Når snakken går den forkerte vej – og gruppedynamikken tager over

Lad os kalde medarbejderen Pernille. Pernille er fagligt dygtig, men hendes adfærd skaber uro i teamet. Når hun bliver frustreret, går hun ikke til den leder eller arbejdsmiljørepræsentant, der kan handle på problemet. Hun går til sine tre nærmeste kolleger – og på den måde opstår fortællinger som: “Vi bliver aldrig hørt” eller “Der er altid for meget arbejde her hos os.”

Problemet er ikke kun Pernille. Problemet er den gruppedynamik, der sættes i gang. Når nye medarbejdere kommer til, bliver de holdt ude af viden, fordi ejerskab til metoder og rutiner bruges som magt. Og når aftaler træffes på teammøder, bliver de senere underløbet af uformelle snakke. Teamet drænes for energi, og der breder sig en utryghed, som ingen rigtigt sætter ord på.

Narrativ teori: Fra person til mønster

Hvis vi kun taler om personen – “Pernille er sådan og sådan” – kommer vi ingen vegne. Narrativ teori lærer os, at vi skal undersøge historierne og de mønstre, de sætter i gang. Det, vi skal spørge om, er:

Hvad er det for en adfærd, vi ser?

Hvilken effekt får den i teamet?

Er det en effekt, vi ønsker hos os?

Når vi flytter fokus fra personen til mønstret, åbner vi for fælles ansvar og forandring.

3 kendetegn ved en gruppe, der ikke præsterer

Uformelle alliancer og snakke udenom leder og struktur.

Aftaler, der ikke følges, og forklaringer, der skaber tvivl.

Følelser, der udtrykkes passivt-aggressivt eller aggressivt, i stedet for at blive håndteret åbent.

3 typiske årsager bag mønstrene

Uklare rammer og utydelig ledelse.

Frygt for at miste status eller position.

Følelser, der ikke bliver bearbejdet, men siver ind i gruppen som rygter eller kritik.

Når disse dominoeffekter får lov at løbe, låser gruppen sig fast i uhensigtsmæssige mønstre.

Følelser vs. fakta

En af de største udfordringer er, at vi ofte lader os lede af følelser i stedet for fakta. Følelser er vigtige signaler – men de siger ikke nødvendigvis noget sandt om situationen. De siger noget om, hvordan vi oplever den. Hvis vi kan skille følelser fra fakta, får vi et rum, hvor vi kan handle rationelt, roligt og hensigtsmæssigt.

Det kræver, at vi tør tale om:

Hvad gør vi, når vi føler os pressede?

Hvad gør vi, når vi bliver utrygge eller frustrerede?

Hvordan kan vi udtrykke følelser åbent uden at forveksle dem med sandheden?

Sådan holder du erhvervspsykologen væk

Det er dyrt at lade adfærd som Pernilles udvikle sig. Forebyggelse handler om at:

Sætte ord på mønstre frem for personer.

Tage snakken i hele teamet, ikke kun én til én.

Gentage samtalerne om, hvad vi vil have mere af, og hvad vi vil have mindre af.

Lede efter virksomhedens værdier, mission og procedurer – ikke efter stemningen ved kaffemaskinen.

På den måde kan du holde fokus på det, der skaber værdi, frem for det, der skaber uro.