Fotolia_131003328_Subscription_Monthly_M_WEB.jpg

Ny vejledning fra Arbejdstilsynet

Af Cand.merc.jur. Tina Halkiær Olesen, Legal Advisor, DANSK HR

Ny At-vejledning handler om krænkende handlinger i arbejdet, herunder mobning og seksuel chikane, mellem ansatte og mellem ansatte og deres ledere.

Den enkeltes trivsel er væsentlig for arbejdsevnen, og her spiller det psykiske arbejdsmiljø en særlig rolle. Et godt psykisk arbejdsmiljø gør, at man føler sig tryg og værdsat uden at blive udsat for krænkende handlinger. Arbejdstilsynet har nu fået mulighed for at træffe afgørelse om krænkende handlinger, hvis de udgør en helbredsmæssig risiko for medarbejdere. Tidligere var det kun muligt overfor systematisk mobning, herunder seksuel chikane.

Derfor er Arbejdstilsynet klar med en ny At-vejledning, der oplyser om arbejdsgiverens pligt til at forebygge krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane. Derfor skal arbejdsgiveren særligt være opmærksom på advarselssignaler som fx manglende selvtillid eller sygefravær, som kan være reaktioner på krænkende handlinger. Klager over den fysiske indretning kan også være tegn på psykiske arbejdsmiljøproblemer.

Arbejdsgiver skal forebygge, at arbejdet ikke medfører risiko for fysisk eller psykisk helbredsforringelse som følge af krænkende handlinger. Vejledningen indeholder konkrete initiativer, som kan være en god inspiration til såvel forebyggelse som konkret håndtering af krænkende handlinger.

At-vejledningen oplyser om:

  • Reglen om krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
  • Generelt om krænkende handlinger
  • Krænkende handlinger i form af mobning
  • Andre måder krænkende handlinger kan forekomme på
  • Særligt om seksuel chikane
  • Hvilke årsager, der kan være til krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
  • Hvilke helbredsmæssige reaktioner, der kan følge af krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
  • Hvordan man kan forebygge krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
  • Hvad man kan gøre, hvis der opstår krænkende handlinger, herunder mobning og seksuel chikane
  • Anmeldelse af krænkende handling som arbejdsulykke.

Vejledningen giver stof til eftertanke, hvad enten man er medarbejder eller leder.

Læs mere og hent vejledningen her

 

Ovenstående tekst er baseret på retstilstanden på tilblivelsestidspunktet og indeholder en generel gennemgang af nyeste praksis eller lovgivning på det tidspunkt. DANSK HR påtager sig ikke noget ansvar for brug af reglerne, og gennemgangen kan ikke erstatte egentlig juridiske sagsbehandling.