BETINGELSER FOR KURSER

BETINGELSER for tilmelding til kursus hos DANSK HR, Brunbjergvej 4, 1.sal, 8240 Risskov.

Tilmelding til kurserne er som udgangspunkt bindende. Eventuel afmelding eller flytning skal ske til DANSK HR i henhold til nedenstående retningslinjer på tlf. 86 21 61 11 eller info@danskhr.dk.

1.0. Generelt

1.1. Arrangøren af dette arrangement er DANSK HR, Brunbjergvej 4, 1.sal, 8240 Risskov, herefter kaldet ”Arrangøren”.

1.2. Aftale om tilmelding indgås mellem Dem og Arrangøren.

1.3. Betingelserne skal ved Deres tilmelding være læst, og accepteret ved særskilt afkrydsning.


2.0. Persondatapolitik

2.1. Ved tilmelding bliver Deres indtastede oplysninger gemt i DANSK HR's system.

2.2. Oplysningerne anvendes udelukkende til ekspedition af tilmeldingen samt kommunikation vedrørende det tilmeldte arrangement, og gemmes efterfølgende for at kunne finde tilbage til tilmeldinger, såfremt der sker ændringer.

2.3. Arrangøren videregiver ikke de registrerede personoplysninger til tredjemand, dog sættes navn, titel og firmanavn på eventuelle deltagerliste/navneskilte, der evt. udleveres til såvel underviser som øvrige deltagere. Derudover kan data videregives til tredjemand, der benytter data på Arrangørens ordre, som fx en konference app-leverandør. Eller såfremt De specifikt ved særskilt afkrydsning har accepteret at oplysninger bruges til fx udsendelse af et nyhedsbrev fx via MailChimp, køb af materiale eller andet.

2.4. Oplysningerne kan opbevares i op til fem år efter arrangementet har været afholdt, jfr. gældende lovgivning.

2.5. Oplysningerne opbevares delvist krypteret.

2.6. Som registreret, har De altid mulighed for indsigt, og for at gøre indsigelse mod en registrering i henhold til reglerne i Persondataloven.

2.7. Der anvendes cookies på hjemmesiden, med det formål at kunne "genfinde" oplysninger om tilmeldinger.

2.8 Billeder taget ved arrangementer i DANSK HR regi, kan eventuelt anvendes i forbindelse med marketings arbejdet under DANSK HR

 

3.0 Annullering af betalt kursus

3.1 Ved annullering 2 uger før kursusstart faktureres 50 % af kursusprisen.

3.2 Ved annullering senere end 2 uger før kursusstart faktureres den fulde kursuspris.
  
 

4.0 Betingelser for HRpower-to-X kurser:

4.1 For medlemmer i DANSK HR – halvdagskursus: 
4.1.1 Meldes der afbud mindre end 8 dage før kursusstart, vil der, uanset årsag, blive opkrævet et ”No-show-fee” på 595 kr. ekskl. moms. Det samme er også tilfældet, hvis du uanset årsag helt udebliver fra kurset.

4.2 For medlemmer i DANSK HR - heldagskursus: 
4.2.1 Meldes der afbud mindre end 8 dage før kursusstart, vil der, uanset årsag, blive opkrævet et ”No-show-fee” på 1295 kr. ekskl. moms. Det samme er også tilfældet, hvis du uanset årsag helt udebliver fra kurset.

4.3 For deltagere der ikke er medlemmer hos DANSK HR:
4.3.1 Ved annullering 8 dage før kursusstart faktureres 50 % af kursusprisen.

4.3.2 Ved annullering senere end 8 dage før kursusstart faktureres den fulde kursuspris. Det samme er også tilfældet, hvis du uanset årsag helt udebliver fra kurset.
 
 

5.0 Betingelser for Certifikatet:

5.1 Ved annullering tidligere end 7 uger inden kursusstart kan du afmelde/flytte certifikatet mod et administrationsgebyr på 299 kr. ekskl. moms.  

5.2 Ved annullering 7 uger før kursusstart betales 50 % af kursusprisen.

5.3 Ved annullering senere end 10 dage før kursusstart faktureres den fulde kursuspris.  Det samme er også tilfældet, hvis du uanset årsag helt udebliver fra kurset.