18. november 2026

Hvem onboarder egentlig lederen?

De fleste organisationer har et program for nye ledere. Alligevel svarer mere end hver fjerde nye leder, at de i virkeligheden onboardede sig selv. Kun 8 % peger på HR som den centrale aktør. Problemet er sjældent indholdet. Det er, at ingen ejer onboardingen – og det giver HR en ny og vigtigere rolle.

Af Christian Harpelund

”Hvem tog egentlig ansvar for at onboarde dig?” Når jeg stiller det spørgsmål til nystartede ledere, går to svar igen. En stor del ved det ikke. Rigtigt mange svarer: ”Det gjorde jeg selv.”

Som en del af arbejdet med min bog om lederonboarding har jeg undersøgt, hvem der reelt var de centrale personer i nye lederes start. Billedet er tankevækkende:

  • 28 % peger på deres nærmeste chef.
  • 28 % peger på sig selv.
  • 20 % peger på ledergruppen.
  • 8 % peger på HR. Lige så få peger på medarbejderne eller en mentor.


Med andre ord er lederen selv lige så ofte den bærende figur som chefen. Og HR, som typisk har designet programmet, fylder meget lidt i ledernes egne fortællinger. Når HR nævnes, opleves bidraget oftere som administrativt end som ledelsesmæssigt.

Selvonboarding har en pris

På overfladen kan det ligne handlekraft, når en leder tager ansvar for sin egen start. Men selvonboarding giver den laveste oplevelse af at være klædt på til rollen. Og prisen betales ikke kun af lederen:

  • Det tager længere tid. Viden, som kolleger, chef eller HR kunne have overleveret på en eftermiddag, skal opspores stykke for stykke.
  • Risikoen for fejltolkninger stiger. Når ingen forklarer de uformelle normer, overses de – og små misforståelser kan vokse til konflikter.
  • Legitimiteten bliver skrøbeligere. Onboarding er også en social proces, hvor organisationen viser, at lederen er ønsket. Uden den må lederen selv kæmpe for accept.
  • Belastningen vokser. Lederen skal levere resultater og samtidig bygge sit eget fundament.
  • Den psykologiske kontrakt svækkes. Lederen spørger sig selv: ”Hvis ingen tager ansvar for at få mig godt ind, tager organisationen så ansvar for mig som leder?”

Det sidste er værd at hæfte sig ved. Mine undersøgelser viser en klar sammenhæng mellem oplevelsen af at være godt onboardet og lederens trivsel: lavere stress, mindre ensomhed, højere jobtilfredshed og færre tanker om at forlade jobbet.

Programmet findes – men det virker ikke

Jeg møder stort set ingen organisationer, der ikke har gjort sig overvejelser om lederonboarding. Der er introduktionsdage, årshjul, mentorordninger og velkomstpakker. På papiret ser det gennemtænkt ud. Alligevel går tre problemer igen:

Manglende eksekvering. I organisationer med formelle programmer er det ikke usædvanligt, at kun omkring halvdelen af de nye ledere oplever at have været en del af det. Nogle får en mentor, andre ikke. Nogle får en struktureret dialog med chefen, andre må selv tage initiativet. Variationen skyldes sjældent bevidste valg, men manglende systematik.

Overdosering. I én organisation skulle nye ledere orientere sig i 48 forskellige informationspakker. Det centrale og de lokale programmer overlappede, og prioriteringerne var uklare. Langt under halvdelen oplevede hjælpen som relevant. Man kan modtage alle dokumenter og deltage i alle introduktioner – og alligevel ikke være landet.

Manglende ejerskab. Det er uklart, hvem der har ansvaret. For nogle er det chefen, for andre HR, for andre igen en uformel mentor. Og for mere end hver fjerde er det dem selv.

Et mønster overraskede mig særligt. Chefens engagement varierer med lederens erfaring. De helt nye ledere (0–2 år) og de meget erfarne (5+ år) får mest opmærksomhed. Lederne midt imellem får mindst. Antagelsen er nok, at de ”jo kan selv”. Men netop de har erfaring nok til at tage ansvar hurtigt og er stadig formbare. Måske er det jeres kommende nøglespillere, I lader onboarde sig selv.

