilpasser sig nye roller, teknologier og processer. Her spiller HR en afgørende rolle ved at skabe rammerne for videndeling, feedback og konstant udvikling, som styrker både den enkelte medarbejder og hele organisationen.  

Moderne Mentoring kan gøre en stor forskel i udviklingen af læringskultur. Gennem mentoring drøfter deltagerne de forandringer, de oplever, og reflekterer over, hvad de betyder i praksis. De sparrer omkring anvendelse af ny viden opnået gennem uddannelse og kombinerer ny viden med deres eksisterende erfaringer. De får skabt bro mellem teori og praksis, og de får skabt gode vaner omkring at tage sig tid til at lære i hverdagen på jobbet.

Hos en af vores internationale kunder har vi designet et utraditionelt mentorprogram. Formålet er at skabe community og læringskultur i organisationen. Derfor har alle i organisationen deltaget i en introduktion til konceptet Moderne Mentoring, til den nyeste viden om feedback, fået træning i mentorrollen og er blevet matchet i læringstriader på tværs af afdelinger og lande.

Triaderne har nu som opgave at mødes minimum 4 gange om året med fokus på at bidrage til hinandens læring og udvikling. Dette gør, at interessen for mentoring og for læring spreder sig som ringe i vandet, når deltagerne oplever værdien af nye relationer og opbygger læringskompetencer, og ledere oplever, at mentorkompetencer øger deres kompetencer i lederrollen. Og mentoring bliver en af ingredienserne til at skabe højt performende, lærende teams og en lærende organisation. 

Mentoring er en af de mest effektfulde initiativer til at ramme ”20” i 70-20-10 modellen. Mentorprogrammer indeholder både uddannelse, faciliteret refleksion, værktøjer til mentor/mentee-samarbejdet og opfølgning. Således er ”action-reflection-learning” principperne integreret i programmets design.

Moderne Mentoring skaber tætte relationer, som kan øge jobtilfredshed og engagement, give social og følelsesmæssig support og bidrage til bedre forretningsmæssige resultater. 
Moderne Mentoring er en strategisk tilgang til mentoring, hvor der er fokus på organisationens formål og læring for både mentor og mentee.

KMP+ House of Mentoring fejrer 25 års jubilæum i 2025. Det fejres med en stor, international konference den 11. september.

Information og tilmelding her!