16. december 2025

HR & Ledelse 2026 – faglig fordybelse i en tid i forandring

Et fagmagasin for dig, der vil forstå, udvikle og forme fremtidens HR – med indsigt, etik og menneskelighed som omdrejningspunkt. 

Af Sofie Brogaard Schmidt, redaktør, DANSK HR

HR & Ledelse er DANSK HR’s fagmagasin for alle, der arbejder med mennesker, kultur og organisation. Her mødes teori og praksis, ny viden og konkrete erfaringer – alt sammen med ét mål: at styrke dig i rollen som HR-professionel eller leder i en virkelighed, der hele tiden bevæger sig. 

Magasinet udkommer otte gange årligt og giver dig et kvalificeret overblik over de tendenser, der former fremtidens arbejdsplads. Artiklerne går tæt på de dilemmaer, muligheder og udviklingsspor, som optager HR-feltet lige nu – fra teknologi og etik til trivsel, kultur og ledelse. 

I 2026 sætter HR & Ledelse fokus på, hvordan HR kan finde sin retning i et landskab, hvor kunstig intelligens, datadrevne beslutninger og nye forventninger til arbejdslivet udfordrer vores forståelse af både menneskelighed og ledelse. Vi undersøger, hvordan etiske overvejelser, forskellighed og transparens bliver afgørende pejlemærker – og hvordan organisationer kan skabe rammer, hvor både mennesker og forretning trives. 

Samtidig retter vi blikket mod de kulturelle og menneskelige aspekter af HR: hvordan vi leder på tværs af generationer, hvordan trivsel bliver en strategisk faktor, og hvordan HR kan være drivkraft for bæredygtig udvikling og langsigtet værdi. 

HR & Ledelse har et højt fagligt niveau og giver plads til fordybelse i en travl hverdag. Som medlem af DANSK HR modtager du magasinet otte gange om året – fyldt med ekspertviden, virkelighedsnære cases og perspektiver, der inspirerer til handling. 

Hos DANSK HR sætter vi en ære i at dele viden, der kan mærkes – og i 2026 vil HR & Ledelse endnu en gang være stedet, hvor faglig indsigt, refleksion og praksis mødes. 

 

Temaer for 2026 

Februar – AI – nye muligheder 

Marts – Neurodiversitet og inklusion 

Maj – Løngennemsigtighed i praksis 

Juni – Ledelse på tværs af generationer 

August – Træfpunkt HR 

Oktober – Kultur der skaber trivsel 

November - Data, etik og digital HR   

December – Strategisk HR – den attraktive arbejdsplads 

Februar – Den nye rekruttering