Nye indsigter om pårørende i Danmark
For første gang er der gennemført en stor national undersøgelse af pårørende på tværs af sygdomsgrupper, alder og relationer. Resultaterne viser, at knap halvdelen af befolkningen er pårørende og stort set alle på et tidspunkt bliver pårørende, og at mange bruger betydelig tid på opgaver som motivation, praktisk hjælp og koordinering med det offentlige – for slet ikke at tale om den mentale belastning.
Undersøgelsen viser, at omkring hver tredje pårørende oplever, at deres rolle har konsekvenser for deres arbejde eller uddannelse. 37 % af de pårørende, der er på arbejdsmarkedet, angiver, at de har brugt feriedage og selvbetalte fridage for at kunne yde hjælp til deres nærtstående – dage, der ellers skulle have været brugt på at genoplade energi, nyde fritiden eller måske endda forkæle sig selv.
Derudover svarer 11 %, at de har mistet indtægt som følge af deres pårørenderolle. Cirka hver fjerde pårørende under uddannelse oplyser desuden, at de har været nødt til at udeblive fra undervisning for at hjælpe deres nærtstående.
Mange pårørende medarbejdere forsøger at balancere arbejdsliv og omsorgsansvar uden at gøre opmærksom på deres situation. De ønsker ikke nødvendigvis at blive betragtet som et offer, være til besvær eller møde manglende forståelse på arbejdspladsen. Den pårørende kollega, er en usynlig udfordring, der kan risikere mentalt at eksplodere, uden at nogle ved hvorfor.
"Det er jo ikke os, der er de syge." Dette hører jeg tit. Men det KAN de hurtigt blive, hvis vi ikke formår at skabe en synlig ramme, der åbner op for et holistisk menneskesyn, og hvor ledere og kollegaer proaktivt lærer at håndtere dette som en naturlig del af samarbejdet.
Undersøgelsen peger på, at pårørende også har behov for støtte, anerkendelse og fleksibilitet – især når der sker ændringer i deres nærtståendes situation.
Derudover er det værd at bemærke, at 14 % af de pårørende ikke hjælper familiemedlemmer, men derimod nære venner eller naboer, hvilket kan gøre deres rolle endnu mindre synlig for ledelse og kollegaer.
HR spiller en afgørende rolle i at skabe en arbejdsplads, der understøtter pårørende medarbejdere samt ledere og kollegaer i at håndtere denne udfordring. Vi ønsker faktisk alle at hjælpe, være omsorgsfulde og forstående. Det er ofte 'hvordan', der kan være svært at finde løsninger på. Her er nogle tiltag, der kan gøre en forskel:
Jeg ved det godt – HR allerede har meget på paletten… men HR har en unik mulighed for at skabe en forebyggende indsats for de medarbejdere, der er pårørende, ved at sikre rammerne for, at de også bliver set, forstået og støttet. Små justeringer kan have stor betydning for både medarbejdertrivsel og virksomhedens evne til at fastholde dygtige medarbejdere – for ikke at tale om sygefraværet.
Vi arbejder både med private og offentlige organisationer for at skabe en pårørendepolitik som en naturlig del af virksomhedens strategi. Trends på arbejdsmarkedet viser desuden, at det kan være en rigtig god investering – de kommende talenter (Gen Z og fremtidige generationer) ønsker og forventer faktisk, at deres arbejdsplads også understøtter deres mentale sundhed."
Tal fra Boston Consulting viser, at 81 % af de unge har forladt en virksomhed, fordi de ikke fandt dette fokus til stede, og at 66 % aktivt efterlyser mentale sundhedstiltag ved en jobsamtale.
Hvis vi vil forhindre, at pårørende bliver de nye syge, og samtidig forblive en konkurrencedygtig arbejdsplads, kunne det måske være en idé at få designet en pårørendepolitik.
Læs hele rapporten: Hvem er de pårørende i Danmark? | Danske Patienter