Både offentlige organisationer og erhvervsliv står over for en brydningstid, hvor traditionelle, industrielle hierarkier i stigende grad udfordres af komplekse opgaver og kravet om agilitet . I den danske koncern EWII, som tæller omkring 700 medarbejdere, har man valgt at gribe denne udfordring an med en klar ambition om at være en ”forretning med HOLDNING”.
Under ledelse af HR-direktør Marianne, der refererer til CFO’en og har sæde i koncernledelsen, har EWII’s HR-afdeling igangsat en massiv forandring fra almindelig hierarki til medledelse.
Formålet – især i denne indledende fase – er klart: At undersøge alternativer til det klassiske hierarki, som kan styrke medarbejdernes engagement, frigøre fagligt potentiale og skabe merværdi for forretningen. Men i modsætning til mange af tidens teoretiske trends er tilgangen hos ENWI præget af en dyb pragmatisme: Medledelse ses ikke som en ideologisk sandhed, men som et strategisk redskab til at løse opgaverne bedre og som ét alternativ til klassisk organisationsdesign.
Et af de mest afgørende elementer i EWII’s tilgang er, at medledelse aldrig må gøres til et mål i sig selv. Spørgsmålet i organisationen er ikke, hvordan man opnår mest mulig medledelse, men derimod: Hvor kan en anden måde at dele ansvar og beslutningskraft skabe bedre løsninger på vores opgaver?.
For Marianne handler det om at udvide og brede ledernes strategiske løsningsrum ud. I traditionelle organisationer er det naturlige svar på vækst næsten altid lineært: Jo flere medarbejdere, jo flere ledere er der behov for. Medledelse udfordrer denne tankegang. Det viser en større variation i måder at samarbejde, dele ledelse og løse opgaver på, så organisationen ikke sander til i administrative ledelseslag.
Ved at flytte beslutningskraften ud til de medarbejdere, der besidder den største faglige tyngde, udvides ledernes mulighedsrum og lederne aflastes fra detaljerede, faglige driftsbeslutninger og får i stedet frigjort tid og mentalt overskud til strategiske opgaver, mere nærværende personaleledelse og tværgående samarbejder.
I praksis er medledelse i EWII's HR-afdeling bygget op omkring 14 medarbejdere, der er organiseret i syv formålsbaserede cirkler. For at sikre vidensdeling og sammenhæng på tværs indgår alle medarbejdere i mindst to forskellige cirkler. Cirklerne er etableret omkring konkrete, operationelle formål og opgaver.
EWII’s model viser, at medledelse ikke kræver en total afskaffelse af hierarkiet eller overgangen til en fuldstændig flad struktur. Der er i stedet tale om en bevidst sameksistens. Mens faglige beslutninger flyttes ud i cirklerne tæt på opgaven, bevares den klassiske personaleledelse og det formelle ansvar fuldt ud hos Marianne som HR-direktør. Her løser forskellige strukturer forskellige behov:
I denne struktur arbejder EWII skarpt med skellet mellem at være informant og influent. Det er en klassisk fælde i involverende processer, at medarbejdere inviteres til utallige møder og høringer, men reelt kun fungerer som informanter, der orienteres om beslutninger truffet andetsteds. I EWII er målet, at medarbejderne i cirklerne er influenter – det vil sige, at de har et reelt, defineret mandat til selvstændigt at træffe og eksekvere beslutninger inden for deres faglige domæne.
Når beslutningskraften distribueres, forsvinder ledelsen ikke, men den ændrer fundamentalt karakter. Lederens rolle skifter fra at være den enerådige top-down beslutningstager til i højere grad at være en procesdesigner, facilitator og strategisk sparringspartner.
For Marianne betyder det, at hun skal kunne bevæge sig flydende mellem forskellige ledelsesroller:
Som forskningen fra Copenhagen Business School (CBS) påpeger, er velfungerende medledelse ikke ensbetydende med ustruktureret frihed eller fravær af regler. Succesfuld medledelse kræver tværtimod en høj grad af formalisering og rammesætning – et såkaldt ”fladt bureaukrati”. For at undgå uformelle magtkampe og sikre psykologisk tryghed skal der være fuldstændig gennemsigtighed om pejlemærker, mandatgrænser, beslutningsprocesser og roller. Det er netop denne strukturelle tydelighed, som lederen skal være garant for.
En af ENWI's vigtigste erfaringer er, at nye organisationsdiagrammer og cirkelstrukturer ikke gør det alene. Den største og mest krævende opgave ligger i den kulturelle og adfærdsmæssige omstilling.
Marianne beskriver det som en løbende opmærksomhed på at gribe situationer, ”når den gamle verden dukker op”. Det sker helt naturligt i hverdagen: En medarbejder går af vane til lederen for at få godkendt en beslutning, som medarbejderen reelt selv har mandat til at træffe. Eller lederen falder af gammel vane tilbage i mikroledelse og tager en beslutning tilbage, fordi en opgave ikke løses nøjagtigt, som lederen selv ville have gjort det.
Dette hverdagsfænomen taler direkte ind i moderne ledelsesforskning. I et studie af organisationer, der overgår til distribuerede strukturer, beskriver forskeren Veiko Valkiainen (2026) denne udfordring som en nødvendig proces af at aflære tillært hjælpeløshed (unlearning the learned helplessness).
Årtiers socialisering i traditionelle, top-down hierarkier har medført at medarbejdere oplever en form for passivitet, hvor de ubevidst antager, at den reelle kontrol og initiativpligt altid ligger uden for dem selv. Det skaber en dyb mental afhængighedsrelation, hvor medarbejderen søger konstant ekstern validering og retning.
Når hierarkiets kontrolmekanismer fjernes, opstår der et kognitivt og følelsesmæssigt tomrum. For at bryde denne cirkel skal medarbejdere og ledere i fællesskab aflære de gamle mønstre gennem tre menneskelige betingelser:
Hos ENWI arbejder man netop målrettet med denne adfærdsmæssige forandring gennem systematisk træning i strukturer, klare roller og samtykkeprocesser.
I stedet for at rulle en færdig medledelsesmodel ud over hele koncernen på én gang, har EWII valgt at bruge HR-afdelingen som en strategisk spydspids. Det giver en uvurderlig forretningsmæssig synergi, hvor HR-afdelingen får mulighed for at eksperimentere og lære indefra. Når de fremadrettet skal rådgive resten af koncernens ledere om ledelse, organisationsudvikling og medarbejderengagement, taler de ikke ud fra akademisk teori, men ud fra egne, konkrete erfaringer: ”Det her er de udfordringer, vi selv mødte, og sådan løste vi dem”.
For Marianne handler det også om at institutionalisere disse erfaringer. Hvis medledelse skal have en levedygtig fremtid i en stor koncern, må det ikke være afhængigt af personlige ildsjæle; det skal gøres kulturelt naturligt og strukturelt forankret i organisationens DNA.
Til andre ledere, der ønsker at arbejde med medledelse er mine anbefalinger:
Medledelse hos EWII er en levende og løbende undersøgelse. Ved at insistere på, at medledelse er et middel til bedre opgaveløsning og ikke et ideologisk mål i sig selv, har de skabt en stærk model, som viser nye veje for moderne, tillidsbaseret ledelse.