Skærmbillede 2024 11 08 114542

Livet starter først for alvor efter 60

Malene fylder 60 år i begyndelsen af 2025, men det betyder på ingen måde, at det er tid til at geare ned – tværtimod markerer det begyndelsen på et nyt kapitel for hende. For Malene er alder ikke en begrænsning, men derimod en invitation til at tage nye udfordringer op og gøre en forskel i verden. Til sin 60-års fødselsdag har hun givet sig selv en helt særlig gave: En mission om at bestige Kilimanjaro, verdens fjerdehøjeste fritstående bjerg og det højeste på det afrikanske kontinent.

Advertorial af Nikolaj Henum

Som erhvervspsykolog hos Randstad har Malene gennem årene hjulpet utallige mennesker med at finde nyt fodfæste i arbejdslivet og se fremad. Hun har haft ansvaret for outplacement og støttet mennesker i at navigere gennem store livsovergange. Da hun hørte om Randstads samarbejde med VSO’s Kilimanjaro Challenge-projekt, følte hun straks en dyb forbindelse. Hun sendte derefter en ansøgning afsted om at blive en del af projektet - med håbet om at kunne forene sin passion for personlig udvikling med ønsket om at gøre en forskel. Til hendes store glæde blev hun udvalgt som én af de 35 deltagere – den eneste fra Norden og den deltager med det det fødselsår, der lå længst ned i dropdown-menuen

- Det er givende at arbejde for en organisation, der tager ansvar og støtter projekter, der virkelig kan ændre liv," siger Malene med begejstring.

- Kilimanjaro Challenge handler ikke bare om min egen personlige rejse, men også om at støtte kvinder i Tanzania, som mangler muligheder og støtte i deres dagligdag. Det er en kolossal motivation for mig at vide, at min indsats her kan bidrage til noget større."

I Tanzanias største by og tidligere hovedstad Dar es Salaam, der er placeret ved det indiske ocean, spiller kvinder en essentiel og særlig rolle, især inden for efter-høstprocesser, tangdyrkning og fiskeforarbejdning. Alligevel er kvinderne her undertrykt og møder betydelige udfordringer, blandt andet på grund af kønsdiskrimination, mangel på støtte til familier og begrænset adgang til ressourcer.
Gennem VSO-projektet arbejder Randstad og andre partnere på at skabe bedre forudsætninger for kvinder, blandt andet ved at tilbyde erhvervsudvikling, ledelsestræning og netværksmuligheder.

- Det giver mig en utrolig tilfredsstillelse at kunne være med til at skabe en positiv forandring for kvinder, som ikke har de samme muligheder, som vi har her," siger Malene og smiler.

- Når jeg tænker på de kvinder, som nu får adgang til uddannelse og træning, som kan forbedre deres levevilkår og give dem en stærkere stemme i deres samfund, bliver jeg virkelig inspireret. Og jeg håber at kunne være med til at inspirere og vise dem, at de kan mere, end de tror."

Som led i projektet vil VSO og Randstad støtte kvinder gennem uddannelse og psykosocial støtte og fremme deres vilkår, og dermed hjælpe dem med at få en større rolle i beslutningsprocesserne. Projektet sigter mod at opnå konkrete resultater inden december 2025, hvor mindst 70 pct af de målrettede kvinder forventes at opleve forbedret indkomst, øget forretningskapacitet og adgang til børnepasning.

Og Malene er overbevist om, at man med disse mål kan gøre en enorm forskel for kvinderne og deres familier.

- Jeg elsker den energi og styrke, jeg får gennem træningen til Kilimanjaro," fortæller, som blandt andet har entreret med fitnessinstruktør Bettina Borg, fra Fitness Consulting, der har udarbejdet et personligt træningsprogram for hende, men hun understreger samtidig, at det handler om mere end træning.

- Det er ikke kun for at komme i form; det er en påmindelse om, at vi kan opnå utrolige ting, hvis vi sætter os for det. Det gælder både for mig personligt og for de kvinder, vi støtter i Tanzania."

Flytte grænser

For Malene handler Kilimanjaro ikke blot om at nå toppen af et bjerg, men om at skubbe sine egne grænser og inspirere andre til at gøre det samme. Når hun forestiller sig selv stå på toppen, ser hun ikke kun en personlig sejr, men også symbolet på de kvinder, hun kæmper for – kvinder, der drømmer om bedre vilkår og en stærkere stemme i deres samfund.

- Det handler om at gøre noget meningsfuldt og samtidig inspirere andre, siger hun med overbevisning.

- Jeg vil gerne være med til at vise kvinderne i Tanzania, at vi står sammen med dem. At vi tror på dem og på deres fremtid.

Når Malene begiver sig op ad Kilimanjaro, vil hun være drevet af sin passion og tro på, at kvinder i Tanzania kan få et stærkere fodfæste i den blå økonomi. Kilimanjaro Challenge er for hende en livsrejse, der bekræfter, at det aldrig er for sent at sætte sig store mål og skabe en positiv forskel for sig selv og andre.

- Jeg har lært, at hvis vi kombinerer vores egne drømme med et ønske om at hjælpe andre, så kan vi skabe noget helt særligt," afslutter Malene med et smil.

- Livet stopper ikke, når man fylder 60 – det bliver kun bedre."

VSO (Voluntary Service Overseas), som Randstad er en del af, er en international udviklingsorganisation, der arbejder med frivillige og lokale partnere for at bekæmpe fattigdom og fremme udvikling, ofte med fokus på at styrke lokalsamfund gennem sundhed, uddannelse og bæredygtig levebrødsudvikling.
For at komme endelig afsted til februar, skal hver deltager fonde 5.000 euro.