Det er typisk de samme tre ”hjemmebanefordele” ved hybridt arbejde, vi hører om, nemlig, at det er ”fleksibelt”, ”effektivt” og ”tidsbesparende”. Det kan det også være. Men i sit arbejde med sin nyeste bog ”Hjem, kære arbejde” har Torben Wiese imidlertid lokaliseret ikke mindre end 40 områder, der udgør potentielle hybride fælder der således kan påvirke både medarbejderens arbejds- og/eller privatliv men som man ikke umiddelbart tænker over. Hertil kommer 20 fælder for arbejdspladsen. Fælder kan som bekendt være farlige, men som ved fartfælder kan vi heldigvis ved opmærksomhed tilpasse os, forebygge og helt undgå dem.
Hvilke fælder netop du skal være opmærksom på afhænger af din situation samt dine ønsker og livsmål. Så hav dine ønsker og mål med i baghovedet når vi her ser på 5 udvalgte potentielle fælder for den hybride medarbejder. Efter hver fælde finder du også to spørgsmål til refleksion og evt. dialog med dine kolleger.
Fysisk aktivitet og sundhed
Fysisk sundhed handler dels om fravær af sygdom og samtidigt om at have en velfungerende- og smertefri krop. Fysisk sundhed handler ligeledes om at forebygge kroniske sygdomme, ved at undgå rygning, begrænse alkohol, bevare normal vægt og være fysisk aktiv.
Når vi tager fysisk af sted til arbejdet, sker der en naturlig aktiv fysisk hverdagsbevægelse af kroppen. Om det så er ned ad trappen til bilen, gåturen til toget, cykelturen eller løbeturen efter bussen. Kroppen er i gang, pulsen stiger, og forbrændingen er startet. På arbejdet tager vi trapperne og går rundt i større omgivelser og får os bevæget hen efter kaffen, til frokost, til printeren og møder. Du har kontorbaserede bevægelser. På den sunde arbejdsplads får vi sund og varieret mad med vitaminer og energi. Dette styrker kroppen og vores sind, og vi får nye smagsindtryk, samtidigt med at vi er sociale med andre mennesker og drøfter stort og småt, der også påvirker vores mentale sundhed. Er der en kagekultur, trækker dette den modsatte vej. Vi trygger hånd, har øjenkontakt, giver high fives og giver et kram til en god kollega, der har fødselsdag. Vi er en fysisk del af en fysisk gruppe. Opmærksomheden udløser positive følelser, giver mulighed for glæde og tryghed og styrker vores immunforsvar. Når vi er væk fra hjemmet, er det også for mange en god rutine at dyrke sport på vej til arbejdet, på arbejdet eller på vej hjem, inden man kommer hjem til sofaen eller familien.
En udfordring for rigtigt mange, der arbejder hjemmefra, er, at de ikke får bevæget sig nok. Der er næsten ingen kontorbaserede bevægelser og meget stillesiddende tid. De kommer måske heller ikke i bad om morgenen og gør noget ud af sig selv? Ud over hygiejnen gør det noget ved en mentalt.
Mange kommer heller ikke ud ad døren i løbet af dagen og sidder i den samme stol og position i såkaldte back-to-back møder. Der er ingen eller reduceret fysisk kontakt og socialt samvær, og maden er, som den er hjemme. Eller hvad vi nu har i skabet. Nogen synes også, at de skal være ”lidt gode ved sig selv”, hvilket tit indebærer noget usundt.
Hvilken rolle spiller socialt samvær og fysisk aktivitet på din daglige trivsel og arbejdsglæde?
Hvilke små ændringer kunne du lave i din hverdag for at undgå for meget stillesiddende tid?
Psykologisk tryghed
At føle tryghed er vores mest dominerende psykiske behov. Det ligger dybt i os og gælder helt grundlæggende artens overlevelse og slægtens videreførelse.
Når vi er psykologisk trygge, har vi på arbejdet en tro på, at vi ikke vil blive straffet eller ydmyget for at tale om ideer, spørgsmål, bekymringer eller fejl, og at teamet er et sikkert sted for interpersonel risikotagning. Tryghed har derfor også enorm indflydelse på nytænkning, arbejdsglæde, vækst, service og i sidste ende den samlede konkurrenceevne.
Når vi er sammen fysisk, mærker vi nemmere andre kollegers humør. Vi ser lederens signaler bedre og registrerer stemninger. Måske opfatter vi noget, der skaber utryghed, men vi kan nemt bagefter, når vi møder vedkommende ved kaffemaskinen mærke, at en situation, vi måske før opfattede ubehagelig, faktisk var ok, og trygheden er genskabt i dig.
