Søvn, stress og performance: Derfor bør HR tage træthed alvorligt
Når træthed bliver et organisationsanliggende – hvad HR kan gøre ved det, ingen taler åbent om
Hvordan påvirker dårlig søvn medarbejdernes trivsel, performance og samarbejde – og hvorfor bør HR tage søvn alvorligt som en del af arbejdsmiljøindsatsen?
På dette webinar får du indsigt i, hvordan søvn og træthed påvirker organisationer i praksis, og hvorfor emnet er langt mere relevant for HR, ledelse og arbejdsmiljø, end mange virksomheder er klar over. Omkring hver tredje medarbejder i danske virksomheder kæmper med utilstrækkelig søvn, hvilket kan have store konsekvenser for både beslutningskvalitet, koncentration, samarbejde og sygefravær.
Webinaret er baseret på moderne søvnforskning og omsætter den nyeste viden til konkrete indsigter, som kan bruges direkte i en almindelig arbejdsdag og i organisationens HR- og trivselsarbejde.
På webinaret får du blandt andet:
- Indblik i hvordan søvn påvirker trivsel, arbejdsmiljø og performance
- Forståelse af hvad træthed koster i fejl, samarbejde og beslutninger
- Konkrete perspektiver på hvad der faktisk virker i en travl arbejdshverdag
- En live beregning af hvad utilstrækkelig søvn kan koste i jeres organisation
- Et stærkere grundlag for at tage dialogen med ledelsen
Mange af de udfordringer HR allerede arbejder med – stress, mistrivsel, sygefravær og samarbejdsproblemer – hænger tæt sammen med søvn. Alligevel bliver søvn ofte betragtet som et privat anliggende frem for et organisatorisk fokusområde.
Dette webinar sætter fokus på, hvordan HR kan arbejde mere strategisk med energi, kapacitet og bæredygtig præstation i arbejdslivet.
Om oplægsholderen: Kasper Karup er specialist i søvn, energi og kapacitet i arbejdslivet. Han har gennemført workshops og forløb for blandt andre Novo Nordisk, LE34, DTU og KK Wind Solutions og er tilbagevendende søvnekspert hos Ingeniørforeningen IDA. Over 3.000 medarbejdere og ledere har deltaget i hans træningsforløb siden 2018.
Dette webinar er kun for medlemmer af Dansk HR. Medlemmer modtager et link på mail eller klik på find mødelink.
Få adgang til dette webinar og mange andre ved at blive medlem af Dansk HR.