22.11.2023
Arbejde eller hvile – hvordan skelner du?
Advertorial af Lessor Group
Tekst af Mette Nørlem, Senior Manager
Med de nye regler om registrering af arbejdstid på vej er vi pludselig begyndt at fokusere på, hvad der tæller som arbejdstid, og hvad der ikke gør. I artiklen her giver jeg et generelt bud på det, og udover at det er vigtigt at sige, at der er mange særregler for forskellige fag/brancher, så er det også indledningsvis helt afgørende at gøre opmærksom på, at arbejdstid i denne sammenhæng ikke er det samme som arbejdstid i mere ansættelsesretlig sammenhæng.
Mon ikke det kræver lidt forklaring? Jo bestemt. Den kommer her:
Når vi taler om arbejdstid i ansættelsesretlig sammenhæng, så mener jeg, hvor mange timer skal vi arbejde, og hvad får vi betaling for? Dette kan være fastlagt i en aftale eller overenskomst og afgør typisk, hvor mange timer, vi skal arbejde, og om vi kan forvente at skulle arbejde flere timer - eventuelt med eller uden ekstra betaling.
Denne definition af arbejdstid og løn er selvfølgelig afgørende og interessant for den enkelte medarbejder. Men den hænger ikke nødvendigvis sammen med de arbejdsmiljømæssige regler, som jeg gennemgår her.
Kun to typer af tider
Når vi taler om arbejdstidsmiljøregler findes der kun to typer af tid – nemlig arbejdstid eller hviletid. Det betyder med andre ord, at alle timer klassificeres som det ene eller det andet. Arbejdstid er tiden, hvor vi arbejder, mens hviletid er al den tid, hvor vi kan slappe af eller bare ”ikke udføre” arbejde. Det vil sige alt andet end arbejde.
Men i praksis er det faktisk sådan, at det på nogle områder kan være problematisk at finde ud af, om timerne er arbejdstid eller hviletid. Lad os tage et kig på dem her.
1) Tid på arbejde
For de fleste af os er det helt oplagt, at den tid, vi er på arbejdspladsen, tæller som arbejdstid. Vi møder ind om morgenen og går hjem om eftermiddagen, og disse timer tæller selvfølgelig som arbejdstid.
Dog har vi ofte en pause i løbet af dagen, men hvad med den? Skal den tælles med?
Her er vi nødt til at skelne mellem, hvad pausen bruges til. Hvis en medarbejder spiser sin frokost ved sin PC, kan kaldes ud til telefoner eller kunder, spiser i et møde eller andet, så er det helt sikkert ikke en pause, der tæller som hviletid, men skal derimod regnes som arbejdstid.
Hvis vi derimod har en pause, hvor vi helt frit kan afgøre, hvad vi vil bruge den til – for eksempel at spise, gå en tur, forlade arbejdspladsen eller andet, så vil den ikke indgå i arbejdstidsberegningen, men derimod blive betragtet som hviletid.
2) Rejsetid
I forbindelse med vores arbejde er der ofte noget rejsetid. Også her må vi kigge ind i, hvad det er for noget ”rejse”, vi taler om.
Lad os først og fremmest slå fast, at den transport, der er mellem vores faste arbejdssted og hjem, IKKE er arbejdstid. Så selvom du har bosat dig langt væk og dermed pendler mange timer, så er det ikke arbejdstid.
Anderledes forholder det sig, hvis vi ”transporterer” os for arbejdsgiver - for eksempel til et kursus, et kundebesøg, anden firmalokation eller lignende. Her er reglen, at den tid, der overstiger din normale arbejdstid, beregnes som arbejdstid. Det betyder altså illustreret med et eksempel, at hvis du normalt har en køretur fra arbejdet og hjem på en halv time, og du så en dag besøger en kunde, hvorfra du har en time hjem, så tæller den ekstra halve time med som arbejdstid.
3) Rådighedstid
Når vi kigger på, hvad der er arbejdstid og hviletid, så er det område, der har givet mest anledning til diskussion, de perioder, hvor en medarbejder skal stå til rådighed. For hvordan tælles det?
Lad os starte med det nemmeste - hvis vi skal stå til rådighed og være på arbejdsstedet, så tæller det som arbejdstid.
Lige så nemt er det ikke med den tid, vi skal stå til rådighed, men kan opholde os uden for arbejdspladsen. Udgangspunktet her er, at rådighedstjeneste er hviletid.
Dette udgangspunkt har imidlertid været udfordret mange gange, for er det hviletid, hvis vi hele tiden skal stå til rådighed, ikke kan forlade eget hjem og så videre?
Lad mig straks slå fast, at der er tale om konkrete afgørelser i de enkelte sager, men at man på et generelt plan i praksis har lagt fast, at hvis der ikke er aftalt en fast responstid, og det dermed forventes, at medarbejderen står til rådighed hele tiden, så vil det blive anset som arbejdstid.
Til slut er det helt afgørende igen at præcisere, at der findes et hav af undtagelser til de regler, jeg netop har gennemgået. Undtagelser der er fastlagt for at tilgodese de måder, vi arbejder på i bestemte brancher eller jobs. Så husk, at dette er en generel fremstilling af begrebet arbejdstid. Måske er der andre regler der, hvor du arbejder.
Tjek Arbejdstilsynets hjemmeside for mere info om emnet.