Environment, Social & Governance. Dette er de tre søjler i ESG rapportering, der i disse dage er på agendaen for størstedelen af bestyrelserne i Danmark. For mange vil 2025 være året hvor man får sin første ESG rapport på plads, men da ESG for de fleste er helt nyt, er der ikke nogen funktion i selskabet der naturligt ejer den, og meget ofte ender den hos HR. Er den landet på dit bord, eller forventer du at den gør det, er dette guiden til hvordan I får styr på ESG, på en nogenlunde overskuelig måde.
Første spørgsmål man bør stille sig selv, inden man går i gang med ESG, er hvorfor. Man kan holde en masse interne møder for at besvare dette spørgsmål, men for de fleste selskaber er det en kombination af følgende tre grunde:
1. Etablere et udgangspunkt for rejsen mod at blive mere bæredygtige.
2. Undgå at blive fravalgt i udbud og salgsprocesser, fordi man ikke har en ESG-rapport.
3. Strukturere selskabet og strategien mere aktivt omkring bæredygtighed.
Svaret falder som regel inden for en kombination af disse tre, og det er vigtigt at afklare, hvilken der vejer tungest, da det også sætter ambitionsniveauet for rapporten.
Næste step er at fastlægge rammerne for rapporteringen. Man kunne bruge lang tid på at sammenligne forskellige rammer og certificeringer som Global Compact, GRI, SASB, ISO-certificering og B-Corp, men det er ikke længere relevant og vil være spild af tid.
For selskaber i Danmark med under 1000 ansatte er der kun én ramme, der giver mening som udgangspunkt for ESG-rapportering: VSME. Dette rammeværk er "lillebror" til ESRS, som større selskaber rapporterer efter, og indeholder alt det nødvendige til en første ESG-rapport.
VSME-rammeværket er din nordstjerne for ESG-rapporten. Det er banderne på en bowlingbane, der sikrer, at kuglen når frem, men kræver stadig, at man tænker sig om og har styr på sin virksomhed.
I VSME findes to typer data:
Den sidste kategori kræver en vurdering af, hvad der er vigtigt at inkludere ud over det obligatoriske. Med en kombination af ChatGPT/Copilot og et sanity check fra en ekstern konsulent eller industriorganisation kan man få et godt overblik uden at gøre det til et kæmpe projekt.
Når man ved, hvilken data der skal indsamles, kan man lave en dataplan. Denne ender typisk i et Excel-ark, men kan med fordel sættes op i en ESG-platform for at gøre arbejdet nemmere.
Når man har overblik over den nødvendige data, handler det om at samle den. Du vil skulle arbejde med el-, varme- og vandudbydere for at skaffe data, samt dit bogholderi, medarbejdere og indkøbere. Det nemmeste er at tildele en person ansvaret for hvert datapunkt og så starte fra en ende af.
Noget af dataen kan tage tid at skaffe, særligt forbrugsdata, så start i god tid med dem, der typisk er langsomme.
Herudover kan CO₂-regnskabet kan være komplekst, så brug onlineværktøjer som Klimakompasset i stedet for selv at rode med emissionsfaktorer og scope 1, 2 og 3. Alternativt er en ESG-platform en god løsning til at samle alt ét sted.
Når alt data er indsamlet og beregnet, kan rapporten udarbejdes. Ambitionsniveauet afhænger af jeres oprindelige svar på “hvorfor ESG?”.
Da ESG ofte har brandingmæssig værdi, anbefaler jeg at bruge farver og logo, så rapporten fremstår professionel. Det bør være noget, man er stolt af at lægge på bordet, når man indleder nye forretningsrelationer, og ikke en krøllet Excel-fil med interne noter.
Hvor I går herfra, er op til jer. Rapporten kan bruges til at definere jeres bæredygtighedsstrategi, tiltrække unge medarbejdere eller styrke salgsarbejdet ved at vise kunder, at I tager ESG seriøst.
Hvad I gør med jeres ESG-rapport, afhænger af jeres ambitioner – men nu har I et klart udgangspunkt.