Hvorfor HR-chefen bør engagere sig i beslutningen om firmakaffe. I årevis er valget af kaffe på danske arbejdspladser blevet truffet af indkøbsafdelinger og kantineansvarlige ud fra to parametre: Det skal være nemt og billigt. Det er en fejl. Ikke fordi god kaffe er vigtigere end en sund økonomi, men fordi det i stigende grad er en beslutning med konsekvenser, der rækker langt ud over kantinen.
I dette whitepaper får du argumenterne for, hvorfor HR-chefen bør eje beslutningen om firmakaffe, og hvorfor kaffen er et af de mest kosteffektive tiltræknings- og fastholdelsesgreb for medarbejdere, en virksomhed kan investere.
Kaffe er i dag et af de mest oversete HR-redskaber, danske virksomheder råder over. Snakken over kaffemaskinen er værdifuld, og at investere i en god kaffeoplevelse og kaffepause for sine medarbejdere, er at investere i de vigtige, uformelle samtaler, der oftest rummer større værdi for en virksomhed, end mange er klar over. Derfor bør HR-afdelingen dyrke og understøtte beslutningen om kaffe, der mange steder havnet i de forkerte hænder – og det kan ende med at koste virksomheder mere, end de er klar over.
Spørger man en tilfældig HR-direktør, om de har ansvaret for firmakaffen, er svaret oftest nej. For firmakaffe er jo ikke et strategisk anliggende. Spørger man til gengæld selvsamme HR-direktør, om de har ansvaret for medarbejdernes trivsel og fastholdelse af talenter – så er svaret ja.
Det paradoksale er, at de to ting er to sider af samme sag.
Beslutningen om kaffe på danske arbejdspladser tilfalder typisk indkøbsafdelingen eller kantinen, der forhandler en kontraktpris med det billigste bud. Beslutningen er udelukkende rationel og økonomisk – og det er en fejl.
Problemet er, at det i virkeligheden slet ikke bør være indkøbsafdelingen, der træffer beslutningen om firmakaffe. Indkøbsafdelingen er sat i verden for at optimere på pris. HR-chefens vigtigste opgave er at optimere på mennesker.
Kaffe handler ikke om pris. Det handler om at investere i mennesker.
Der er en pris på den kaffe, der hældes i koppen. Og der er en pris på det signal, kaffen sender til jeres medarbejdere. Den første pris er let at beregne. Den anden pris er virksomheder sjældent opmærksomme på – men den er mindst lige så vigtig.
Arbejdskultur er summen af de signaler, en virksomhed sender – bevidst eller ubevidst. Hvordan man arbejder. Hvad man tolererer. Hvad man serverer i koppen for sine medarbejdere ¬– og i kanden, når der er kunder eller gæster udefra. Serverer man den samme kaffe for medarbejderne, som den, gæster udefra får serveret mødelokalet? Hvis ikke: hvem skaber mest værdi for virksomheden?
Når beslutningen er truffet udelukkende på baggrund af kilopris, kommunikerer man som virksomhed noget – hvad enten man vil det eller ej.
Kaffehjørnet som firmaets lejrbål – det sociale anker i hverdagen
Organisationsforskning peger på, at stærke relationer mellem kolleger er blandt de vigtigste faktorer for trivsel, engagement og fastholdelse i en virksomhed. I den anerkendte teori om Job Embeddedness beskrives medarbejderes tilknytning til arbejdspladsen som et netværk af relationer, fællesskaber og oplevelsen af at høre til. Jo stærkere disse forbindelser er, desto mindre tilbøjelige er medarbejdere til at søge væk.
De relationer opstår sjældent i kalenderbookede møder. De opstår ofte i de små, uformelle møder ved kaffemaskinen, på gangen eller over frokosten. Kaffehjørnet er derfor ikke blot et sted, hvor medarbejdere henter en kop kaffe. Det fungerer som et socialt ankerpunkt, hvor tillid, relationer og organisatorisk sammenhængskraft opbygges over tid.
Når virksomheder investerer i rammer, der inviterer til de uformelle møder, investerer de samtidig i noget af det, der er sværest at kopiere: et stærkt arbejdsfællesskab.
"People stay because they are attached to a web that prevents them from leaving."
— Mitchell et al., Why People Stay: Using Job Embeddedness to Predict Voluntary Turnover (2001)