HRpower-To-X: Træf beslutninger som en leder
– adfærdsvidenskaben bag gode beslutninger
Har du også en beslutning eller to, som du har udskudt, fordi den er svær?
Hver dag træffes der svære beslutninger i organisationer, som har store konsekvenser for både mennesker, processer og resultater. Ofte sker det under tidspres, usikkerhed og med høj kognitiv belastning. På trods af erfaring og gode intentioner er måden, vi træffer beslutninger på, sjældent rationel. Ikke desto mindre er kvaliteten af vores beslutninger afgørende, da vi i høj grad er et resultat af de valg, vi træffer - og den succes, vi ønsker at skabe.
Så hvordan sikrer vi bedre beslutninger, når rammerne er komplekse, og der ikke findes ét rigtigt svar?
I denne workshop tager vi et kig på beslutningstagningens psykologi og ser på, hvordan adfærdsvidenskaben kan hjælpe os med at spotte de mest almindelige beslutningsfælder – og arbejde aktivt med dem i hverdagen.
Du får blandt andet:
- Indsigt i de mest almindelige kognitive bias og beslutningsfælder, der står i vejen for gode beslutninger
- En forståelse af, hvilke fælder du selv falder i – og hvorfor
- Konkrete værktøjer til at træffe bedre beslutninger, også under tidspres og usikkerhed
Efter workshoppen vil du være bedre rustet til at træffe beslutninger med ro i maven og dermed skabe bedre resultater.
Workshopsfacilitator: Nina Mathilde Dyrberg er founder af BeWaviour og ekspert i adfærd og ledelse. Hun hjælper ledere og beslutningstagere med at identificere deres blinde vinkler og ubevidste adfærdsmønstre, da det er netop dem, som rummer det største potentiale for personlig og professionel udvikling.
Bliver også afholdt i København.
Morgenkaffe og check ind fra kl. 8.30. Vedrørende forplejningen, bedes du kontakte os på info@danskhr.dk ved eventuelle specielle hensyn.
Læs mere om betingelserne for vores kurser.
Prisen er eksl. moms.