Hvordan sover du egentlig? – hvorfor HR bør tage søvn alvorligt

Vi taler sjældent om søvn i arbejdssammenhæng. Det føles privat. Men tallene er tydelige: Sundhedsstyrelsen vurderer, at ca. 32% af voksne (18–64 år) sover under 7 timer pr. døgn, og Den Nationale Sundhedsprofil viser, at andelen, der har været meget generet af søvnproblemer de seneste 14 dage, er steget fra 10% (2010) til 15% (2021).

Og søvnunderskud rammer ikke kun individet – det forplanter sig i hele organisationen.

Forskning fra Harvard estimerer, at søvnløshed koster i gennemsnit 11,3 arbejdsdage pr. medarbejder årligt. I en virksomhed med 300 ansatte er det ca. 3.390 tabte arbejdsdage årligt – svarende til ~15 fuldtidsstillinger (ved 220 arbejdsdage/år), der betales for ikke at bidrage. Det er ikke bare et sundhedsproblem. Det er en ledelsesudfordring.

Et usynligt problem i gangene

Søvn er stadig tabu i arbejdslivet. Et privat anliggende. Noget, man må klare selv. Men det er en
farlig antagelse. For dårlig søvn viser sig ikke som snorken eller gab – den viser sig som:

Kollegaen, der virker irritabel i mødet.
Teamlederen, der træffer dårligere beslutninger under pres.
Medarbejderen, der “glemmer” vigtige opgaver.
Fejltagelser og forsinkelser i opgaver.
Kort lunte og konflikter i samarbejdet.
Manglende nærvær i møder og relationer.
Lav energi og fravalg af initiativ.

Det er her, det begynder at koste. Rigtig meget.

Det er ikke kun søvnen – det er kulturen

Vi lever i en always-on arbejdskultur. Det starter sjældent med søvnløshed – men med arbejdsmails efter aftensmaden, notifikationer på sengekanten og følelsen af at skulle være tilgængelig. Vi tager mobilen med i sengen og undrer os over, at vi har svært ved at falde til ro.

Når kroppen aldrig får lov til at lukke ned, forstyrres hele søvnsystemet – og det mærkes på arbejdet næste dag. Ikke kun individuelt, men i samarbejdet, beslutningerne, relationerne.

Søvnproblemer er ikke et nichefænomen

Det er ikke kun småbørnsforældre eller stressramte. Det er senioringeniører, unge akademikere,
administrative medarbejdere – og måske dig selv. Omkring hver tredje voksen sover under 7
timer – sandsynligvis også i dit team.

Men der er håb

Søvn er en biologisk proces – ikke en mental præstation. Små, veldokumenterede tiltag kan gøre en stor forskel – både for den enkelte og for fællesskabet:

Fast opvågningstid – også i weekenden. Det stabiliserer kroppens indre ur.
10-30 min morgenlys før kl. 10. Det kickstarter døgnrytmen naturligt.
Koffein-cutoff tidligt på dagen. Selv 6 timer før sengetid kan koffein forringe søvnen; et
praktisk råd er ingen koffein efter ca. kl. 14–15 for de fleste.
Ingen skærme den sidste time før sengetid. Blåt lys forvirrer kroppens melatoninproduktion.
Ro i kroppen før ro i hovedet – fx via åndedrætsøvelser. Nervesystemet skal skifte gear for at
kunne sove.

Kollektivt ansvar

Søvnmangel øger fejl og forringer dømmekraften, bl.a. via påvirkning af præfrontal cortex og evnen til at læse sociale signaler. For en arbejdsplads betyder det større risiko for dårlige beslutninger, konflikter og ringere samarbejde – alt det, der koster tid og kvalitet. PMC Når vi taler om arbejdsmiljø og trivsel, må vi begynde at tage søvn alvorligt. Ikke som et privat ansvar, men som en kollektiv nøgle til præstation, bæredygtighed og menneskelig kapacitet. Hvis ikke HR og ledelse tager søvn alvorligt, hvem skal så? Det handler ikke om at blande sig i folks sengetid. Det handler om at skabe en kultur, hvor søvn ikke er et svaghedstegn – men en styrke at værne om.

Tre spørgsmål HR kan stille sig selv

Sover vi godt nok til at træffe gode beslutninger?
Hvordan påvirker søvnkulturen vores samarbejde?
Er vores mails og møder med til at forstyrre folks nattesøvn?

Start samtalen i dit næste ledermøde. Gør søvn til en del af jeres trivselsstrategi. Det starter med et enkelt spørgsmål: Hvordan sover du egentlig? Men det slutter ikke der. Søvn er ikke en luksus. Det er den stille forudsætning for, at alt andet fungerer.

Kasper Karup er vejrtræknings- og søvncoach og hjælper virksomheder med at skabe bedre trivsel gennem vejrtrækning og søvn. Han står bag Breathe to Flow, der bygger bro mellem forskning og hverdagspraksis. www.breathetoflow.com