Der findes HR-indsatser, som fungerer, og så findes der dem, der flytter noget for alvor. Dem, der skaber mærkbare resultater. Ændrer kulturer. Løfter mennesker og performance på samme tid. Og får andre til at tænke: “Hvorfor gør vi ikke også det?” Spørgsmålet er: Hvem fortjener at blive anerkendt for det i år? Nu har du chancen for at sætte spotlight på netop den indsats
For 30. gang uddeler DANSK HR den anerkendte HR-pris – i år på Træfpunkt HR i Lokomotivværkstedet den 16-17. september. Jubilæet markerer tre årtier med fokus på at fremhæve de HR-indsatser, der ikke bare følger udviklingen, men driver den.
Vi leder efter kandidater, der har gjort noget ekstraordinært. Indsatser, der har haft en tydelig effekt, hvad enten det er gennem strategiske transformationer, stærkere ledelse, øget trivsel eller nye måder at arbejde med organisation og mennesker på.
Det behøver ikke være det største projekt, men det skal have gjort en reel forskel. For organisationen og for medarbejderne.
Fælles for kandidaterne er én ting: De gør en forskel, der kan mærkes – og som inspirerer andre til at tænke nyt.
Du kan indstille en kollega, en leder, et team, en virksomhed, eller jer selv. Det kræver blot en kort beskrivelse af indsatsen og en begrundelse for, hvorfor netop denne kandidat fortjener prisen.
At blive nomineret er ikke bare en anerkendelse. Det er en mulighed for at få jeres arbejde ud over rampen, styrke jeres position og være med til at sætte standarden for fremtidens HR.
Frist for indstilling: 18. august kl. 12.00
Afstemning åbner: 21. august
Indstil din kandidat via link eller send din indstilling til info@danskhr.dk
Gør det nu, og vær med til at give anerkendelsen til dem, der virkelig fortjener den.