Vi skal tænke arbejdsmarkedet anderledes, hvis vi vil gøre plads til alle

Stigningen af blandt andet ADHD betyder ikke nødvendigvis, at flere bliver neurodivergente, men at flere bliver identificeret, diagnosticeret og anerkendt – og det har stor betydning for arbejdsmarkedet. Virksomheder møder nemlig i stigende grad medarbejdere med forskellige behov for struktur, fleksibilitet, kommunikation og arbejdsmiljø.

En dansk opgørelse viser, at forekomsten af diagnosticerede patienter med ADHD er steget fra blot 0,1 procent i år 2000 til 3,03 procent i 2022 på tværs af aldersgrupper. Blandt unge voksne mellem 18 og 27 år er tallene endnu højere, hvor 8,2 procent af mændene og 6,1 procent af kvinderne har en ADHD-diagnose. Samtidig steg antallet af danskere, der indløste recepter på ADHD-medicin, med cirka 50 procent fra 2022 til 2024, hvilket peger på, at udviklingen fortsætter.

KL’s analyse af psykiatriske diagnoser viser desuden, at forekomsten af både ADHD og autisme fortsat stiger blandt børn, unge og voksne. Særligt i alderen 15–30 år ses den største forekomst, hvor mere end hver tiende har en psykiatrisk diagnose.

Udviklingen peger på en tendens, der stiller nye krav til arbejdspladserne. Ligesom vi står over for en demografisk forskydning, hvor unge træder senere ind på arbejdsmarkedet, er der også behov for at tænke arbejdspladsens rammer anderledes. Fremtidens arbejdsmarked kræver en mere fleksibel indretning, hvor der er plads til forskellige behov, styrker og måder at arbejde på.
Når flere unge medarbejdere har behov for tydelighed, fleksibilitet og individuelle tilpasninger, bliver neuroinklusion ikke længere et nichehensyn, men en central del af fremtidens arbejdsmarked. Det handler ikke om særlige løsninger til få, men om at skabe rammer, hvor flere kan trives og bidrage med deres kompetencer.

Udfordringen er ofte manglende vilje – men at finde et sted at starte

I projektet Alle Hjerner i Spil har erfaringen været klar: Det behøver ikke være stort eller kompliceret. Det vigtigste er at komme i gang. 

Mange tror, det kræver store løsninger. Men i virkeligheden handler det om at finde én ting i hverdagen og prøve den af. Det er dér, man begynder at skabe forandring, siger Randi Mørk Lildballe fra work-live-stay. 

Små greb, der kan mærkes i hverdagen 

På tværs af 19 virksomheder har arbejdet taget udgangspunkt i små, konkrete ændringer.

Det kan være så simpelt som at:

• Gøre opgaver mere tydelige
• Skabe bedre overblik i en travl hverdag
• Give mulighed for korte pauser
• Justere måden man kommunikerer på 

Fælles er, at det ikke er løsninger kopieret fra andre, men noget, der giver mening i den enkelte virksomhed.

Erfaringen er også, at det ikke handler om at kende til alle diagnoser.

- Det vigtigste er ikke, hvad folk har af diagnoser, men hvad de har brug for i deres hverdag. Når man tager udgangspunkt i behov, bliver det meget mere konkret at handle på, siger Randi Mørk Lildballe fra work-live-stay.

Det, der hjælper nogle, hjælper ofte mange 

Noget af det, virksomhederne er blevet overraskede over, er, at de små ændringer sjældent kun hjælper få. 

Tydelighed, struktur og forudsigelighed er ikke særlige hensyn, det er noget, de fleste trives bedre med. Derfor giver det også mening at tænke i løsninger, der fungerer bredt, frem for at gøre det til noget, der kun gælder enkelte medarbejdere.

Fra intention til handling 

Mange virksomheder vil gerne gøre noget. Men i en travl hverdag kan det være svært at få omsat gode intentioner til konkret handling. 

Vi taler meget om det her, men det svære er faktisk at få gjort noget ved det. Derfor arbejder vi med mikroforandringer - små ting, man kan teste med det samme og justere undervejs, siger Randi Mørk Lildballe.

Det handler ikke om at finde den perfekte løsning fra start. Det handler om at prøve noget af og lære undervejs.

Artiklen tager udgangspunkt i erfaringer fra projektet Alle Hjerner i Spil, som er støttet af Velliv Foreningen. Projektet har blandt andet samlet viden og erfaringer om neuroinklusion på arbejdspladser.