Der er forskellige måder, vi hver især dækker behovet for psykologisk tryghed på, og vi må hver især vurdere, om de dage, vi er fysisk væk fra kontoret i virkeligheden, påvirker vores tryghed? Utrygheden kan komme snigende og at modarbejde den skaber bevidste handlinger og løbende fokus.
Kunne dette være en hybrid fælde for dig?
Hvordan kan dit team og/eller din leder bidrage til at skabe psykologisk tryghed, selvom I ikke ses hver dag?
Konflikthåndtering med kollega
Konflikter kan både opstå i telefonen, online eller ved fysisk samvær. Det kan være bagtalelse, mobning, overskredne deadlines, en uvenlig tone, uenighed om metoder, misforståelser og de kan være værdibaseret eller andet. Holder vi os hjemme på grund af en konflikt med en kollega eller lederen, bliver konfliktløsningen udskudt og måske i mindre løst grad til vores fordel. Samtidigt optager konflikten os mentalt og fylder langt mere, end den bør få lov til.
Vi må altid se på os selv udefra og med ydmyghed vurdere vores egen rolle og forsøge at løse konflikten. Kan vi ikke dette og er konflikten vigtig nok må vi involvere ledelsen eller HR som støtte.
Vi kan naturligvis altid se tiden an og vurdere, om konflikten går over. Men når det så er sagt, så løses konflikter bedst sammen fysisk. Hvor vi kan se og høre hinanden og prøve at forstå – og så komme videre. Sidder vi alene med det hjemme, kan forestillingen om konflikten og dens mulige konsekvenser komme til at fylde alt for meget og måske beror det blot på en misforståelse.
Hvilke fordele og ulemper ser du ved at løse konflikter henholdsvis online og fysisk?
Hvilke metoder kan du bruge for at små konflikter ikke fylder for meget mentalt, når du arbejder hjemme?
Ensomhed
Følelsen af, hvornår man er ensom, varierer fra menneske til menneske. Nogle har ”brug for” mange og andre for færre mennesker omkring sig. Nogle begrunder deres færre venner med, at de er introverte og ikke har brug for så mange. Men ensomheden kan føre til følelsen af ikke at høre til. Vi risikerer at lukke os om os selv og glemme, hvordan man rækker ud. Men uanset hvad vil fysisk samvær med andre mennesker danne basis for at få flere smil, høre om livet, dele viden, blive inspireret, få flere ideer og måske endda møde venner og kærligheden – og du har mere at fortælle, når du kommer hjem. Når vi er sammen med andre, kan vi også bedre passe på dem og de på os. Vi ser bedre et træt, blegt ansigt, hører en hosten andre selv har negligeret i tre uger, eller får øje på et modermærke, de ikke selv har set, at de har tabt sig og også på det psykiske område. At møde ind fysisk på arbejdet vil også gøre det nemmere og bedre at opsøge og modtage ledelse, blive set og få feedback. Jo mere du er inde, jo bedre kan du - alt andet lige - påvirke og gøre en fysisk forskel. Jo mere du er væk, jo mere usynlig er du, og jo mindre kan du – alt andet lige - påvirke og gøre en fysisk forskel.
Hvor mange venner mener du man bør have eller hvor mange ville det være skønt at have?
Har du bemærket, om du lukker dig mere om dig selv, når du arbejder hjemme, og hvad kunne du gøre for at fastholde eller udvikle sociale kontakter på arbejdet?
Blive hørt og få sine ideer igennem
Ønsker vi indflydelse, er det en forudsætning, at vi bliver hørt. Mundtligt eller skriftligt. At blive hørt kan opnås på tre måder, nemlig:
1) Når du siger noget af dig selv
2) Når du bliver spurgt
3) Når du bliver bemærket positivt eller negativt
Giver du ikke udtryk for dine ideer, tilfredshed, utilfredshed, behov og meninger om det ene og andet, kan du ikke samtidigt være utilfreds med, at du ikke bliver spurgt og til stadighed være muggen over dette. Det nytter ikke noget, at du har de bedste ideer i verden, hvis det er en dybt bevaret hemmelighed.
Hvis du i høj udnytter muligheden for hjemmearbejde, reduceres din gennemslagskraft og din mulighed for at blive hørt alt andet lige i organisationen. Du er i værste fald en fjern huleboer, uden fingeren på pulsen, og som kollegerne kender mindre og mindre eller måske slet ikke. Tænk over dette da mange gerne vil høre dine input og ideer ligesom du kan blive inspireret af andres ideer.
Hvornår føler du dig mest synlig og hørt på arbejdspladsen – når du er fysisk til stede, eller når du arbejder online?
Hvordan kan du aktivt bidrage til dialogen i din organisation, selv når du ikke bliver spurgt direkte?
