KURSUS

AI i HR: Fra usikkerhed til sikker styring

– med fuldt fokus på AI-forordningen

AI-forordningen bliver en gamechanger for HR. Den sætter helt nye krav til de systemer, vi bruger til rekruttering, kompetencevurdering, performance, trivsel og medarbejderovervågning. Og den rammer direkte ind i de værktøjer, mange virksomheder allerede bruger – ofte uden at vide, at de faktisk falder ind under forordningen.


Det skaber pres og usikkerhed i HR: Hvad er et AI-system i lovens forstand? Hvornår bliver noget et højrisikosystem? Må vi overhovedet bruge algoritmer i vores screening? Og hvordan får vi AI-forordningen til at spille sammen med GDPR uden at gå i stå?

Dette kursus er udviklet for at hjælpe HR sikkert igennem denne nye regulering.

Du får en praktisk og kildebaseret gennemgang af AI-forordningens krav, målrettet de HR-processer, hvor reglerne får størst betydning – og du lærer, hvordan GDPR fortsat udgør det juridiske fundament under hele HR-området.

På kurset lærer du at:

  • Forstå hvornår et HR-værktøj klassificeres som et AI-system i AI-forordningen.
  • Afklare, hvilken rolle I har i værdikæden – fx bruger, udbyder eller importør – og hvilke specifikke forpligtelser det udløser.
  • Identificere forbudte anvendelser i HR, som forordningen straffer hårdt.
  • Vurdere, hvornår et system bliver kategoriseret som højrisiko, og hvilke dokumentations- og proceskrav det betyder for HR.
  • Implementere kravene til højrisikosystemer, fx risikovurderinger, datakvalitet, registreringer og menneskeligt tilsyn.Sikre, at AI-løsninger altid anvendes lovligt og etisk, med korrekt behandlingsgrundlag, transparente oplysningspligter og efterlevelse af GDPR.


Du får desuden praktiske tjeklister og vurderingsværktøjer, så du kan begynde at arbejde struktureret med AI-forordningen i din egen organisation med det samme.


Kort sagt: Kurset gør dig klar til AI-forordningen – og giver dig tryghed i at bruge AI i HR uden at kompromittere compliance, etik eller medarbejdernes tillid.

Læs om betingelserne for vores kurser.