På mange danske arbejdspladser er tempoet højt, vi har opgaver der stiller høje krav til koncentrationen, kalenderen er tætpakket, der er uendelige to-do-lister og indbakken er altid fyldt. I forsøget på at være effektive glemmer vi, at hjernen ikke er skabt til konstant aktivitet. Hvis vi skal tænke klart, træffe gode beslutninger og arbejde kreativt, har vi brug for fokustid, pauser og fysisk bevægelse i løbet af dagen.
Alligevel er det for mange en genkendelig hverdag: frokosten spises ved skærmen, møderne ligger ryg-til-ryg, og vi sidder ned det meste af dagen. Det føles effektivt på den korte bane – men i længden kan det føre til stress, mental udmattelse, flere fejl og lavere arbejdsglæde. Løsningen er ikke at løbe stærkere, men at give hjernen et pusterum.
Forskning fra bl.a. Harvard og University of Illinois viser, at regelmæssige pauser forbedrer både koncentration og produktivitet. Hjernen arbejder i naturlige opmærksomhedscyklusser og har brug for at restituere efter 60-90 minutters fokuseret arbejde. Uden pauser falder koncentrationen markant, og fejlrisikoen stiger.
Samtidig viser undersøgelser fra Dansk Videncenter for Arbejdsmiljø og WHO, at fysisk aktivitet i arbejdstiden ikke kun styrker kroppen – men også den mentale trivsel. Selv få minutters bevægelse kan øge energien, forbedre hukommelsen og mindske stress. Og så har undersøgelser vist op til 60% forbedring i kreativ tænkning under gang.
Når vi ignorerer hjernens behov for restitution, risikerer vi, at opgaver tager længere tid og at beslutningskvaliteten falder. Pauser er intet mindre end en investering i både medarbejdertrivsel og kognitiv kapacitet. Og det er ikke kun medarbejdernes e
Ifølge psykolog Mihaly Csikszentmihalyi opstår flow, når vi arbejder med tydelige mål, får øjeblikkelig feedback og kan fokusere uforstyrret på opgaven. Det sker typisk, når vi bruger vores styrker i meningsfulde opgaver, der hverken er for svære eller for lette – og hvor vi helt glemmer tid og omgivelser. I flow-tilstanden frigiver hjernen dopamin og noradrenalin, som styrker læring, motivation og kreativitet – og bidrager til både arbejdsglæde og højere præstation.
Ifølge WHO kan bare 10 minutters fysisk aktivitet i arbejdstiden være nok til at reducere stressniveauet og forbedre både koncentration og velbefindende. Små gåture, let udstrækning eller aktive pauser kan fungere som en mental genstart – og giver samtidig kroppen det nødvendige modspil til stillesiddende arbejde.
Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Men som HR kan I skabe rammer og muligheder, der gør det let og legitimt at holde pauser og få bevægelse ind i hverdagen. Det handler om struktur – men også om kultur. Er det f.eks. legitimt at tage en kort gåtur midt i arbejdsdagen uden at det tolkes som uengageret adfærd? Er der plads til fordybelse – uden afbrydelser?
Her er nogle konkrete eksempler på, hvad I som HR kan sætte i struktur og rammesætte i hverdagen – så det ikke kun bliver op til den enkelte medarbejder at skabe fokus og finde pauser, men noget der er legitimt, fælles og understøttet af kulturen.
Så er det naturligvis vigtigt at I klæder jeres ledere på, så de kan gå forrest – både i deres kommunikation, men mest af alt i deres adfærd. Det er jo ikke nogen hemmelighed at medarbejderne vil påvirkes mere af det de ser lederne gøre.
Når I som HR skaber strukturer, der understøtter både fordybelse, restitution og bevægelse, investerer I ikke kun i medarbejdernes trivsel – men i hele organisationens bæredygtighed. Arbejdsglæde og performance går hånd i hånd, når hjernen får de rette betingelser.
På Arbejdsglæde Live! konferencen den 12. november 2025 på Hotel LEGOLAND i Billund sætter vi fokus på netop dette. Her møder du både eksperter og virksomheder, der deler deres erfaringer med at skabe plads til pauser, bevægelse og mentalt overskud i hverdagen.
Du kan bl.a. opleve Trine Kolding, som deler konkrete værktøjer til at beskytte fokustid og arbejdsro. Trine Nygaard sætter spot på hjernepauser og mental restitution, og Lene Becker Bang viser, hvordan vi med afsæt i neuropsykologi og psykisk arbejdsmiljø kan skabe rum for både tænkning og trivsel på moderne arbejdspladser.
Som HR kan I være med til at forme en arbejdsdag, hvor der er plads til både koncentration, pauser og bevægelse – en hverdag, hvor trivsel og præstation går hånd i hånd. Det kræver, at vi forstår, hvordan hjernen arbejder – og bygger vores arbejdskultur op derefter. For når der er plads til ro, bevægelse og meningsfuld fordybelse, skaber vi ikke bare bedre resultater – vi skaber arbejdsglæde.