Fra program til økosystem

Løsningen er ikke endnu et program. Den er at tænke lederonboarding som et økosystem, hvor ingen har hele ansvaret, men alle har en tydelig del af det. Hver rolle råder over noget, de andre ikke har:

  • Chefen giver mandat, prioritering og forventningsafstemning.
  • Ledergruppen giver adgang til fællesskabet, beslutningsrummene og den organisatoriske logik.
  • Medarbejderne giver praksisnær viden om hverdagen og de uskrevne regler.
  • En mentor giver fortrolig sparring uden for magtlinjen.
  • HR giver struktur, sammenhæng og opfølgning over tid.

To pointer gør det særligt relevant for HR. For det første er chefens bidrag ikke neutralt. En chef med stærkt fagligt fokus lærer den nye leder fagligheden, men kan komme til at skygge for forståelsen af ledelseskulturen. Ingen leder får hele billedet gennem sin chef alene.

For det andet er mange af de andre aktører ”tavse ressourcer”. Medarbejdere og lederkolleger ved meget, men holder igen. En medarbejder, der forklarer den nye chef, hvordan tingene bør gøres, risikerer at blive opfattet som kritisk. En lederkollega, der tilbyder hjælp, kan virke belærende. Det skal være legitimt og trygt at bidrage – og det sker ikke af sig selv.

Her ligger HR's nye rolle. Ikke som den, der ejer onboardingen, men som arkitekten, der tegner sporene, giver de andre aktører mandat og følger op på, at det faktisk sker. De fleste organisationer har allerede relationerne, viden og strukturerne. Det, der mangler, er designet, der aktiverer dem i den rigtige rækkefølge og med tydeligt ejerskab.

Det tager to år – ikke 90 dage

Mange programmer slutter efter tre eller seks måneder. Men i mine data er det først omkring toårsmærket, at ledere i gennemsnit melder en vedvarende høj oplevelse af at være godt onboardet. Som en leder sagde: ”Det var først, da jeg prøvede årets rytme for anden gang, at jeg tænkte: Ah, det er sådan her, det er.”

Første gang budgettet, MUS-samtalerne og strategiseminaret kører, handler det om at afkode. Anden gang handler det om at mestre. Det behøver ikke betyde, at programmet skal vare to år. Men det kan betyde en kort refleksion, når de store processer gentager sig, og en moden samtale efter 12–18 måneder om lederens reelle mandat. Det er en opgave, HR er oplagt til at holde fast i, når alle andre er gået videre.

Fem spørgsmål til HR-funktionen

Hvis I vil vide, hvor jeres lederonboarding står, kan I starte med disse spørgsmål:

  1. Hvis vi spurgte vores seneste ti nye ledere, hvem der onboardede dem – hvad ville de svare?

  2. Hvor stor en andel af vores nye ledere har faktisk gennemført det program, vi har designet?

  3. Hvad kunne vi fjerne fra programmet, uden at nogen ville savne det?

  4. Hvilken rolle har chefen, ledergruppen og medarbejderne – og ved de det selv?

  5. Hvem følger op på lederen, når årshjulet starter forfra i år to?

Svarene vil formentlig vise, at I allerede har det meste af det, der skal til. Spørgsmålet er, om nogen har ansvaret for at sætte det sammen.

Om forfatteren

Christian Harpelund er forfatter og konsulent med speciale i onboarding og lederonboarding. Christian lever af at undersøge, designe og implementere onboardingforløb både i danske og internationale organisationer, offentlige som private. Han er tilknyttet konsulenthuset NORD Leadership, hvor han designer lederforløb og holder foredrag for ledergrupper, HR-funktioner og direktioner. Hans seneste bog, Kunsten at onboarde en leder (Dansk Psykologisk Forlag, 2026), bygger på egne undersøgelser af nye lederes oplevelser af deres start.